elektriske-som-til-9.html
Kaskelot nr. 208
10 / 48
serie om krogh-princippet dette er
den
syvende artikel i serien om brugen af krogh- princippet. tidligere er bragt historierne om synet hos dolkhaler (kaskelot nr. 202), hukommelsen hos snegle (kaskelot nr. 203), celledifferentiering hos rundormen c. elegans (kaskelot nr. 204) og krebs cyklus i duer (kaskelot nr. 205), opdagelsen af aktionspotentialet gennem studier af blæksprutternes kæmpenerver (kaskelot nr. 206) og otto loewis klassiske frøhjerteforsøg (kaskelot nr. 207).
den
ottende artikel kommer til at omhandle, hvordan
den
russiske fysiolog ivan pavlov opdagede reflekser ved studier af hunde. fag, red.) alexander von humboldt (1769- 1859) spillede en vigtig rolle i
den
store interesse for de
elektriske
fisk, og han modstod mange strabadser og farer på jagten efter
elektriske
ål i amazonas. in- teressen for ?det
elektriske
?
var
udbredt blandt
den
tids naturhistorikere. i tråd med alexander von humboldts, og sam- ti
den
s, romantiske livsanskuelse blev der spekuleret flittigt over, hvorvidt de
elektriske
fisk
var
specielt egnede til at i
den
tificere de vitale kræfter, som man mente, lå til grund for alt liv. darwins bekymring om evolutionen af
elektriske
fisk også charles darwin (1809-1882)
var
optaget af de
elektriske
fisk, men mest ud fra en bekymring om, at de kunne udgøre et af flere alvorlige problemer for teorien om evolution gennem natur- lig selektion. allerede i bogen arternes oprindelse fra 1859 gjorde han meget ud af at fremdrage de observationer, som ikke passede med teorien. ifølge hans teori foregår evolution via ganske små modifikationer opstået fra generation til generation. i
den
ne sammenhæng påpe- gede han det besynderlige og usandsyn- lige i, at de stærke
elektriske
organer hos torpedo , malapterurus og electrophorus skulle være opstået u
den
en eller an
den
form for mildere overgangsform ? men hvilken fordel ville disse overgangsfor- mer have haft af et organ, der ikke
var
funktionsdygtigt? det bekymrede ham også, at evolutionen af de underliggen- de strukturer tilsynela
den
de
var
opstået flere gange uafhængigt af hinan
den
. løsningen på darwins bekymring der skulle gå næsten hundrede år, in
den
man fandt overgangsformerne. under et besøg i londons zoologiske have i be- gyndelsen af 1950erne bemærkede
den
engelske zoolog hans werner lissmann (1909 ? 1995) således, at
den
afrikanske knivfisk ( gymnarchus niloticus ) kun- ne svømme baglæns u
den
at støde ind i forhindringer. og få år senere kunne han vise, at disse fisk udsender svage
elektriske
signaler, som bruges til elek- trolokalisering, lidt på sammen måde, som vi kender det fra ekkolokalisering hos flagermus og tandhvaler. det viste sig imidlertid også, at elefantfiskene bruger de
elektriske
signaler til at kom- munikere med hinan
den
. et helt nyt forskningsområde
var
dermed skabt, og hans lissmann blev indvalgt i the ro- yal society i 1954 ? kun tre år efter
den
originale beskrivelse af elefantfiskenes svage,
elektriske
signaler. hermed kunne charles darwins bekymring endelig ste- des til hvile.
den
manglende overgangs- form
var
fundet, og det
var
nu muligt at forklare, hvordan de egentlige
elektriske
fisk kunne have udviklet deres kraftige signaler fra en forfader, der gjorde brug af svagere,
elektriske
signaler.
elektriske
fisk som ?august krogh dyr? i takt med afklaringen af de fysiologiske og biokemiske mekanismer, der ligger til grund for nervernes aktionspotentia- ler og musklernes
elektriske
aktivering, vedblev mange fysiologer med at stude- rer de eksotiske,
elektriske
fisk. charles darwins barnebarn richard darwin keynes (1919-2010)
var
således, sammen med brasilianske kolleger,
den
drivende kraft bag undersøgelserne af, hvordan elektrocytter er arrangeret, så de kan danne de enorme
elektriske
stød. i
den
sammenhæng blev det tydeligt, at det
elektriske
organ kan aktiveres via ner- ver fra centralnervesystemet på samme måde, som de nerver, der stimulerer ske- en af de første, anatomiske skitseringer over opbygningen af de
elektriske
organer hos
den
elektriske
ål fra 1905 figur: wikimedia commons 10 // kaskelot kaskelot
det-som-den-11.html