har-han-det-17.html
Domea 1-13
18 / 68
18 teknologier,
som
i dag nærmest gør piloten overflødig. dengang flyvning stadig tilhørte pionererne bag styrepinden, og hvor man primært måtte forlade sig på sit syn. im po n er en d e k ar r ier e gunnar jensen er født i det vestjyske, i ringkøbing: hans boglige evner var tydelige, og da der ikke
fandtes et gymnasium i hjembyen, blev han sendt på kostskole på rungsted statsskole og fik herfra sin studentereksamen. – alle ønskede at flyve dengang lige efter krigen, og det gjaldt også mig. han fik et imponerende forløb inden for forsvaret, og blev i 1950 én af de første, som blev uddannet som jetpilot i usa. herpå tjeneste på flyvestation- erne karup og avnø og derpå en officersuddannelse, som gav ham pæne poster i forsvarskommandoen. det var springbrættet til hans bedste tid, nemlig i grønland. her blev gunnar projektofficer for de lokale landings- baner i nordgrønland og i 1975 projektofficer for genåbning af station nord. g r ø n l an d på k ry ds o g t vær s – jeg
har fløjet et utal af gange med ”luftens lastbil” hercules til grønland. med specialister, videnskabsmænd, læger, meteorologer og ekspeditions- deltagere. jeg har haft en aktie i sirius-patruljerne med fragt af både del- tagere men også forsyninger. og jeg har opholdt mig adskillige gange i lange perioder under de arktiske himmelstrøg. ad den vej fik jeg en enorm viden ikke bare om grønland, men også om alle de vilkår, man skal tage højde for, når man opholder sig i sådanne barske klimatiske forhold, fortæl- ler gunnar. på eg n e b en – i 1980 måtte jeg som 52-årig gå på pension fra forsvaret, for sådan var bestemmelserne. jeg kunne selvfølgelig ikke udholde tanken om ikke at en velholdt inuit-dukke er endnu et minde fra gunnars oplevelsesrige dage på grønland gunnar med sin seneste erindringsbog ”jeg har ikke noget til gode”
jeg-til-det-19.html
