til-det-der-25.html
04 FVM April 2019
26 / 32
til
at facilitere oprettelsen af den nye forening. med i kredsen er blandt andre orkla foods, nestlé, naturli foods, naksov mill foods og dragsbæk. kilde: foodsupply smør sikrer rekord-eksport af danske mejeriprodukter listen over aftagere af dansk smør toppes af saudi-arabien, der importerede 8.499 ton i 2018 mod 3.637 ton i 2017. med en sam- let indtjening på 21,1 milliarder kroner satte dansk mejerieksport rekord i 2018. hovedår- sagen var 35 pct. stigning i værdien på smør- eksporten. dansk smør gik som varmt brød i 2018. en fremgang på henholdsvis 35 procent i værdien og 41 procent i mængden gjorde smør til den helt store vinder inden for mejerieks- port. det
viser en opgørelse fra
mejeriforenin- gen. - mens andre mejerivarer kun viste små udsving, trækker smørmængden eksporten op til en rekord for tredje år i træk. selv om der kun er tale en beskeden vækst på 200 millioner kroner i forhold til 2017, er det positivt, fordi markedspriserne i 2018 generelt lå på et lidt la- vere niveau end året før, konstaterer niels ole nielsen, chef konsulent i afdelingen for ?ana- lyse og statistik? hos landbrug & fødevarer til mejeri.dk. det skal ses i lyset af, at ekspor- ten af danske fødevarer og andre landbrugspro- dukter faldt mere end fire milliarder kroner i 2018. det skyldes især faldende priser på svi- nekød og minkskind, skriver finans.dk. ned- turen blev forstærket af valutakursfald og som- merens tørke. kilde: mejeriforeningen forskere sår tvivl om klimagevinst ved laboratoriedyrket kød det er ikke nødvendigvis bedre for klimaet at dyrke kød i et laboratorium frem for at hol- de husdyr, mener forskere. klimagevinsten af- hænger især af én faktor. laboratoriedyrketkød - også betegnet som in vitro-kød - kan blive fremtidens form for kødproduktion. stamcel- ler fra et dyr dyrkes til at blive muskelfibre og i sidste ende kød på tallerkenen. teknikken kan potentielt frigøre enorme arealer, der i dag bru- ges til husdyrproduktionen, og det vil samti- dig mindske klimabelastningen fra produkti- onen. eller vil det? det spørgsmål har forskere fra university of oxford sat sig for at besva- re i et nyt studium, og deres konklusion ly- der, at in vitro-kød kan være bedre for klimaet set over en 1000-årig periode, men ikke nød- vendigvis er det. i sidste ende af hænger det af, om energien til produktionen af in vitro-kø- det kommer fra fossile eller vedvarende kilder, og hvor energieffektiv produktionen kan bli- ve. mens husdyrenes klimabelastning primært kommer fra den potente, men kortlivede driv- husgas metan, vil belastningen fra laboratori- erne primært komme fra co 2 , der godt nok har en mindre opvarmende effekt, men til gen- gæld forbliver i atmosfæren i længere tid: me- tans levetid er omtrent 12 år, mens co2 kan blive i atmosfæren i hundredvis af år, hvis den ikke optages i havet eller af planter. - det be- tyder, at metans effekt på den langsigtede op- varmning ikke akkumulerer sig, og effekten bliver påvirket mærkbart, hvis udledningerne øges eller reduceres, siger studiets medfor- fatter professor raymond pierrehumbert til bbc. den laboratoriedyrkede bøf fik medier- nes opmærksomhed i 2013, da dr. mark post fra maastricht university i holland efter fem års arbejde præsenterede den. han har vurde- ret, at stamceller fra én ko vil være nok til at producere samme mængde kød, som i dag kræ- ver 440.000 køers liv. et problem er imidler- tid netop energiforbruget. ifølge arizona state universitys carolyn mattick, der har en ph.d. i bæredygtig teknologi, har beregninger tidligere vist, at energiforbruget kan være op til 34 pct. højere end i den gængse oksekødproduktion. kilde: økologi chokoladeafgift volder københavnsk bagerkæde problemer trods politikeres ønske om at gøre regelbyrden for mindre danske virksomheder giver regler og afgifter stadig virksomhedsejerne grå hår i ho- vedet. hos en københavnsk bager bokser man med afgiften på skum i flødeboller. i bager- kæden bodenhoff har man svært ved at finde ud af, hvor meget der skal betales i afgift, når der langes flødeboller over disken. det er ikke umiddelbart blevet nemmere for de danske virksomheder at arbejde i feltet mellem regler og afgifter. ifølge en undersøgelse fra dansk erhverv, som berlingske henviser til, er det sær- ligt afgifterne, der volder problemer. i bager- kæden bodenhoff har ejer christian bodenhoff mere end svært ved at gennemskue, hvor me- get han og de omkring 170 ansatte skal tilba- geholde i afgift af den chokolade og den skum, som findes i de flødeboller, der købes hjem og sælges i butikkerne. ifølge dansk erhverv-undersøgelsen mener 45 pct. af de mindste virksomheder, at skatte- reglerne er blevet mere komplicerede i løbet af de seneste fem år, mens det for virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. er 35 pct. kilde: fødevarewatch 26 fødevaremagasinet april 2019 kort nyt
det-lars-der-27.html