det-der-til-8.html
SKOLEN 02 2015
9 / 12
fremad og få så meget indfl ydelse som muligt inden for de nye rammer. hvis
der
ikke
blev opnået et resultat, ville
til
- bagefaldet være lovindgrebets mere ri- gide arbejdstidsregler. aarhusaftalen vol.1 de lokale forhandlinger mundede ud i aarhusaftalen, som trådte i kraft i sko- leåret 2014/15. det var og er
ikke
en fantastisk aftale, men som alternativ
til
lovindgrebets bestemmelser, er det fort- sat vores og danmarks lærerforenings vur
der
ing, at aarhusaftalen er bedre. aftalen sikrer: ? at lærerne har en vis mængde forbere- delsestid, ? at
der
fortsat er en vis grad af auto- nomi i jobbet, ? at
der
som udgangspunkt
ikke
er
til
ste- deværelsespligt i den fulde arbejdstid. det har krævet rigtig meget af tr?ere og øvrige medlemmer at få aftalen
til
at leve ude på skolerne i indeværende skoleår. aftalen sætter nemlig kun nogle overordnede rammer,
der
gennem dialog og samarbejde, skal udfyldes i den lokale virkelighed på hver enkelt skole. det er således helt essentielt, at
der
både forud for arbejdets
til
rettelæggelse og løbende igennem skoleåret er en god dialog mel- lem ledelse og medarbej
der
e om, hvor- dan arbejdet
til
rettelægges på den bedst mulige måde
til
gavn for hele skolen. aarhusaftalen vol.2 allerede inden aftalen for alvor begyndte at virke ude på skolerne, blev vi sammen med arbejdsgiver opmærksomme på, at det var nødvendigt at se på, om vi kunne skabe lidt mere fl eksibilitet i forhold
til
at skabe sammenhængende tid
til
forberedel- se og samarbejde. ligeledes stod det klart, at
der
mange ste
der
ikke
har været den fornødne forudgående og løbende dialog mellem medarbej
der
e og le
der
e, med hen- syn
til
at tale om opgaver og tid
til
disse. på baggrund af disse og øvrige erfaringer blev aftalen
der
for justeret i november 2014 med virkning fra skoleåret 2015/16. vi er helt beviste om, at de aftalte juste- ringer
ikke
giver mere tid, men alene skal forpligte arbejdsgiver på, at
der
via dialog og øget fl eksibilitet, skal skabes en plan- lægning, hvor den enkelte lærer kan se en sammenhæng mellem opgaven,
der
skal løses, og placeringen af arbejdstid. arbejdstid bill vernegren, tr på ellevangskolen : jeg kunne ønske mig, at
der
blev mindre indi- viduel forhandling for den enkelte lærer om tiden
til
andre opgaver end un
der
visningen. jeg tror, at mange lærere føler sig alene i verden i forhold
til
at gøre ledelsen opmærksom på, at tiden
ikke
slår
til
og få justeret arbejdsbyrden hen over skoleåret.
der
for vil en aftale,
der
sikrer tiden
til
at levere et stykke arbejde,
der
rent faktisk opfyl
der
lovkravene være et vigtigt mål at holde sig for øje. min fornemmelse er, at
der
ikke
er mange lærere, som i dag har mulighed for at opfylde de mange krav om læringsmålstyret un
der
visning og læring, evaluering, en mere alsidig skoledag, inklusion og un
der
visningsd ifferentiering,
der
s
til
les i forhold
til
den enkelte elev. det er på sigt
ikke
en holdbar situa- tion for lærere, elever, folkeskolen el ler danmark lov 409 ? regeringens lovindgreb, som afsluttede konfl ikten i foråret 2013. ? defi nerer arbejdstiden i de kommuner og på de arbejdspladser, hvor
der
ikke
er indgået lokale aftaler. aarhusaftalen 2014/15 ? lokalt forhandlet arbejdstidsaftale med bl.a. ålf, aarhus kommune ? børn og unge ? og århus skolele
der
forening som medun
der
skrivere. ? trådte i kraft 1. august 2014. ? 35 timers
til
stedeværelse på skolen i 42 uger. ? 215 timer
til
opgaver som er lærerinitierede (egenplanlægning og for- ældresamarbejde). læreren defi nerer tid og sted for løsningen af op- gaverne.
der
skal udover de 215 timer være tid
til
individuel og fælles forberedelse i
til
stedeværelsestiden. aarhusaftalen 2015/16 ? træ
der
i kraft 1. august 2015. ? øget grad af fl eksibilitet således at
der
i dialog mellem ledelse og med- arbej
der
e skabes mulighed for en mere fl eksibel planlægning af medar- bej
der
nes
til
stedeværelse på skolerne. ?
til
stedeværelsen på 35 timer om ugen skal ses som et gennemsnit over et år og kan variere mellem 30-40 timer om ugen. ? særligt fokus på nyuddannede. ? anerkendelse af behovet for sammenhængende tid
til
forberedelse, her- un
der
at
der
i begrænset omfang åbnes for mø
der
for hele det pædago- giske personale efter klokken 17.00. . hvilke veje kan vi gå for at mindske forberedelsesopgaven? skolen marts · 2015 · særnummer 9
til-skal-med-10.html