skal-det-som-7.html
Skolen nr. 05 2013
8 / 16
byg et team
det
kunne umiddelbart lyde som en ny satsning fra lego, men det er børn & unge, der står bag projektet med
undertitlen fokus på det der virker, om at styrke teamkoordinatorens rolle som procesleder. af pia bonnesen 50 teamkoordinatorer. 60 timer. halv- andet år. det er rammen for børn og unges projekt til at styrke de selvstyrende teams ude på aarhusskolerne. – h er på skolen har
det været lidt spe- cielt, for vi havde sidste år et halvt år uden pædagogisk leder, hvor vi som teamkoor- dinatorer skulle udfylde en slags lederrol- le. det var svært, men lærerigt, fortæller krestine aaen, teamkoordinator og lærer på center-10. – skolen er i en forandringsproces, så mange af tingene fra forløbet har vi ople- vet. vi har styret processer, det var super- sjovt, og har prøvet mange proceskonsu- lentfunktioner af. nu har vi så forankret det i noget teori. og meget af det giver stadig genlyd. for eksempel, at det virker godt at understøtte dialog med anerken- delse. jeg tror, at det er vigtigt at have et bindeled mellem lærere og ledelse, også under store forandringer. og at sikre kommunikationen mellem skolens grup- per og niveauer. – som koordinatorer kan vi finde ud af, hvordan folk har det med bestemte udfordringer, hvordan vi kan hjælpe og sanna lassen, hr konsulent og projektleder i kommunikation og arbejdsmiljø, børn og unge. med sirlig håndskrift noteret de aftalte spilleregler og ønsker for samvær. hvorfor har vi lærere ikke på samme måde fået diskuteret, defineret og for- ventningsafstemt rammerne for vores eget team, når vi starter et nyt samar- bejdsfællesskab op? det er den opgave børn og unge er ved at klæde 50 teamkoordinatorer på til. processen er dynamisk med løbende for- ventningsafstemning og evaluering med deltagerne. målet med byg et team er at sætte fokus på trivsel og kvali- tet i teamsamarbejdet ved at udvik- le og formalisere arbejdsprocessen. projektet har følgende tre om- drejningspunkter: • faglig refleksivitet • social refleksivitet • eksistentiel refleksivitet – tre punkter, der er vigtige at få på dagsordenen, siger sanna lassen, der er hr konsulent og projektle- der i kommunikation og arbejds- miljø i børn og unge og som leder projektet. – det faglige er ikke kun hvor- dan vi får planlagt den idrætsdag, men også hvorfor vi gør det, siger sanna og fortsætter med eksempler på sociale refleksioner. • hvad er det for nogle værdier, vi bygger på her? • hvordan skal vi være sammen? • må jeg godt lige sidde og køre lidt sms imens? • hvad er egentlig på spil her, når vi er sammen? foto: børn og unge. udgangspunktet mange af os har prøvet det. prøvet at sidde i et teamfællesskab, som har kræ- vet flere ressourcer, end det har givet. i klasserne er vi hurtige til at sætte ram- merne for fællesskabet på dagsordenen. i en lektion diskuteres der frem og til- bage mellem eleverne, med læreren som procesleder, for at finde kompromiser, der gør plads til alle. kort efter kan en fin planche hænges op i klassen. her er – den eksistentielle er, hvordan vi også får sat udvikling på dagsordenen, så vi får det løft, det hele handler om. det er hele vores værdisæt. hvad er omsorg? hvad er læring? at vi et kvarter på et teammøde får mulighed for at snakke udvikling. jeg kan i hvert fald mærke, at det også er der, noget af gejsten kommer ind, konstaterer sanna. 8 skolen 5 · 2013 indblik: byg et team
der-som-med-9.html