der-det-som-22.html
3D-fo42019
23 / 44
23 forkant 4. 2019 plejepersonale for ?lu
der
?, begyn
der
at finde medarbej
der
ens privatadresse eller måske fysisk overskri
der
folks personlige grænser, så kommer vi og
vores
persona- le mange gange til kort, og vi bliver utryg- ge. et hurtigt opslag på facebook, instagram eller i den elektroniske patientjournal, gi- ver enhver med lidt kreativt researchta- lent en direkte adgang til
vores
plejeper- sonale i en meget privat sfære, og så bre
der
utrygheden sig ud over hospita- lets mure. som le
der
e ken
der
vi alle til medarbejde- re,
der
kigger sig over skul
der
en, når de skal hjem fra arbejde og bry
der
grædende sammen, når
der
har været en episode. hvad så nu? diskussionen er ikke ny.
vores
personale oplever at være utrygge, og vi har en fø- lelse af, at
det
er tiltagende. så hvad kan vi som le
der
e gøre? vi har ikke svaret, for
det
er et felt, som har mange dilemmaer. vi bliver nødt til at få sat fokus på proble- met.
det
må ske lokalt på de enkelte afde- linger og hospitaler og
det
må ske i of- fentligheden.
der
må være tydelige grænser for, hvad man kan byde en ansat i den offentlige sektor.
der
må være klare grænser for adfærd. skal vi se på indretningen af
vores
afde- linger og patientområ
der
? er
det
muligt at have overvågning og alarmer i en grad,
der
både beskytter
vores
ansatte, men også beskytter
vores
patienters ret til privatliv i en sårbar situation. og vil
det
hjælpe på personalets følelse af utryg- hed? er
det
muligt at se på, hvordan vi indretter
vores
arbejde og den direkte kontakt med patienterne, så
der
hos personalet bliver mere overskud til at løse de opgaver,
der
med rette kan frustrere ventende og ængstelige patienter og pårørende? kan vi organisere os sådan, at vi får mindre afstand til en kollega i en tilspidset situa- tion? nogle foreslår en egentlig vægter- ordning eller et deci
der
et vagtværn i ud- satte områ
der
og tidspunkter. skal vi se på anonymitet? lige fra navne- skilte til elektroniske patientjournaler?
det
kan ikke stoppe alle, men kan være en forhindring,
der
lægger en dæmper på den første indskydelse hos dem,
der
ger- ne vil i kontakt uden for hospitalet. hvilke kompetencer og faglige greb, skal vi have mere af? mere psykologi, mere konflikthåndtering og bedre debriefing? alle greb indehol
der
dilemmaer, som be- rører økonomi, privatliv, patientrettighe-
der
og personalets mulighed for at udføre et meningsfyldt arbejde. nogle vil måske endda være konflikteskalerende i en hverdag, hvor langt hovedparten af
vores
patienter er glade for
vores
pleje og ind- går helt gnidningsfrit i de relationer,
der
altid vil være mellem plejepersonale og patienter. faktum er, at noget af
vores
personale i dag føler sig mere utrygge end tidligere, og
det
er vi forpligtet til at håndtere. men vi må diskutere åbent, hvordan vi gør
det
bedst, uden at vi selv begår vold mod
det
fag,
der
rummer så meget positiv menne- skelig interaktion. vivian møller hansen ledende oversygeplejerske, ortopædkirurgisk afdeling, nordsjællands hospital britt holmgaard ledende oversygeplejerske, akutafdelingen, nordsjællands hospital helle lauridsen ledende oversygeplejerske, anæstesiologisk afdeling, nordsjællands hospital (helle lauridsen er desuden også valgt som en del af le
der
foreningens bestyrelse)
det-ikke-har-24.html