den-som-der-25.html
HG - Efteraar 2014
26 / 48
have glæ
der
26 have glæder 26 kvæde, cydonia oblonga historisk er kvæden nævnt første gang i 1450. kvædeplanten er ofte et flergrenet træ eller en busk og bliver maksimalt 4 m højt, men nemt lige så bredt. hvert forår får kvæden de yndigste ret store enkelte hvide blomster. i sensommeren udvikles frugterne, der er helt dækkede med filt til sent på efteråret. frugten forbliver meget hård og høstes, når de første nætter med frost løsner bindevævet mellem plante og frugt. kvæde er hårdfør og robust og kan plantes i fuld sol eller halvskygge. beskæring kan anbefales, hvis man ikke har
meget plads. man har først og fremmest anvendt kvæ- derne til marmelade og kvædebrød, som var datidens vingummi. formeringsdrivhuset er fra
1830 og stammer fra geelsgård. her fy- rede gartnerne op i en ovn om vinteren for at sikre varmen. formerings- drivhuset er gravet ned for at hindre hård frost i at ødelægge planterne. alt arbejde med planter sker stadig på gammel- dags vis. hverken plastik eller maskiner er del af produktionen, som man sælger en lille smule af, når der er stiklinger nok at tage af. den gamle by i aarhus har åbent hele året og du kan læse mere på www.dengamleby.dk opskrift på kvædemos og kvædebrød afvej ca. 1 kg kvæder og 1 kg sukker. skyl kvæderne og fjern den hårede belægning omkring frugterne. skær dem i kvarter og fjern ker- nehusene. kernehusene lægges i en bomuldsklud og bindes sammen. kvædestyk- ker og bomuldspose lægges i en gryde, og der fyldes op med vand, så det dækker. de koges til stykkerne er møre, hvorefter van- det hældes fra og bomuldsposen med kernehusene tages fra. tilsæt sukkeret lidt efter lidt og rør i mosen. spæd til med ko- gevandet, hvis massen bliver for sej. smag til og tilsæt yderligere sukker. når sukkeret er smeltet, hældes massen ud på et olie- smurt bagepapir i et lag på ca. 2 cm. nu skal mosen stilles tørt i et par dage. skær ud i små terninger og tril det i perlesukker. opbevar kvæ- debrødene i tørre, tætte dåser. kvædebrød spises som konfekt. tips kvædemosen kan hældes direkte på glas og anvendes som kvædemarmelade. af citronmelisse, vokser diverse nyt- teplanter. stor vægt er lagt på den relativt store græsplæne, der er om- kranset af cirkelformede bede kantet med lavendel. i bedene gror gamle rosensorter og pæoner. andre ste- der i haven er der syrener, uægte jas- min, liljekonvaller, sommerblomster og frugttræer. frugtsorterne er æblet ?filippa?, gråpærer, gul reine-claude blomme og kvæde. haven har også et lille lysthus, opad hvilket vokser kaprifolie. handelsgartneriet bernsdorff anno 1885 det smukke gamle paradedrivhus er fra 1850 og stammer fra slottet bernsdorff. paradedrivhuset blev anvendt som udstillingsvindue for de mange forskellige planter, gartneren havde dyrket. også grøntsager og afskårne blomster blev sat frem til skue. skibene hjembragte eksotiske subtropiske planter, der passede godt ind i de kakkelovnsopvarmede stuer, der var kolde om natten, når ilden brændte ud. især duftgera- nier gjorde deres til at friske det ofte lumre indeklima op. dufte af kanel, kokos, pebermynte og citrus kan op- leves den dag i dag, når du går en runde i paradedrivhuset. pæoner og bonderoser, paeonia lactiflora, paeonia officinalis pæoner har en lang historie og blev første gang nævnt i 1300-tallet. paeonia er navngivet efter de græske guders læge paion, der havde helbre- dende evner. i oldtiden brugte man rødderne ved fødsler og leversygdomme, mens man i nyere tid har anvendt de store pæonfrø som beskytter mod tandpine. frøene blev trukket på en snor og hængt om halsen på børnene. silkepæoner dufter og har en blomstringstid fra juni ? juli måned, mens bon- deroser (paeonia officinalis) blomstrer allerede fra maj ? juni måned. bonderoser dufter næsten ikke. afhængigt af sorten, bliver pæoner og bonderoser 60 ? 100 cm høje. husk at plante i fuld sol og grav aldrig planten dybere, end den har stået i potten. frøken wahlstrøms have >>
det-til-der-27.html
