til-man-genomisk-19.html
VikingNyt 02 2017
20 / 64
uden genomisk test med genomisk test scenarier 1 2 1 2 kss-
kvie
r nej 80% nej 80% kss-køer nej 30% nej 30% kød-køer nej 40% nej 40% konv. sæd alle rest alle rest ko-nr ntm kalvens køn ntm kalvens køn 1 20
kvie
kss-
kvie
22
kvie
kss-
kvie
2 18
tyr
kss-
kvie
14
tyr
tyr
3 16
kvie
kss-
kvie
16
kvie
tyr
4 14
tyr
tyr
18
tyr
kss-
kvie
5 12
kvie
kvie
18
kvie
kss-
kvie
6 12
tyr
tyr
8
tyr
kød 7 10
kvie
kød 8
kvie
kød 8 10
tyr
kød 12
tyr
kvie
9 8
kvie
kød 2
kvie
kød 10 8
tyr
kød 4
tyr
kød
kvie
-nr ntm kalvens køn ntm kalvens køn 11 24
kvie
kss-
kvie
28
kvie
kss-
kvie
12 22
tyr
kss-
kvie
26
tyr
kss-
kvie
13 18
kvie
kss-
kvie
16
kvie
kss-
kvie
14 16
tyr
tyr
16
tyr
kss-
kvie
15 16
kvie
kss-
kvie
14
kvie
tyr
gns. ntm på
kvie
kalve 15,5 18,3 15,5 19,5 n edenstående eksempel illustrerer mekanismerne bag den ekstra avlsmæssige fremgang. i eksemplet er der ti køer og fem
kvie
r i besætningen. i alle sce- narier frembringes otte
kvie
kalve til næste generation. uden genomisk test hvis
man
ikke anvender genomisk test (grøn blok), er der to scenarier ? med eller uden brug af kss og kød. i ?grønt sce- narie 1? bruges almindelig sæd, og hver anden ko/
kvie
får en
kvie
kalv. det giver et gennemsnitligt ntm på 15,5 hos de otte
kvie
kalve. hvis
man
bruger kss og kød ?grønt scenarie 2?, kan
man
sikre sig, at de bedste hundyr ? ud fra et ntm baseret på afstamning og egne registreringer ? får
kvie
kalve. når
man
holder antallet af producere- de
kvie
kalve konstant, vil de automatisk få et højere gennemsnitligt ntm ? i dette tilfælde 18,3. de eks- tra 2,8 ntm enheder skal altså som minimum betale de ekstra omkostninger til kss. med genomisk test hvis
man
anvender genomisk test på alle køer og
kvie
r, stiger sikkerheden på deres avlsværdital, hvilket også betyder, at deres avlsværdital ændrer sig (blå blok). det vil sige, at
man
er mere sikker på deres avlsmæssige niveau og kan dermed med stør- re sikkerhed udvælge de bedste ud fra ntm. hvis
man
ikke bruger kss og kød, er det de samme hundyr, som får
kvie
kalve (grønt scenarie 1 sam- menlignet med blåt scenarie 1).
man
bruger således ikke den genomiske information og får dermed ikke et højere avlsmæssigt niveau. altså ingen be- taling for udgiften til genomisk test. hvis
man
bruger kss og kød, stiger det gen- nemsnitlige ntm på
kvie
kalvene ? dels fordi
man
får
kvie
kalve på de bedste hundyr, og dels fordi
man
med større sikkerhed kan vælge de bedste. effekten af de mere sikre avlsvær dital kan ses ved at sammenligne grønt scenarie 2 og blåt scena- derfor skal genomisk test kombineres med kønssorteret sæd og kødkvæg brug af genomisk test, kønssorteret sæd (kss) og kødkvægssæd (kød) handler om at få
kvie
kalve på de rigtige hundyr. herved opnår
man
en ekstra avlsmæssig fremgang, der som minimum skal betale regningen til genomisk test og dyrere sæd. rie 2. kss og kødkvægssæd bliver brugt meget forskelligt ? især hos køerne, hvor andelen af dyr, der insemineres med kss, er lavere. ovenstående eksempel illustrer, hvorfor
man
skal bruge kss og kød sammen med genomisk test. hvis
man
ikke ta- ger andre beslutninger omkring brug af forskellige sædtyper ved at teste genomiske, skal
man
lade være. ovenstående er de mest ekstreme scenarier. hvis
man
bruger den viden, som den genomiske test genererer mindre konsekvent, vil
man
opnå en mindre økonomisk gevinst. 20 vikingnyt | juni 2017
det-jeg-med-21.html