jeg-det-der-8.html
VikingNyt 2019-2
9 / 56
medarbej
der
skulle fodre på kvieejen- dommen og bestil
le inseminør som da- gens første arbejdsopgave. efter et stykke tid landede drægtighedsprocenten på 28, og en grundig gennemgang af aktivitets- målerens alarmer og insemineringstids- punktet viste en tydelig sammenhæng. der blev konsekvent insemineret tidligt i brunstintervallet, eftersom alle dyr med brunstalarm blev meldt til inseminering om morgenen. bedriften lå tilmed tidligt på inseminørens rute, og tilsammen betød det
, at mange dyr blev insemineret meget tidligt i brunsten. der er efterfølgende ju- steret på rutinerne, så flere af insemine- ringerne skubbes til senere i insemine- ringsvinduet ? i praksis til dagen efter, og nu ligger besætningen på en samlet dræg- tighedsprocent på 55 for alle kvieinsemi- neringerne. så is i maven kan bestemt have sin værdi engang imellem. p å min vej rundt i reproduktio- nens-verdenen oplever jeg, at der er stor forskel på drægtighedspro- center ved brug af kønssorteret sæd hos kvier. nogen må nøjes med drægtigheds- procenter omkring 30, mens andre ligger konstant omkring 65 ? på trods af, at fod- ring og staldforhold tilsyneladende er sammenlignelige. hvad er det så, der sker, når besætninger ligger i hver sin ende af skalaen? et helt klart svar er umuligt at give, men det er oplagt at tæn- ke, at biologi og fysiologi kun er en del af svaret i så ekstreme tilfælde. en anden del af forklaringen finder vi i strategien om det bedste inseminerings- tidspunkt til det enkelte dyr. ved konven- tionel sæd sigter vi mod en inseminering ti timer efter starttidspunktet for stående brunst, og her kommer den første strategi- ske overvejelse; er vores brunstobservati- onsmetode stærk nok til at finde et tids- punkt så nøjagtigt? og eftersom de fleste besætninger kun får insemineret én gang dagligt, skal vi så bestille inseminering til i dag eller i morgen? det er overvejelser, som har en konsekvens for resultaterne, og i besætninger, der bruger kønssorteret sæd, har de endnu større betydning. kønssorteret sæd har nemlig en lidt kor- tere levetid, da sæden er en smule for- modnet af den proces, den er igennem i forbindelse med sorteringen. flere studier viser, at drægtighedsprocenten stiger, hvis insemineringerne sker lidt senere i brun- sten end ved brug af konventionel sæd. den forskydning, der er kigget på, ligger på 6-10 timer. i de tilfælde, hvor land- manden overvejer inseminering i dag el- ler i morgen, kan det betyde, at han skal have lidt mere is i maven, når der bruges kønssorteret sæd. et eksempel ? en besætning kæmpede med drægtighedsprocenten hos kvierne, når de fik kønssorteret sæd. bedriften havde ændret management, og en ny vikings reproklumme af line fruergaard-roed, viking kvægfagdyrlæge og reproduktionsspecialist 35 procentpoint biologi eller strategi? 9 maj 2019 | vikingnyt
skal-kan-der-10.html