elektriske-den-var-10.html
Kaskelot nr. 208
11 / 48
ikke strømle
den
de strømledende elektrisk organ elektroreceptorer 1 elektroreceptorer 2 elefantfisk ( mormyridae ). figuren viser placeringen af elektroreceptorer (blå), centralnervesystemet (grøn) og det
elektriske organ (rød) letmusklerne til at trække sig sammen. ligesom
hos de almindelige muskler fri- giver nerverne acetylkolin, som binder sig til en acetylkolin-receptor på overfla- den af det elektriske organ. de elektriske organer blev derfor hurtigt en god model til at studere acetylkolin-receptorer. ikke mindst pga. den meget høje koncentrati- on af proteinet, som gør det nemt at iso- lere. det var netop under disse studier, at man pludselig begyndte at finde andre membranproteiner, som senere skulle vise sig at være vigtige kloridkanaler. dette er altså et eksempel på, at man un- der studier af et ?august krogh dyr? gør en ny og uventet opdagelse, som man hurtigt erkender værdien af. denne type erkendelser ? den såkaldte serendipitet ? er ganske udbredt i forskningsverde- nen. og selvom fremgangsmåden bygger på lidt held, er det jo oftest netop den indsigtsfulde forsker, der er i stand til at sande værdien. opdagelsen af kloridkanaler i slutningen af 1970erne begyndte den unge, amerikanske biokemiker christo- pher miller at undersøge acetylkolin-re- ceptoren fra torpedo . han benyttede en ret utraditionel metode, idet han ønskede at indsætte proteinet i en kun- stig cellemembran, men havde besvær med at oprense acetylkolin-receptoren. i stedet fik han hele tiden fat i et andet protein, som han til sidst valgte at ind- sætte i stedet. i løbet af kort tid viste det nye protein sig at være en helt ny type af kloridkanaler, som adskiller sig fra andre ion-kanaler ved, at den har to porer. den har desuden en meget hurtig aktiverings- og deaktiveringsmekanis- me. kanalen tiltrak megen interesse fra biofysikere for dens særlige egen- skaber og blev hurtigt døbt tor- pedo-kloridkanalen . kanalernes kliniske betydning i 1990 fandt den tyske cellebi- olog thomas jentsch (født 1953) et nyt gen for en kloridkanal i det elektriske organ fra torpedo og kaldte kanalen for clc-kanalen, hvor cl står for klorid, mens det sidste c var en forkortelse for channel (engelsk for kanal). det skulle hurtigt vise sig, at clc-kanalen var genet, som koder for millers torpedo-kanal. nu tog forskningsfeltet for alvor fart, da man her opdagede, at dis- se kloridkanaler findes hos alle dyregrupper og er involveret i forskellige muskel- og nervesyg- domme hos mennesker. sådanne sygdomme, kaldet kanalopatier, er oftest arvelige lidelser, som op- står i løbet af barndommen. også cystisk fibrose skyldes mutation i et gen, der koder for en kloridkanal. patienterne får forstyrrelser i deres elek- trolyt- og vandbalance, og det viser sig som symptomer i mange organer, men mest udtalt er nok den nedsatte lunge- og mavetarmfunktion. fra grundvidenskabelige studier af elektriske fisk har vi altså nu lagt grund- stenen til et forskningsfelt, der kan have vidtrækkende, klinisk betydning for be- handlingen af mange forskellige sygdom- me hos mennesker. tobias wang er professor, ph.d. i zoofy- siologi og aage kristian olsen alstrup er adjungeret lektor, ph.d. i veterinærvi- denskab ved aarhus universitet. det ?elektriske billede? af omgivelserne, bestemmes af de omgivende objekters ledningsevne. det elektriske felt udsendes fra det elektriske organ i haleregionen (grå firkant) og sanses af hudens elektroreceptorer under en aktiv søgning efter objekter. en plante (grøn), som leder strømmen bedre end vand, vil bryde strømfeltet og danne et ?billede? af objektet, mens en sten ikke vil lede strømmen (grå) figur: wikimedia commons elektroreceptorer centralnervesystem elektrisk organ figur: walter heiligenberg kaskelot // 11 kaskelot
biologifaget-med-til-12.html