med-var-den-23.html
HG - Efteraar 2014
24 / 48
have glæ
der
24 have glæder 24 ribs buskene med
ribs bliver omkring 1,2 ? 2 m høje og næsten lige så brede. ribs fås både som røde og hvide, og det er en smagssag, hvilke der smager bedst. når buskene er vokset godt til
efter ca. 2 år, skal du hvert år fjerne ca. 1/3 af de æld- ste grene helt nede ved basis af planten. derved forynges planterne og giver fort- sat masser af lækre bær. ribs kan plan- tes i både sol og halvskygge i almindelig drænet havejord. solbær solbær er nogle af de sundeste bær i ha- ven. gå ikke glip af de velsmagende bær, der dog for nogles vedkommende først nydes, når det er blevet til syltetøj. sol- bærbuske bliver ca. 1 ? 1,5 m høje, men enkelte sorter bliver kun 60 cm og passer derfor bedre til de mindre haver eller til en krukke på altanen. ligesom ribs, skal sol- bærbusken forynges, når den er vokset godt til. brug samme metode, som der er beskrevet under afsnittet med ribs. sol- bær plantes solrigt i almindelig havejord stikkelsbær trods de lange tynde irriterende torne, er stikkelsbær attraktive for både børn og voksne. de sidder længe på buskene, der bliver omkring 1 m høje og knapt så brede. bærrene er fyldt med c-vitaminer og kan anvendes til mange retter ? både desserter og kødretter. plant buskene på et solrigt sted i almindelig havejord. hindbær sommerhindbær giver bær på toårs- skud, og skuddene skal derfor først be- skæres, når de har båret frugt. efterårs- modne hindbær giver bær på de skud, der bryder i foråret, så beskæringen af disse planter er nem ? de skal alle fjernes ved jordens overflade. beskæringstids- punkt er tidligt forår. hindbær fås i en række sorter og skal plantes med 30 ? 40 cm afstand i rækker med 2 m mellem hver. hindbær er nemme haveplanter, der kræver et minimum af pasning, når blot du planter i almindelig veldrænet jord på en solrig plads. mistelten, viscum album sagnet om mordet på balder, der blev slået ihjel med en pil lavet af mistelten af sin egen bror høder, synes ikke realistisk; men pilen kan være smurt med saften fra de giftige bær, og så bliver sagnet straks mere troværdigt. mystisk virker det i hvert fald, at mistelten kun kan gro på en anden plante. den er det, man kalder for en halvsnylter, og ofte ses mistelten på træer af slægten malus (æble). planten er stedsegrøn og kan vokse sig så stor, at den fylder 1 m i diameter. hen på sommeren blomstrer mistelten med meget små blomster, der bagefter udvikler bær, der først er grønlige, men se- nere bliver hvide. i hvert bær ligger frøene omkranset af en slimet frugtmasse. den bedste tid at så nye mistelten er fra februar ? marts måned. planten er særbo, hvilket betyder, at der både skal en han- og hunplante til, før den danner bær. når man køber et træ med mistelten, er der ofte tre eller flere planter på samme træ netop for at sikre god bestøvning. i dag forsker man i misteltenens helbredende evner over for mange alvorlige sygdomme. desuden var rodfrugter som gulerødder og havrerod vigtige afgrøder sammen med kardon, strandkål, sukkerrod og asparges. kartofler var en stor fødekilde, men da den er meget pladskrævende, blev den dyrket på marker udenfor byen. skolelærerens have i 1850 der er solide grøntsager på bordet hos lærerfamilien. grønkål, porrer, løg, ærter og gulerødder til eget forbrug. frugtbuske som solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær blev behørigt passet og høstet, for sylte- skolelærerens have apotekerhaven
den-som-der-25.html
