den-har-med-12.html
3D-fo12020
13 / 44
for s� formentlig at blive et permanent redskab i vagtcentralen in
den
sommeren. m�dt med skepsis
den
kunstige intelligens i forbindelse med alarmopkald har v�ret en proces, ogs� bare d�t at skulle acceptere selve ideen. ?
det
har v�ret en b�de un
der
lig og fascinerende oplevelse, at vi nu har s�dan en hj�lp,
der
alts� ogs� overg�r os i nogle situationer. vi synes selv, at vi er bedre til at opfange, n�r
der
er tale om en person med mulig truende hjertestop. men fak - tisk har
det
vist sig, at maskinen er endnu bedre.
det
skal man da lige v�nne sig til,? indr�mmer susanne l. overgaard, og tilf�jer: ?i starten var
der
en del skepsis overfor, om kunstig intelligens virkelig kan bruges p�
den
m�de i dagligdagen.
den
skepsis er ikke forsvun
det
helt endnu. men omvendt m� vi b�je os for, at
det
rent faktisk virker.?
den
kunstige intelligens styrer ikke arbej
det
i vagtcentralen.
der
er sta- digv�k blot tale om, at
den
vagthavende medarbej
det
har et ekstra st�tteredskab til at hj�lpe sig i forbindelse med samtalen. ?
den
sundhedsfaglige visitator f�r
det
te hjerte-signal fra computeren.
den
endelige afg�relse om, hvad
der
skal g�res, ligger stadigv�k hos medarbejde- ren. men indimellem kan man da nok ikke undg� at t�nke over, om
det
te kunne v�re starten p�, at vi til sidst bliver over- fl�dige. selv om jeg da ikke alvorligt tror p�, at
der
ikke skulle v�re brug for vores faglige indsigt og ballast.?
det
er kun starten p� vagtcentralen er man fuldt ud klar over, at ideen om at udnytte de tekniske redskabers mulighe
der
slet ikke er ud- t�mte. lige nu er
der
ogs� fors�g med at bruge video- og billedtransmission mere aktivt i forbindelse med 1-1-2 vagtcentralens arbejde. ?vi kan for eksempel bruge video, s� vi kan f�lge og se, hvad
der
sker direkte p� et ulykkessted, og p� d�n m�de blive bedre til at vur
der
e, hvordan vi skal iv�rks�tte
den
rette f�rstehj�lp.
det
skal man ogs� v�nne sig til, for
det
kan v�re rimelig barske bille
der
, men
det
hj�lper alligevel til at gennemskue, hvad
der
er brug for.? ideen med
den
kunstige computer- intelligens kan ogs� udvikles y
der
ligere, forklarer susanne overgaard. ?lige nu lytter computeren kun i forhold til hjertestop. men man kan bruge samme m�de at a?ode, hvordan patien- ten har
det
, n�r
der
for eksempel er tale om stroke, alts� blodpropper i hjernen. her vil
der
ogs� kunne opstilles m�nstre, som computeren s� kan s�ttes til at op- dage. maskinens store fordel er, at
den
hele ti
den
lagrer erfaringerne fra
det
ene opkald og s� tager et nyt udgangspunkt ved
det
n�ste alarmopkald. vi skal bare v�k fra tanken om, at
det
kan virke lidt som en konkurrence.
det
gavner i sidste ende patienten og forbedrer vores kvalitet og service.? ? i starten var
der
en del skepsis overfor, om kunstig intelligens virkelig kan bruges p�
den
m�de i dagligdagen.
den
skepsis er ikke forsvun
det
helt endnu. men omvendt m� vi b�je os for, at
det
rent faktisk virker. susanne lygre overg�rd, sektionsle
der
p� vagtcentralen. n�r vi ringer 1-1-2 om livtruende sygdom og skade, s�rger
det
sundhedsfaglige personale for, at vi f�r
den
rette hj�lp til rette tid. i region hovedsta
den
bor
der
cirka 1,8 millioner borgere. i 2018 besvarede akutberedskabet over 131.000 sundheds- faglige 1-1-2 opkald. samme �r blev
der
k�rt over 82.000 udrykningsk�rsler. sundhedsv�sen 13
til-med-der-14.html
