www-der-som-33.html
02 FVM Februar 2015
34 / 40
ikke længere krav om bevis på uddannelse i fødevarehygiejne
det
har hidtidigt været et krav, at medarbej- dere i
det
ailvirksomheder, fx butikker, restau- ranter og børneinstitutioner, skal gennemføre et særligt kursus i fødevarehygiejne.
det
te krav er bortfal
det
pr. 1. november 2014. som et led i regeringens vækstpakke, som blev vedtaget i juni 2014, blev
det
besluttet at ophæve kravet om, at medarbejdere i
det
ailvirksomheder,
det
vil sige butikker, restauranter, børneinstituti- oner etc., skal gennemføre et særligt kursus i fødevarehygiejne. kravet var før 18 timers effektiv undervis- ning og afslutning med en prøve. hvis man kun håndterer et begrænset varesortiment i virksomheder, hvor
den
sundhedsmæssige risi- ko er begrænset, kunne man nøjes med en ba- sisuddannelse svarende
til
6 timers effektiv ud- dannelse. virksomhederne skal fremover sikre, at deres medarbejdere har
den
nødvendige hy- giejnemæssige vi
den
til
at varetage deres s
til
lin- ger.
det
te krav skal opfyldes fra første arbejds- dag. medarbejderne skal stadig instrueres eller uddannes i fødevarehygiejne, så
det
står i ri- meligt forhold
til
det
arbejde, de udfører.
det
- te krav består, uanset at med- arbejderne ikke l æn g ere skal fremlægge bevis på, at de har gennemført en uddannelse, som skulle omfatte en række delelementer og vare en vis tid. virksomhe- derne og institutionerne s
til
les friere med hen- syn
til
valg af en oplæringsform og et pensum, som passer
til
aktiviteterne i virksomhe
den
, li- gesom mulighederne for valg af sidemandsop- læring forbedres. pointen er altså, at
det
er op
til
virksomhederne selv at vælge, hvordan med- arbejderne får
den
rette vi
den
. virksomheder- ne skal stadig kunne forklare, hvordan de sik- rer sig, at personalet har
den
nødvendige vi
den
. udbydere af kurser om fødevarehygiejne skal ikke længere godkendes af fødevarestyrelsen. kilde: alt om kost voldsom brand lagde pølsefabrik i ruiner en voldsom brand, der opstod i januar, har lagt fødevarevirksomhe
den
aalbæk speciali- teters fabrik i billund i ruiner. il
den
har helt ødelagt produktionslokalerne, mens admini- strationen og et lager
til
synela
den
de er red
det
. fabrikken i billund producerer spegepølser og leverpostej, og il
den
er
til
synela
den
de opstået i en såkaldt røggenerator ? en maskine, der giver spegepølserne en røget smag, skriver eb.dk. ad- ministrerende direktør mads quistgaard måt- te se i øjnene, at bran
den
vil medføre, at aal- bæk specialiteter i
den
kommende tid ikke kan levere
til
kunderne som planlagt. -
det
er
den
store af vores fabrikker, og vi kan se, at der ikke kan foregå produktion på ste
det
. så
det
er selv- følgelig alvorligt for os.
det
får
den
konse- kvens, at vi ikke kan levere, hvad vi har lovet supermarkederne. de fleste af vo- res kunder vil blive berørt, siger mads quistgaard
til
ritzau. virksomhe-
den
er dog hurtigt på vej med et nødsortiment, som ventes klar om få uger. kilde: foodsupply frankrig napper
den
danske øko-skinke 4 ud 10 øko-svin bliver eks- porteret
til
frankrig, mens kun hver tredje bliver solgt i dan- mark. manglende betalingsvilje og dårligt udbud i køledisken får slagterierne
til
at sende øko-kød ud af lan
det
. afsætningen af økologisk dansk svinekød
til
det
franske marked er større end
den
er
til
danskerne. hele 39 pct. af
det
danske økologiske svinekød bliver afsat
til
franskmæn-
den
e, mens danskerne blot køber 34 pct. af
det
økologiske svinekød, viser tal fra friland.
det
er i høj grad
den
franske interesse for øko-skin- ker, der gør udslaget. franskmæn
den
e spiser hvert år i omegnen af 150.000 danske økologi- ske skinker, fortæller administrerende direktør i friland, henrik billman.
det
svarer
til
en om- sætning på ca. 50 millioner kroner for virksom- he
den
. forklaringen er ifølge henrik biilman, at der er mange flere franskmænd
til
at fortæ- re skinken. men han mener også, at danskerne ikke har en lige så stor interesse for reelle styk- ker økologisk svinekød, som de har i frankrig. kilde: landbrugsavisen nedskrivning gav røde tal i slagteriselskab skønt antallet af slagtninger steg markant i 2014, måtte
det
privateje- de slagteri sevel slagteri a/s i vinderup i
det
seneste regn- skabsår notere
det
tredje underskud i træk, trukket ned af en stor nedskrivning.
det
frem- går af
det
nyligt offentliggjorte regnskab, der dækker 18 måneder ? fra 1. januar 2013
til
30. juni 2014. baggrun
den
for
den
periode- ændring er, at slagteriet i august 2013 fik en ny majoritetsaktionær, handelsselskabet h&s westergaard, der har skævt regnskabsår. sel- skabet har i regnskabsåret realiseret et un- derskud før skat på 3,5 mio. kr., hvor der er foretaget nedskrivninger for 3,9 mio. kr. på
den
regnskabsmæssige værdi af driftsbygnin- ger. nedskrivningen er foretaget umiddelbart forud for nedskrivning af selskabskapitalen i august 2013, hvor egenkapitalen blev opgjort
til
0 kr. -driftsresultatet har si
den
august 2013 været positivt, siger hans westergaard. slagteriets bruttoresultat blev i perio
den
15,8 mio. kr. mod 4,6 mio. kr. i 2012. - der er i regnskabsåret foretaget investeringer for sam- let 5,9 mio. kr. i udvidelse, optimering og ef- fektivisering af slagteriet
til
soslagtning, og
det
forventes, at investeringen fremadrettet medfø- rer øget lønsomhed, skriver ledelsen. svineselskabet axzon a/s, der opererer i po- len, rusland og ukraine, ejer 40 pct. af selska- bet. tager man et kig på danske svineprodu- kort nyt vidste du at ?
til-det-der-35.html