til-skal-med-10.html
SKOLEN 02 2015
11 / 12
folkeskolereformen. hvordan gør vi? målstyret undervisning.
det
klinger umid- delbart af bureaukratisk dokumentation ? endnu en opgave oppefra, der tager ti- den fra undervisningen. nogle spørger, hvordan lærerne
skal
nå alle de omfatten- de individuelle mål for de enkelte elever. andre får associationer
til
curriculum- læsning og derved en klar fornemmelse af at blive frataget indfl ydelsen på under- visningens form og indhold. opgaven synes umulig. jeg har undersøgt lærerholdninger
til
målstyret undervisning via de mange debattråde på nettet. der er ingen tvivl om, at emnet er genstand for en meget ophe
det
debat. synspunkterne deler sig i to: målstyret undervisning er enten 1. enden på refl eksion og lærerens auto- nomi, eller 2. et didaktisk planlægningsværktøj, der blandt an
det
er en forudsætning for re- elt at kunne undervisningsdifferentiere. hvem har ret? kan vi løfte debatten
til
konstruktiv videndeling og derved få øje på muligheder? brug for opkvalifi cering et an
det
relevant spørgsmål kunne være: har lærerne krav på opkvalifi cering, når nye
til
tag
skal
implementeres i under- visningen? svaret er her et rungende ja! selvfølgelig har lærerne brug for opkva- lifi cering og efter-/videreuddannelse, ingen fagprofessionelle bliver udsat for samme reformiver som folkeskolelæ- rerne, lidt ironisk kan man sige: tak for
til
liden
til
vores iboende kompetencer! de forskellige holdninger
til
målsty- ret undervisning og den generelle usik- kerhed omkring reformen
skal
vi drøfte, ikke kun med hinanden, men med alle skolens interessenter og i fællesskab søge efter løsninger. pædagogisk vision i tiden efter lockouten har der været stærkt fokus på arbejdstid og arbejds- miljø også i århus lærerforening.
det
skal
være sådan, at vi som lærere kan gå på arbejde med engagement og motiva- tion ? ikke med en overbevisning om, at opgaven ikke kan løses.
det
fokus bliver fastholdt. men vi
skal
løfte blikket mod en pædagogisk vision der sikrer, at vi fortsat s
til
ler
det
gode spørgsmål
til
os selv og
til
samfun
det
omkring os: hvorfor holder vi skole? pædagogik majbrith frøsig, tr på samsø- gades skole : intentionerne om høj faglighed og høj trivsel blandt både elever og medarbejdere var synlig hos os sidste skoleår. vi op- levede reformdage med forældre- overtagelse så alle medarbejdere fi k samme afsæt.
det
blev efter- fulgt af åbne ledelsesmøder, hvor medarbejderne fi k mulighed for både at drøfte
det
nye i reformen samt pædagogik og didaktik. så ramte den nye virkelighed i august, hvor ideer og intentioner nu ikke længere var synlige i hver- dagen. organisering og struktur og de manglende muligheder for at mødes med relevante samarbejds- partnere kom
til
at fylde. de fagdi- daktiske drøftelser og overvejelser, almendidaktikken samt muligheden for at udvikle og
til
passe undervis- ningen i forhold
til
emne, klasse og elev blev mindre og mindre. vi har i den grad brug for op- kvalifi cering for at implementere de nye
til
tag ? men vi har også brug for tiden
til
at gøre
det
i ? sammen! hvordan
skal
vi tænke i nye måder at gøre tingene på/at optimere den tid vi har, når vi
skal
gøre
det
hver for sig? de erfaringer, vi har gjort os i
det
første år, er vi nødt
til
at lære af og justere, så vi får fun
det
in- tentionerne frem igen og dermed et fokus på både didaktik, faglig- hed og nye måder at gøre tingene på. århus lærerforening kan hjæl- pe
til
med at sætte fokus på
det
te. folkeskolereformens mål ? folkeskolen
skal
udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. ? folkeskolen
skal
mindske betydningen af social baggrund i forhold
til
faglige resultater. ?
til
liden
til
og trivslen i folkeskolen
skal
styrkes blandt an
det
gennem re- spekt for professionel viden og praksis. omkring os: hvorfor holder vi skole? refl eksion og lærerens autonomi didaktisk planlægnings- værktøj skolen marts · 2015 · særnummer 11
valg-2015-aarhus-12.html