det-har-jeg-31.html
Domea 1-13
32 / 68
32 dan m ar k s smuk k e s t e g h e t to ibrahim
har
boet størstedelen af sit danske liv i gadehavegård. efter to års ventetid kom hans opholdstilladelse i 1992, og derefter boede han en kort stund i ballerup, før han flyttede til gadehavegård. –
jeg
kan virkelig godt lide at bo her i gadehavegård. smukke omgivelser, tæt på
det
hele og dejlige naboer. tilbage i oktober sidste år kom gadehavegård på den officielle ghettoliste. da samtalen falder på
det
te emne, kan ibrahim ikke lade være med at gøre lidt grin med
det
. –
jeg
plejer at sige, at vi bor i danmarks smukkeste ghetto, fortæller ibrahim med et bredt smil på læben. ghettostemplingen lader ikke til at påvirke ibrahim. i hans optik kan sådan en liste ikke ændre noget bemærkelsesvær- digt ved dagligdagen i gadehavegård. –
det
er de samme bygninger, mennesker og omgivelser, så hvad skulle være ændret? der er da selvfølgelig nogle stykker, der nu mener, at vi er blacklistet, men størstedelen
har
ikke mærket til nogen forandringer. om man er på en ghettoliste eller ej,
det
har
ikke nogen betydning, så længe man selv synes, man bor et dejligt sted, fastslår ibrahim. d e t b li v er i fa m ilien hvad angår ghettostemplingen er nada enig med sin far. hun kan ikke mærke nogen forskel. –
jeg
føler mig ikke utryg på nogen som helst måde.
jeg
synes, at
det
er hyggeligt at bo her i gadehavegård, for alle kender alle, så der er et godt fællesskab, fortæller nada, der til daglig går på hhx i ishøj. nada
har
ligesom sin far et stort medmenneskeligt hjerte. med hendes kun 18 år,
har
hun et frivilligt cv, de fleste ville misunde. hun
har
deltaget i flere af ”mennesker mødes” projekterne, er frivillig ungdomsfodboldtræner og
har
sammen med ungdommens røde kors været med til at starte sin helt egen pigeklub. en rigtig ildsjæl. – mine veninder og
jeg
frøs om vinteren og manglede et sted at gå hen og hygge os, siger nada, da hun fortæller, hvorfor hun var med til at starte en pigeklub. nada fik hjælp fra ”mennesker mødes” til at starte klubben op. de lavede ansøgninger til bestyrelsen med ønsket om lokale og møbler, som de nu
har
fået. så nu kan pigerne mødes hver tirsdag aften og sludre eller hjælpe hinanden med lektierne. –
jeg
er selv ret god til matematik, så
det
hjælper
jeg
nogle af de andre piger med. men der er også nogle frivillige fra ungdommens røde kors, der kommer og hjælper lidt til. en m a sse om ø r er n e – m en d e t er v i g t i g t! klubben er for piger i alderen 13-18 år, så nada
har
snart ikke længe tilbage, men
det
er der råd for. –
jeg
har
fået et tilbud om at melde mig ind i ungdommens røde kors.
det
er helt sikkert noget
jeg
overvejer, for
det
er dejligt, at man kan hjælpe andre, smiler nada.
jeg
kan ikke lade være med at tænke på, hvordan nada finder tiden til alle de frivillige aktiviteter samtidig med, at hun passer sin skole. –
det
handler jo bare om at lave en tidsplan.
jeg
har
altid haft en hel masse om ørerne, men
jeg
kan godt lide
det
, og
jeg
synes,
det
er vigtigt.
det
er også fedt at tænke tilbage på, at
jeg
har
hjulpet nogle piger med, at de kan have et godt sted at være, slutter nada. mit besøg i gadehavegård er ved at være slut, og da
jeg
vender snuden hjemad, tænker
jeg
over de mange indtryk,
jeg
har
fået.
jeg
er imponeret over, hvor stor indflydelse engagerede beboere som ibrahim og nada kan have på dagligdagen i en stor og mangfoldig boligafdeling som gadehavegård. helt upåvirket af stemplinger udefra formår afdelingens ildsjæle at fremme
det
gode naboskab blandt ste
det
s beboere. ibrahim
har
fat i noget: gadehavegård kan sagtens bære stemplet som danmarks smukkeste – ghetto eller ej. bestyrelsesformanden ibrahim og hans datter nada i boligafdelingen gadehavegård i høje- taastrup.
til-der-flere-33.html
