den-til-det-31.html
REFLEKSIONER_2016
32 / 56
hic jacet? af john mason ,lærer, bent hansen, lærer, nicolai christensen, stu
der
ende ,live skat nielsen, stu
der
ende
der
ligger næsten altid noget godt begravet i et ord, en gave fra en anden tid eller et an
det
sted. en gave, som man med lidt held og viden kan finde frem, og som man skal værne om og nyde. selve or
det
?gave? fx kan tages frem i lyset og pudses lidt af. så begyn
der
det
at glimte som guld. ?gave? fra ?give? med rod i
det
fællesgermanske ?geban?, som bun
der
i
det
indoeuropæiske ?ghabh-?, som bety
der
at ?tage? eller ?fatte?. stammen giver også ?habere? på latinsk ? germansk ?haben?, dansk ?have?. er
det
ikke givende at mindes, at give og tage er i grunden
det
samme? or
det
glimter? da jeg var fem år, pakkede mine små fingre en bille ind i ler på bredden af lar floden i iran ? den var nok død ? og placerede den et sikkert sted.
det
var for mig en ny måde at tænke ?gave?. om mange tusinde år
skulle
den blive til en fossil, som arkæologer i en ?ern og uklar fremtid ville finde og juble over.
det
te minde ligger dybt begravet. en gave? jeg tænkte på billen, da jeg hørte forslaget om, at vi
skulle
lægge en gave til fremtiden un
der
gulvet i foredragsalen; bredden,
der
danner rammen om den flod af ord, som hol
der
os i live! (?gulv? fra indoeuropæisk ?g w hlbho? ? en bund eller fordybning). gulvet ? men ikke bunden ? var slidt op, og
der
skulle
lægges nyt. stu
der
ende havde gået eller sid
det
på plankerne, hvos træ var mættet med hundrede år af ord.
det
nye gulv
skulle
holde mindst lige så længe. vi havde besluttet at samle en tidskapsel, som
skulle
indeholde genstande,
der
afspejler dfl anno 2016. om 100 år måske ville gulvet igen
skulle
fornyes ? og
der
ville gaven ligge til minde om en svunden tid. forslaget gav anledning til en sjov og omfattende proces, og denne proces siger lige så meget om dfl i 2016 som selve gaven. for
det
første blev forslaget grebet med åbne arme og med begejstring. er
der
noget,
der
ken
det
egner skolen, så er
det
vel åbne arme og begejstring!
der
efter gav proceduren et sandt billede af skolen i vore dage.
der
blev oprettet et udvalg, som bestod af bent hansen, nicolai christensen, live skat nielsen og un
der
tegnede. årgangene blev opfordret til at komme med forslag til, hvad
der
skulle
lægges i kapslen. så kom
der
gang i debatten. den fik forskellige vinkler. for
det
første blev
der
spurgt, om de genstande kun
skulle
repræsentere skolen, eller om de kunne afspejle den tid og
det
samfund, vi lever i.
det
blev vedtaget, at
det
kunne de ikke. skole
skulle
være i centrum. men hvilke genstande var
det
så,
der
er karakteristiske for dfl i 2016? hvilke bille
der
af skolen ville være relevante? hvilke oplysninger
skulle
med? og hvordan
skulle
de formidles? om 100 år er den nyeste ma- cbook en ubrugelig antikvitet, og hverken usb stik eller dvd vil kunne bruges eller genkendes.
der
blev meget diskussion om fordele og ulemper med digitale medier, og til sidst var
det
hovedsageligt fysiske genstande, som kom med. skæbnen ville, at jeg på dagen med ideens fødsel,
skulle
tømme et dødsbo. i
det
te hus fandt jeg en oldgammel metalkiste, fyldt med min
der
fra forrige århundrede. når den blev tømt, var kisten perfekt til sin nye opgave, så den blev malet lidt om med lidt symbolik fra 2016. med den som udgangspunkt brugte vi en lille måned på at samle og drøfte, hvad
der
skulle
gemmes til eftertiden.
der
var også debat, om vi overho- ve
det
skulle
fortælle de kommende generationer, at kisten lå
der
nede. på den ene siden kunne
det
være en fin overraskelse. men på den anden side kunne den give meget glæde og sikkert nogle gode diskussioner i tiden fra gulvet blev lukket til den dag, hvor plankerne
skulle
tages op igen. hvad havde man mon lagt
der
ned i 2016?
det
ville ingen vide indtil lyset, som er ?himlens gave?, igen fal
der
på
det
te mørke sted. den 27. var dagen, hvor alt
skulle
være klar. pressen blev inviteret, og
der
blev holdt en lille ceremoni med et glas portvin efter spisning kl. 13.30.
der
blev taget fotos, og
der
kom en kort tale, hvor et stykke af
det
brev (se forneden), som blev lagt ned i kisten, blev læst op. dagen efter kunne vi lægge artiklen fra amts avisen ned i kisten. jeg har tænkt længe over, hvor vidt jeg skal røbe, hvad
der
ligger i denne kiste. for de fleste,
der
var til stede eller var med i processen, er
det
meste af kistens indhold nu begravet i forglemmelsens mørke kammer.
der
er nogle få, som kunne fortælle hemmeligheden. jeg har valgt at lade den forblive en hemmelighed, så vores efterkommere ikke skal gå glib at den glæde at
skulle
spekulere over
det
? i foredragssalen kommer
der
en messingskilt hvorpå føl- gende kunne stå: hic jacet futurus scolæ nogle ord. en gave. noget vi giver ? noget vi tager imod. noget vi deler. også her. men hvilke genstande var
det
så,
der
er karakteristiske for dfl i 2016? hvilke bille
der
af skolen ville være relevante? hvilke op- lysninger
skulle
med? og hvordan
skulle
de formidles? 30 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | h i c j a c e t . . .
som-med-vil-33.html