det-den-skal-4.html
iFront nr. 47
5 / 16
med jernbaneforbindelse.
det
er sådan noget,
der
bør planlægges grundigt, og
det
kræver en klar og langsigtet linje i energi- politikken. thomas danielsen, v: danske havne spil- ler en vigtig og afgørende rolle for import af råvarer
til
energiproduktionen.
det
er afgørende, at vi politisk giver de lov- givningsmæssige rammer for at danske havne kan udvikle sig, hvorfor en mere smidig planlov er vigtig.
der
for er en libe- ralisering af planloven en af de vigtigste politiske fokusområ
der
for danske havnes fremtid, så de kan udvikle sig med tiden. villum christensen, la: vi skal også holde igen med de store omlægninger
til
biobrændsler, da
det
er tvivlsomt, om de er bæredygtige, da investeringerne ude- lukkende er baserede på den nuværende afgiftsstruktur. vi skal lade teknologierne konkurrere frit og give en ensartet præ- mie for reduktion af co 2 . eksempelvis har svenskerne et såkaldt certifikatsystem, som giver langt billigere oms
til
ling. tømmer
til
tyskland
det
er en logistikoperation ud over
det
sædvanlige, når firmaet skov-link a/s hjemmehørende i grenaa fragter 3.600 kubikmeter tømmer fra skove på djursland
til
tyskland. en vigtig spiller i den kæde er grenaa havn,
der
til
by
der
plads, fleksibilitet og ? ikke mindst ? tid. villum christensen, la energipolitisk battle ? udfordringen med træ fra danske skove er, at vi har mange mindre skovbrug. så når man skal samle en ordre
til
et skib,
der
laster 3.600 kubikmeter, så skal
der
samles træ fra mange skove, og
det
skal gå hurtigt, når træet skal fældes, siger opkøber claes harvald fra skov- link og fortsætter: ? allerhelst ville vi sende træet med bane. men
der
findes næppe et mere stift og uflek- sibelt system end banen, så
det
er ofte ikke en mulighed.
der
for vælger vi søvejen, når
det
kan lade sig gøre at samle en stor ordre fra skove i nærhed af en havn. i modsætning
til
jernbanen, kan havnen
til
byde plads og tid
til
opmagasinering, siger claes harvald. seneste last,
der
blev konsoli
der
et på grenaa havn, var tømmer,
der
skulle
til
tyskland. allerede et par måne
der
før afskibning, begyn
der
skov-link at indgå aftaler med de skovbrug fra djursland,
der
skal levere tømmer
til
ordren.
det
er et større puslespil, men når først aftalerne er på plads, er tiden pludselig knap: ?
det
skal gå hurtigt.
til
en last på 3.600 kubikmeter skal man fælde nær ved den dob- belte mængde. og
det
skal koordineres med skovbrugene. samtidig er vi dybt afhængige af vejret, når vi skal køre inde i skovene. de lune og våde vintre er ikke noget,
der
passer skovfolket. de tunge maskiner kører fast i skovene i de vinter- og forårsmåne
der
, som vi ellers foretrækker, når
der
skal skoves, siger claes harvald. transporten af træet fra skov
til
havn strækker sig over et par uger.
til
den seneste ordre,
der
blev udskibet fra grenaa havn, benyttede skov-link auning trætransport, som kørte træet fra skove på
det
meste af djursland
til
havnen. ? man kan ikke bruge en almindelig vogn- mand
til
de her opgaver.
det
kræver special- materiel og ikke mindst, nogle chauffører,
der
kan køre i skoven, siger han.
til
gengæld er transporten fra skoven
til
havnen enkel: ? havnen i grenaa er helt optimal.
til
kørselsforholdene er nemme, og
der
er masser af plads
til
at samle træet, inden skibet ankommer. vi kan også komme med træet over en længere periode, og
det
bety
der
, at vognmanden kan planlægge sin transport og eksempelvis få gods med retur fra grenaa. når træet skal med tog, har vi ikke mere end 24 timer.
det
siger sig selv, at
det
ikke giver samme fleksibilitet, og at
der
ikke skal meget
til
, at noget går galt. claes harvald fortæller dog om en
det
alje,
der
ikke gør logistik-operationen af tømmer via søvejen helt problemfri: ? i skoven måler vi i kubikmeter, mens ski- bene regner i tons.
det
er lidt af et regnestyk- ke, når vi skal beregne, hvor meget træ,
der
skal
til
for at fylde skibet. kommer vi med for lidt, betaler vi for tom last. er
der
for meget, har vi tømmer liggende på kajen, som vi skal
til
at finde en ny aftager af. 5
grenaa-det-med-6.html