har-det-han-8.html
SKOLEN 03 2015
9 / 16
skolen 3 � 2015 9 skolen 3 � 2015 9 l�rer i aarhus 9 �rhus l�rerforening ?
det
giver et testtyrrani, hvor elever- nes faglige karakterer v�gtes h�jere, end om de er b�rn med gode karakterer per- sonligt og menneskeligt, mener han. ? jeg k�ber simpelthen ikke den med, at b�rnene ikke klarer sig godt nok.
det
kommer jo an p�, hvad man m�ler, og
det
dannelsesm�ssige aspekt er desv�rre tr�dt v�ldig meget i baggrunden ? is�r efter skolereformen. reform og topstyring
det
er dog ikke skolereformen, der
har
f�et anders
til
at v�lge at g� p� efterl�n, selvom den da
har
v�ret medvirkende
til
, at valget blev truffet nu. ? jeg
har
ikke s�nderligt meget imod reformen som s�dan, p�st�r anders, ? men den m�de den blev sat i verden, hvor l�rerne skal fi nansiere
det
hele, samtidig med at vi f�r trukket
det
hele ned over hove
det
,
har
ikke bidraget
til
at g�re l�rerjobbet mere attraktivt. ?kup?, ?svinestreg? og ?lan
det
s �ndelige bankerot? er bare nogle af de gloser, an- ders bruger om corydon og vestagers man�vre, da skolereformen blev vedtaget for to �r siden. en man�vre, som i �vrigt bevirkede, at anders f�ler sig lige s� poli- tisk hjeml�s som mange andre l�rere. men ellers ser anders
til
bage p� et langt l�rerliv, hvor han i mange �r
har
sat pris p� at have indfl ydelse p� sit eget arbejde, hvilket b�de skolen og eleverne ogs�
har
nydt godt af. for n�r der t�nkes tanker nedefra, kommer
det
ogs� ungerne
til
gode, mener anders, som �nsker, �nden fra de mange skolefors�g, der var i �rhus i 1980?erne, kunne f� lidt bedre k�r igen. ? i dag skal alting styres ovenfra, og lederne skal v�re meget mere ramme- s�ttende, end godt er, konstaterer an- ders og sender en tanke
til
sin navnebror, anders fogh rasmussen, som efter hans mening bar
det
f�rste ved
til
det
b�l, der skulle g�re op med den s�kaldte rund- kredsp�dagogik. ? s�dan
har
det
sgu aldrig v�ret. i hvert fald ikke i min tid. jeg kan slet ikke genken- de den parodi med rundkredsen! men nu betaler skolen og ungerne prisen for den. demokratisk underskud efter reformen
har
anders som tr v�- ret med
til
at diskutere l�rerforeningens fremtid mange gange. han frygter, at nog- le efterh�nden opfatter foreningen som v�rende lidt tandl�s. og han g�r
det
des- v�rre ogs� selv
til
tider, indr�mmer han. men der er brug for en st�rk fagforening. ? ved den seneste apv havde l�rerne p� 25 procent af de �rhusianske folkesko- ler ondt i arbejdsmilj�et, fort�ller anders, ? og n�r l�rerne
har
mistet arbejdsgl�- den, er
det
efter min mening p� grund af et demokratisk underskud. foreningen er n�dt
til
at insistere p�, at den dialog, der er beskrevet i aarhusaftalen, bliver reel. l�rerne skal ikke blot v�re med
til
at be- stemme farven p� toiletpapiret. der g�r alt for meget tankevirksomhed og iderig- dom tabt ved ikke at inddrage l�rerne. og netop
det
med at v�re inddraget frygter anders lidt, han kommer
til
at savne i sit nye liv som efterl�nner. al- ligevel t�r han ikke love, han bliver aktiv i �lf?s fraktion 4 for pensionister og efterl�nnere. men hvis nogen i foreningen mener, de fortsat kan bruge ham
til
noget, er sa- gen klar. ? i kan bare ringe! jeg kan da for ek- sempel godt skrive en tale for formanden en gang i mellem, griner anders, ? men s� vil jeg nok betinge mig, han ikke l�ser den, f�r han holder den. haha nej, jeg
har
bestemt ikke svarene p� alting, men holdninger,
det
har
jeg. og heldigvis er der ofte nogle, der
har
lyttet. anders gl�der sig
til
at f� mere tid
til
sin �kologiske have,
til
at l�se fl ere sk�nlitter�re b�ger og
til
at v�re mere sammen med sin kone, susanne, der gik p� efterl�n for et par �r siden (?kan du ikke godt skrive, jeg
har
en noget �ldre kone??). hun
har
store planer om, at de skal rejse og opleve mere af verden i de kommende �r. ? men vi skal alts� ikke bare sidde i en fl yvemaskine. vi er jo n�dt
til
at tage hensyn
til
milj�et, bedyrer anders. sammen
har
han og susanne s�nnerne mads og lars p� henholdsvis 31 og 28 �r, som anders mener, han stadig kan t�ve i indend�rs fodbold. anders indr�mmer gerne,
det
bliver vemodigt at sige farvel
til
l�rerjobbet. ? men jeg bor heldigvis meget t�t p� skolen, s� jeg regner da med at komme hen og holde folk lidt i �rerne. n� ja, jeg m� nok hellere n�jes med at holde b�r- nene i �rerne, hvis jeg ellers kan, griner han. ?
det
er vigtigt at blande sig, mener anders, og
det
har
han i h�j grad gjort p� �lf?s generalforsamlinger, hvor han
har
v�ret p� talerstolen langt de fl este �r af sit l�rerliv.
det-der-har-10.html
