til-jens-med-11.html
krisehåndtering
12 / 22
mødte op
med
færdigretter de daglige fornødenheder sørgede familie og naboer for. de mødte blandt andet
op med færdigretter, og begrebet netværk fik i disse uger ny mening for familien. men den økonomiske situation lignede en hårdknude: • ejendomsmarkedet var i begyndelsen af 2009 kol- lapset, så der var ingen chance for at sælge og holde pengene hjemme. • kreditforeningen ville ikke tage ejendommen i bruge- ligt pant, da den så ville være tvunget til
en tvangsaukti- on, hvis ikke ejendommen var solgt inden for en kortere periode. • jens og hanne takkede nej til et tilbud om at køre videre alene med søerne – også selv om det var slægtsgården. sådan gik det meste af 2009. hanne var sygemeldt med en diskusprolaps, mens jens holdt bedriften flydende. i november meddelte kreditforeningen så, at den var parat til at tage ejendommen i brugeligt pant med jens som driftsleder. samtidig blev tvangsauktionen annonceret. gældssanering bevilget med alt for lave bud på tvangsauktionen købte kreditfor- eningen selv ejendommen til langt under værdien. den blev senere videresolgt til et yngre par, som nu driver den videre med planteavl og sohold. jens stod herefter tilbage med en ubetalelig kæmpegæld på 5 mio. kr. han søgte derfor gældssanering og fik den bevilget i august 2012. med lån fra forældre og venner kan han se frem til at være gældfri ved udgangen af 2014 – som en teenager, der lige er flyttet hjemmefra, smiler han. i dag er jens blottet for ærgrelser, vrede eller bitterhed. ”vi havde jo besluttet os for at forlade landbruget. vi savner ikke noget, bor fint i et lejet hus og har både nye og gamle naboer”. blandt de nye regner han også familien, som tog over på ”hans” gård. ”det er da dejligt, at den ikke står gabende tom. jeg har hjulpet dem meget med at komme i gang og har også in- troduceret dem til lokalsamfundet. hanne passer af og til deres børn, og en af pigerne passer grise. det er der noget healing i”, påpeger jens. fest på trods opbakningen fra familien har været overvældende gen- nem hele forløbet. ”tag nu min far. han så nok, hvor det bar hen, da arbejdsdage på 16 timer gjorde mig stadig mere grå i an- sigtet. og han skulle da synke en ekstra gang, da der blev sat punktum for slægtsgården. men han vidste, at det var det rigtige”, fortæller jens. også jens’ tre søskende var bag ham hele vejen, blandt andet fordi han konstant holdt dem tæt orienteret om, hvad der skete. det samme gjaldt naboer og venner – der flød jævnlige mails fra hans computer i de måneder. opbakningen nåede nok et klimaks, da den ældste af pigerne skulle konfirmeres midt i betalingsstandsningen. der blev fest takket være lånte lokaler på en efterskole og mad lavet af naboer. ”jeg har aldrig grædt over det med gården. men indi- mellem har øjnene været fugtige af al den hjælpsomhed, vi har mødt,” siger jens. og for at vende tilbage til det indledende spørgsmål: jovist kom de med til naboens julefrokost – igen og igen. >> juridisk talt tidligere kunne man til retten anmelde, at man standsede sine betalinger. en betalingsstandsning sikrede virksomhedens fortsatte drift, mens der blev arbejdet på at finde en løsning på gældsproblemerne uden en konkurs. i foråret 2010 blev reglerne om betalingsstandsning afløst af de nuværende regler om rekonstruktion. formålet er det samme, men reglerne er meget forskellige. om rekonstruktion, se ordforklaringen bagerst i magasinet. jens’ kone, hanne, arbejdede med på bedriften en del af årene, og hun har hele tiden været med som sparringspartner – også omkring de svære beslutninger. 12 en god exit
han-som-til-13.html