det-den-uren-9.html
Skolen nr. 6 2013
10 / 16
– amerikanerne er dygtige
til
at koncep- tualisere. i den sammenhæng er
det
vig- tigt, at vi husker pĂĄ hvilke menneskesyn,
der
ligger gemt i de her koncepter. hvad vil vi gerne opnå med dem? børnene har en tendens
til
ret hurtigt at lure koncep- terne,
der
kan blive lidt rutineprægede. et afsæt i stoffet, selve temaet, kan nogen gange give en mere kreativ og inspireren- de un
der
visning. sĂĄ
det
mere er stoffet,
der
gui
der
, end
det
er metoden, uddyber hun og fortsætter. – vi skal måske betragte meto
der
som læringss
til
e og cooperative learning som mulige håndgreb. som værktøjer man kan lægge ned i værktøjskassen og sige, ’okay, så har jeg også en hammer’. men
det
er håndværkeren, den faglige professionelle lærer, som er i stand
til
at se hvilke hĂĄndgreb,
der
giver mening i den konkrete situation. og
der
for er håndgrebene i min optik sekundære. den urene pædagogik angår, at vi ved, hvorfor vi gør
det
her. hvad vi skal gøre med
det
, og sĂĄ skal vi s
til
le spørgsmålet, hvordan kan vi så komme
der
hen? den rene pædagogik s
til
ler kun spørgsmålet om hvordan. nationale test og tid
til
faglig fordybelse tid
til
faglig fordybelse er en vigtig for- udsætning for at skabe kreativitetsfrem- mende un
der
visning, mener lene, og bringer hele dilemmaet omkring na- tionale test pĂĄ banen. vi ved, at tid pĂĄ mange mĂĄ
der
er et afgørende moment for god un
der
visning. bĂĄde tid
til
forbe- redelse og faglig fordybelse for lærere og elever. –
der
skal være tid
til
at forberede sig godt, og
der
skal være tid
til
at hente nye interessante materia- ler ind, hvis man skal facilitere de her processer. enhver dygtig lærer ved ofte uaf- hængigt af tests, hvem
der
klarer sig godt, og hvem
der
klarer sig dårligt. en lærer
til
bringer jo ufattelig mange timer sammen med bør- nene og har
der
igennem mange timers observation at bygge sin pædagogiske vur
der
ing pĂĄ, vur
der
er lene. – vi skal bruge vores indgående kend- skab
til
børnene
til
at gribe de smĂĄ ting i dagligdagen.
til
at gribe et ’hvad nu hvis’.
det
gæl
der
om at styrke børnene i at turde s
til
le spørgsmål og blive ved med at s
til
le dem. for
det
er
det
,
der
lægger kimen
til
at udvikle nye ting i hverdagen, pointerer hun. hendes pointe omkring
det
at fremme kreative læreprocesser, er en særlig op- mærksomhed på værdien af fordybelse i fag, traditioner og håndværk. en lærer, ”vi kan teste, teste og teste, ligesom vi kan gå på vægten hver dag.
det
er ikke nødvendigvis sikkert, at vi taber os af
det
. og
det
er heller ikke sikkert, vi fĂĄr lyst
til
at læse mange bøger, bare fordi vi bliver grønne i nationale test.” lene tanggaard
der
ved rigtig meget om sit fagomrĂĄde, er ogsĂĄ i stand
til
at være opfindsom med
det
.
det
er en dybde,
der
gør, at man kan se mulighe
der
. så børnene skal altså kun- ne noget, for at kunne handle kreativt. vi er nødt
til
at vide, hvad en tekande er for at kunne finde en potentiel ny måde at bruge tekanden på. – i forhold
til
at øge børnenes kreative potentiale så spiller skolen en stor rolle i relation
til
at bibringe viden,
der
gør, at man er i stand
til
at handle pĂĄ nye mĂĄ
der
. vi skal arbejde med at komme kreative veje ind i fagligheden og vække børnenes lyst
til
at tage fat i
det
. arbejde grundigt og systematisk med fagligheden sĂĄ vi kan lave interessant og vedkommende un
der
- visning, forklarer lene. 10 skolen 6 · 2013 indblik: tanggaard og tekanden
det-med-til-11.html