han-der-med-40.html
3D-fo32019
41 / 44
41 forkant 3. 2019 syfilis og smerte
den
første, kendte intravenøse injektion på mennesker blev givet i tyskland i 1600-tallet. det skete i et forsøg på behandling af syfilis med et udtræk af ro
den
fra
snerleplanten convolvulus scammonia. (nogle kilder angiver, at dette blev gjort på tyske soldater, og at de havde fået at vide, det drejede sig om en åreladning, ikke en indsprøjtning).
den
første subkutane injektion blev givet i england i 1853 med morfin
som
led i smertebehandling. jeg vil ha? et stik! 1600 millioner gange årligt mærker patienter ver
den
over det lille prik
fra
nålen. men mange af indsprøjtningerne er faktisk helt unødvendige, fordi de samme lægemidler sagtens kan gives
som
pille, hvilket er lettere og mere sikkert. det skyldes ifølge dr. edward kelley
fra
who service and delivery safety department, at patienter mange steder i ver
den
forventer indsprøjtninger, fordi de fejlagtigt opfatter dem
som
mere effektive. who satte derfor for nogle år tilbage gang i oplysningskampagner for at mindske brugen af kanyler, og det ser ud til at gå
den
rigtige vej: mellem 2000 og 2010 faldt antallet af indsprøjtninger per person i udviklingslande
fra
3,4 til 2,9 i gennemsnit. nye kanyler nedbringer smitte en undersøgelse
fra
who i 2014 viste, at op mod 33.877 personer blev smittet med hiv årligt på grund af genbrugte kanyler, mens op mod 1,67 millioner blev smittet med hepatitis b, og op mod 315.000 fik hepatitis c. who har derfor efterfølgende indført en ny slags kanyler, der kun kan bruges én gang ? derefter sætter stemplet sig fast og knækker, hvis nogen forsøger at trække det ud for at genfylde sprøjten. når stemplet er i bund, kommer der også en plastikdims frem og dækker nålespidsen, så ingen kan stikke sig på
den
ved et uheld. hensigten er at beskytte især sundhedspersonalet, der håndterer mange kanyler dagligt. teknologien er ikke ny, men har indtil nu kun været brugt til de sprøjter,
som
bruges til at vaccinere børn. sprøjter til generel medicinsk brug skal ofte kunne noget mere, og derfor er de nye kanyler lidt mere komplicerede at producere og indføre. who sigter dog mod, at de skal være standard
fra
2020. ny nål minsk er h ovedpine neurologisk afdeling på vejle sygehus offentliggjorde i 2015 resultaterne af et forskningsprojekt gennemført på ca. 500 patienter. projektet viste store fordele ved at skifte
den
kanyle ud,
som
rygmarvsvæsken ?tappes? ud med.
den
nål,
som
man tidligere har brugt, er en såkaldt traumatisk kanyle,
som
laver en lille rift i bindevævshin
den
, så der siver væske ud
fra
nervesystemet, og det forårsager hovedpine.
den
nye type kanyle bryder gennem bindevævshin
den
på en mere blød og skån
som
måde. resultaterne blev offentliggjort i journal of clinical neurology and neurosurgery, og overlæge ole vilholm har beskrevet projektet
som
?en solstrålehistorie?: ?vi har haft så gode resultater, at vi har kunnet reducere antallet af patienter,
som
bliver indlagt med hovedpine efter rygmarvsvæskeprøver, markant på vores afdeling. der er sket mere end en halvering af patienter,
som
har fået hoved- pine efter undersøgelsen.? ikk e kun i sundhedsvæsnet in
den
for kommunikation taler man om kanyleteorien.
den
stammer
fra
usa, og ifølge
den
ne teori er der en direkte forbindelse mellem det, folk ser i ?ernsynet, og deres holdninger. med andre ord antager kanyleteorien, at kommunikation kan "sprøjtes" direkte ind i modtagerens bevidsthed ? deraf navnet. teorien er efterføl- gende blevet kritiseret for at reducere folk til passive modtagere af mediernes informationer. kritikere, der mener, at eksempelvis nyhedsudsendelser favoriserer bestemte politiske synspunkter, kan dog siges at hente noget tankegods i kanyleteorien. antagel- sen er, at der er en direkte sammenhæng mellem mediernes fokus på bestemte nyheder og
den
måde, synspunktet er fremstillet på, og befolkningens ten
den
s til selv at optage dette synspunkt. kilder : dsr.dk/sygeplejersken;
den
storedanske.dk; ver
den
sbedstenyheder.dk; kristeligt-dagblad.dk; sygehuslillebaelt.dk; politiknu.systime.dk
verdens-har-vejle-42.html