det-skal-til-10.html
krisehåndtering
11 / 22
amen, hvad så
med
naboens julefrokost næste år. kommer vi ikke med til
den”? børn har en sikker sans for de vigtige ting i livet, og jens
skov rasmussens dengang 14-årige datter var ingen undtagelse, da hendes forældre fortalte hende, at familien inden længe skulle forlade gården – en slægts- gård gennem fire generationer nær tommerup på fyn. i januar 2009 havde jens og hans kone, hanne, efter moden overvejelse og år med alt for hårdt slid meddelt banken, at de ville sælge gården med 320 søer og opfed- ning af slagtesvin på andre ejendomme. herefter ville jens erhvervsmæssigt skifte spor – med sine 49 år havde han stadig en realistisk chance for at gøre det. bankens reaktion var overrumplende. så snart ordet ”salg” var udtalt, blev kassen smækket i. pludselig var der hverken penge til medarbejdernes lønninger, forpagt- ningsaftaler med naboer eller madindkøb i brugsen. derfor var der – efter de dengang gældende regler – ikke andet valg end at gå i betalingsstandsning (se tekstboks næste side). ud af erhvervet – med fynd og klem jens skov rasmussen og hans kone havde besluttet, at de ville sælge gården til fordel for en anden tilværelse. da de fortalte det i banken, blev pengekassen smækket i. j >> på jens skov rasmussens tornestrøede vej ud af land- bruget modtog han – trods sparsomme midler til at betale for dem – en række ydelser fra rådgivningsvirk- somheden centrovice, heriblandt: • rådgivning fra en socialkonsulent, som blandt andet fik jens og hanne til at afstemme forventningerne til fremtiden, ligesom hun rådgav om, hvordan børnene bedst kunne håndtere situationen. • den nødvendige, faglige rådgivning til at køre bedrif- ten videre. • hjælp til at forklare landbrugsfaglige emner for den advokat, som skulle konfrontere kreditforening, bank, foderstof og andre kreditorer. ”den opbakning betød blandt andet, at kreditorerne talte direkte med mig om bedriften. det var en fordel for alle parter,” fastslår jens. det gode forhold til rådgivningsvirksomheden blev yderligere styrket, da han i december 2009 blev ansat i et barselsvikariat for en hr-medarbejder. det gik så godt, at han senere fik tilbudt at fortsætte, først på deltid, men siden december 2012 fuldtids. i dag omfat- ter jobbeskrivelsen så forskellige opgaver som rekrut- tering af udenlandske medarbejdere, ansættelsesret, tilrettelæggelse af driftslederkurser og undervisning af udlændinge i engelsk. jens og landboforeningen tid til meget andet jens ser flere ligheder mellem jobbet som landmand og konsulentstillingen: ”fælles for dem er entreprenørholdningen, det at udvikle sig og løse opgaver ad hoc – koblet med sund fornuft og livserfaring”. derudover giver hans fortid respekt hos mange, mener han. ”de ved, at jeg har kæmpet hårdt – og at jeg har stået på den anden side og modtaget rådgivning. det giver mine ord vægt”, vurderer jens. han har haft svært ved at vænne sig til en 37-timers arbejdsuge, så det sker jævnligt, at han bliver lidt læn- gere på jobbet. ”men jeg klager ikke, for der er blevet tid til så meget andet. jeg er fx med i en skolebestyrelse og formand for en efterskole. og så er der familien og hele netværket, der skal plejes. dem skylder jeg ret meget,” understreger jens. lysten til at blive ved med at udvikle sig er en vigtig drivkraft i konsulentjobbet, mener jens. 11 en god exit
med-til-det-12.html