side-eget-laver-1.html
02 FVM Februar 2019
2 / 32
synspunkt
det
er egentlig mærkeligt: det er intet, der er vigtigere for os end mad og drikke
, for vi kan
ikke leve uden. alligevel har emnet ifølge altinget.dk kun betydning for seks procent af vælgerne, når de skal sætte deres kryds ved det tilstundende folketingsvalg. det kan kun være, fordi langt hovedparten af os danskere betragter det som en selvføl- ge, at vi har adgang til gode fødevarer til en overkommelig pris, og det er da heldigvis også tilfældet. det bør vi huske at sætte pris på, for sådan er det bestemt ikke alle ste- der på jorden, og vi bør også være bekymrede for, hvordan vi kan brødføde et stadigt stigende globalt befolkningstal ? inklusive os selv. snart er vi 10 milliarder mennesker på kloden, og alle skal have mad og drikke. hvordan skal det kunne lykkes? det er en kæmpe udfordring, som ganske vist ikke kan løses af det danske folketing, men som også vil præge dansk fødevareproduktion ? og dermed danskernes økonomi ? fordi vi er en global spiller på netop fødevareområdet. at der er altså alligevel er mange emner, der vigtigere for danskerne, når de skal sæt- te deres kryds, betyder ikke, at der ingen de- bat er om fødevarer i danmark. det er der i høj grad. den handler ganske vist ikke om, hvordan vi skal få mad på bordet, men om hvilken mad, der skal stå der. vi er nemlig i den privilegerede situation, at vi kan væl- ge fra. vi kan vælge, at vi slet ikke vil have kød eller ost eller mælk eller æg eller hon- ning, eller at vi i hvert fald ikke vil have grisekød eller oksekød ? af den ene eller den anden grund. der er masser af alternativer til de kræsne, uanset hvad grunden måtte være til deres fravalg. hvordan sikrer vi, at der også vil være det i fremtiden, når der med næsten usvigelig sikkerhed bliver stigende mangel på mad globalt set? det kan vi især gøre ved at sørge for, at vores købekraft fortsat er så stor, at ikke andre køber ma- den for næsen af os, og for at den kan være det, er en vigtig forudsætning, at produk- tion og eksport af danske fødevarer fortsat kan yde stærke bidrag til det danske brut- tonationalprodukt. uden disse bidrag ville danmark ? og danskerne ? være i store vanskeligheder, så også derfor kunne fødevaredebatten fortjene en drejning i retning af, hvad man kan kalde overlevelsesøkonomi. men det er slet ikke dér, fødevaredebatten er. den handler mere om, hvad vi ikke bør spise, end om, hvordan vi fremtidssikrer produktion og salg. og det hæn- ger som nævnt nok sammen med, at vi slet ikke kan forestille os, at vi kan komme til at mangle mad ? eller penge, for den sags skyld, for de to begreber er tæt forbundne i vort land. men det er nu alligevel sundt, at der overhovedet er en debat, skønt den alt- så næppe sætter sig afgørende spor i det forestående folketingsvalg. som alle- rede den navnkundige professor hal koch (1904-1963) i sin tid påpegede, er det vigtigste i et demokrati samtalen , mens stemmeafgivelsen ved f.eks. et fol- ketingsvalg blot er kulminationen derpå. et ordentligt demokrati er altså ken- detegnet ved en ordentlig samtale. en ordentlig debat. andre steder i verden ser vi skræmmende eksempler på, hvordan en sådan i hvert fald ikke bør fore- gå, ikke mindst i frankrig, hvor militante veganere og gule veste kaster sten mod det demokratiske glashus, så det er i fare for at bryde sammen. vi har set små tilløb til noget lignen- de herhjemme, men dog meget langt fra de franske ekstremiteter. i danmark bygger folkestyret stadig på dialog, og det gælder også fødevaredebatten, som net- op er en debat. i den er det vigtigt, at alle synspunk- ter kommer til orde, og at debattørerne lytter til hin- anden og hinandens argumenter. det gør man ikke fra skyttegrave, men ved kaffeborde og lignende, og så kan denne sammen med alle andre samtaler om samfundet kulminere i et velovervejet kryds på en stemmeseddel til eksempelvis et valg til folketinget. en ordentlig fødevaredebat nyheder ? det er en kæmpe udfordring, som ganske vist ikke kan løses af det danske folketing fødevarepriser, udbud og tilskudsordninger planlægningen og afviklingen af dette års føde- varepriser er i fuld gang. indstilling af nominere- de kan ske indtil 3. april. læs her i bladet om for- beredelser m.m. læs i dette nummer om næstved kommunes eget udbud på kødleverancer og be- væggrundene herfor. erhvervsfremmesystemet bli- ver delvist omlagt her i 2019. læs om muligheder for at få tilskud. flødeost, økologiske spegepølser, smørmodnet oksekød, røgvarer og meget mere læs i denne udgave om danmarks ældste, selv- stændige andelsmejeri, en ny økologisk pølseserie, årets kok ved bocuse d?or, smørmodnet oksekød fra eget slagtehus, en ny frokostapp og meget mere. madværkstedet, uddannelse, termisk chok og solina bliver 100 år fødevaremessen madværkstedet af holdes i marts. læs mere om den udsolgte messe, men også om de mange og fleksible muligheder for efteruddannel- se i regiaf teknologisk institut. læs om hvordan sous-vide produktionen kan gøres mere sikker og endelig om krydderivirksomheden solinas kom- mende 100 års jubilæum. synlighed i fødevarebranchen med tekstsideannoncer i fødevaremagasinet, en annonce i leverandørlisten og med et banner på hjemmesiden, når din markedsføring ud til hele fø- devarebranchen. hjemmesiden besøges af et kraf- tigt stigende antal, så her kan et onlinebanner være effektivt. kontakt birthe lyngsø på tlf. 5150 6717 eller på mail bi-press@mail.dk og få en snak om, hvordan din virksomhed, dine produkter eller dine ydelser bliver synlige i fødevaremagasinet. god læselyst! redaktionen torsten buhl direktør, fødevaredanmark mange muligheder for annoncering
kan-til-annoncer-3.html