til-det-skal-15.html
VikingNyt 02 2017
16 / 64
kort nyt g enetiske
defekter
er et velkendt fænomen i alt avlsarbej- de. ved kvæg
har
vi hidtil fundet de ressesive arvelige
defekter
, når
der
er blevet født flere misdannede kalve efter samme tyr ? eksempler herpå er cvm, blad og by. med ny viden fra genomisk selektion kan vi fremadrettet undgå tyre og kombinationer,
der
giver de største økonomiske ulemper i forhold til genetiske
defekter
. viking udvælger allerede nu tyre,
der
er fri for
defekter
fremfor bærere, og samtidig kan insemine- ringsplanen håndtere uønskede parringer på besætningsniveau. vikings strategi sikrer, at vi fortsat
har
stor avlsfremgang for øko- nomisk vigtige egenskaber og samtidig avler hen imod en popu- lation med færre
defekter
. lidt teori?. ved ressesive
defekter
er mutationen kun synlig, hvis kalven får det defekte gen fra begge forældre. dyr
har
altid gener i par: a = normalt gen a = defekt gen aa = normalt dyr,
der
ikke bærer defekten aa = normalt dyr, men bærer skjult det defekte gen aa = ikke normalt dyr, hvor defekt kan ses. hvis det er en lethal defekt, vil dyret dø. når to normale dyr,
der
dog usynligt bærer det defekte gen (aa) kombineres, vil 50 % af kalvene være aa (nomale dyr, men bæ- rere) som forældrene, men 25 % vil få det defekte gen i dobbelt- dosis (aa) og resulterer i en defekt kalv. hvordan bruger vi genomisk information i jagten på færre
defekter
? med genomisk selektion
har
vi nu langt større kendskab til kvæ- gets genom, og i forbindelse med al den forskning,
der
er lavet, er
der
der
med også kommet langt større kendskab til
defekter
, hvor aa typer findes i populationen, men hvor
der
tilsyneladen- de ikke findes nogle aa dyr. da nedarvningen viser, at
der
burde være 25 % aa, må disse dyr være døde ? langt de fleste på et me- get tidligt tidspunkt som tidlige aborter. netop
der
for er de ikke opdaget tidligere, selvom de
har
været til stede i kvægpopulatio- nen gennem mange generationer. resultatet
har
været tidlig abort og geninseminering. selvom de ikke
har
været synlige,
har
de dog kostet ekstra tomdage. enkelte af
defekter
ne resulterer i sene aborter eller defekte fødte kalve. her er omkostningerne endnu større, da det kan påvirke koens efterfølgende laktation og samtidig ikke giver den forventede kalv. med større kendskab til kvægets genom får vi nu også kend- skab til mange nye ressesive
defekter
,
der
er akkumuleret i po- pulationen gennem mange generationer. det er meget forskelligt, hvordan kvægavlsforeninger verden over reagerer og udnytter denne nye viden ? alt fra at lukke øjnene og gøre ingenting til at forsøge klogt at skaffe sig af med de tyre,
der
giver størst økono- misk ulempe. viking
har
valgt den sidste strategi. hurtigst muligt udfases tyre/afstamninger,
der
giver defekte kalve, og sådanne tyre vil kun blive brugt på ikke bærere og kun ved skylninger til avlsprogrammet. over tid elimineres afstam- ninger,
der
er bærere af
defekter
,
der
giver tidlige aborter, da vi allerede nu udvælger tyre fri for
defekter
fremfor bærere, hvis de
har
samme avlsværdi. med denne strategi kan vi sikre fortsat stor avlsfremgang for økonomisk vigtige egenskaber og samtidig avle hen imod en population med færre
defekter
. desuden kan insemine- ringsplanen sikre, at to dyr,
der
er bærere af genetiske defek- ter, ikke parres. få dine slagtekøer og goldkøer drægtighedsun
der
søgt genomisk selektion sikrer færre
defekter
fin
der
fødevarestyrelsen slagtedyr med en drægtighed i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, resulterer det i en bøde til ejeren af dyret.
har
vikingdanmark un
der
søgt dyret inden for de sidste 30 dage før slagtning, garanterer vi, at dy- ret ikke er drægtigt. prisen for at få slagtedyr og køer før gold- ning drægtighedsun
der
søgt er meget lav. fin
der
man bare ét dyr, opvejer det produktionstab og evt. risiko for bøde for en lang periode. 16 vikingnyt | juni 2017
med-har-til-17.html