klovsundhed-fra-sundhed-12.html
VikingNyt 01 2018
13 / 52
cyster
- hvad gør vi nu? af line fruergaard-roed, viking kvægfagdyrlæge og reproduktionsspecialist af væskeblærerne er klemt i stykker. de små cyster, der også sidder på æggestok- ken, er tykke i væggen og kan
ikke klemmes. hormonforstyrrelser, der er en medvirkende årsag til
, at cysterne op- stod i første omgang, påvirkes ikke af denne behandling. derfor oplever vi ofte, at behandlingseffekten er begræn- set. klemning medfører en risiko for, at der dannes arvæv omkring æggestok og æggeleder, og det kan nedsætte drægtig- hedschancerne. medicinsk behandling af cyster kan være med til at rette hor- monforstyrrelserne, og der ses en be- handlingseffekt på omkring 60 % mod- sat 30 % ved klemning. derfor vil det være den anbefalede behandling til cy- stekøerne. har koen gået med cystiske æggestokke længe, kan den få kroniske forandringer i børen, som ikke kan be- handles. børhornene skrumper, og bør- munden bliver deform, og koen skal ud- sættes. sørg for at lægge en god strategi for be- handling ? og ikke mindst forebyggelse ? af cyster i din besætning sammen med avlsrådgiver, inseminør og dyrlæge. c yster opstår i æggestokkene. på den normale æggestok sidder æg- get i en væskefyldt blære, som op mod brunsten vokser sig stor. i slutnin- gen af brunsten løsnes ægget ved, at den væskefyldte blære springer og frigiver ægget ind i æggestokken - en ægløsning. en cyste opstår, når væskeblæren ikke springer, men bliver ved med at vokse. almindeligvis er der flere cyster på sam- me tid, enten på den ene eller på begge æggestokke. de vokser sig flere cm. store og bliver på æggestokken et stykke tid (dage til uger), hvorefter de svinder ind. samtidig er nye cyster på vej, som skal igennem det samme forløb. derfor kan man sige, at en cystisk tilstand er dyna- misk. den cyste, vi kan finde på koen i dag, er sandsynligvis ikke den samme, som vi kan finde om en uge. der kan være mange årsager til, at væskeblæren ikke springer, og ægløs- ningen fejler. styringen af de processer, der skal få ægget til at løsne sig, er kom- pleks og kontrolleres overordnet set fra hjernen. der sendes hormoner af sted til æggestokken, som skal binde sig på væggen af den væskefyldte ægblære og sætte løsningen i gang. hvis hormonsig- nalet ikke er passende, eller væggen i ægblæren har dårlig kvalitet, fejler æg- løsningen, og koen danner en cyste. ofte skal vi se efter årsagen langt tid- ligere, end vi ser problemerne. stress og huldtab i goldperioden og i starten af laktationen er nogle af grundene til, at det kan gå galt. desuden ved vi, at kø- erne kan være arveligt disponerede for at danne cyster. det betyder, at man skal tænke sig rigtig godt om, når man kæm- per for at få de cystiske køer drægtige. måske skyder man sig selv i foden på længere sigt. i danmark har vi traditionelt set be- handlet cyster i forbindelse med en for- undersøgelse, hvor den eller de største cyster hos vores malkekøer giver grå hår hos både driftsleder, inseminør og dyrlæge. de er svære at behandle, og af og til må vi opgive at kurere en ko, der er ramt - ofte efter stort tidsforbrug, mange behandlinger og uro i stalden. hvad kan vi gøre for at forhindre cyster? genomiske avlsværdital forbedres med information fra hundyr 13 februar 2018 | vikingnyt vikings reproklumme
sensetime-til-heatime-14.html