forskning-strategi-med-28.html
3D-fo12019
29 / 44
29 forkant 1. 2019 og ledere synliggøre konkrete resultat- mål
med
fokus på, hvilken fase vi befinder os i, og hvor vi gerne vil være om et, to, tre år og på endnu længere sigt. et godt eksempel er aarhus universitets- hospital,
som
for nylig har lanceret en fælles strategi for forskning, der bygger på seks indsat
som
råder i 2018-2023: le- delse og organisering, kompetencer, forskningsmiljøer, samarbejde
med
andre institutioner, finansiering og implemen- tering. forskningsstrategien henvender sig til ledere, forskere og potentielle for- skere og har defineret mål for hvert ind- sat
som
råde. 2. integreres i klinisk hverdag strategien skal lægge op til at integrere forskningen i den kliniske hverdag, og
det
er der flere grunde til. for
det
første kan relevante forsknings- resultater implementeres, når et projekt er slut, hvilket nærheden til den kliniske praksis kan kvalificere. for
det
an
det
kan sygeplejepersonalet blive mere opmærk-
som
me på forskningsarbej
det
og være
med
til at identificere patienter og pårø- rende til forskningsprojekter. for
det
tredje kan
det
have en afsmitten- de effekt på udviklingen af den kliniske praksis, fordi både ledere og klinikere har fokus på at højne kvaliteten af sygeplejen ved at anvende forskningsresultater. og for
det
fjerde fremmer
det
rekrutterings- mulighederne,
som
også er fremtidens udfordring. integreringen af forskningen i den klini- ske hverdag synes at lykkes rigtig godt de steder, hvor forskeren har en høj grad af legitimitet og lederens indflydelse og op- bakning. et godt eksempel er et aktionsforsk- ningsprojekt på kompetencecenter for relationer og deeskalering i region sjæl- land om deeskalering i psykiatrien, hvor der er inddraget patienter og personale på alle niveauer
som
med
forskere. forsk- ningssamarbej
det
anvendes i dag
som
en langsigtet organisatorisk udviklingsstra- tegi for deeskalering og nedbringelse af tvang i hele psykiatrien i regionen. 3. skal forankres ledelsesmæssigt på afdelingsplan er
det
væsentligt, at forskningen opleves
som
meningsfuld og kan involvere
det
sygeplejefaglige perso- nale.
det
fordrer en ledelsesmæssig for- ankring og et tæt samarbejde mellem forskeren og den sygeplejefaglige leder, der i fællesskab kan løse de udfordringer, der opstår undervejs i forskningsproces- sen. et godt eksempel er neurologisk afdeling på roskilde universitetshospital,
som
via et samarbejde er lykkedes
med
at få im- plementeret resultaterne af projektet ?madro? efter forskningsprojektets af- slutning gennem fokus på meningsfuld- hed for patienter og
det
kliniske persona- le. 4. karriereveje skal være tydelige endelig skal
det
være en central del af den nationale strategi, at karrierevejene for forskerne er tydelige, så
det
bliver en reel karrierevej,
som
prioriteres på linje
med
udvikling og ledelse. et godt eksempel er aalborg universi- tetshospital, hvor man har etableret et forskningsmiljø
med
veldefinerede karri- ereveje inden for forskningen i klinisk sy- gepleje. forskningen er tværvidenskabe- lig, universitetstilknyttet og har høj grad af ledelsesmæssig forankring. en af de store problematikker inden for forskning i sygeplejen i dag er, at kun de færreste ledere selv har forskningskom- petencer eller erfaringer
med
forskning. der er ingen tvivl om, at tilrettelæggelse af en national strategi for forskningen vil kunne imødekomme de manglende kom- petencer og erfaringer. men
det
kræver, at dansk sygeplejeråd og de, der tegner
det
sygeplejefaglige forsk- ningsmiljø, kommer i gang. i dansk syge- pleje selskab bidrager vi gerne. helle schnor er sygeplejerske, ph.d. og ansat
som
postdoc i psykiatrisk center glostrup. forsker i sundhedsfremme og fysisk aktivitet blandt og sammen
med
mennesker
med
psykiatriske sygdomme. er
med
lem af dasys? bestyrelse og formand for dasys? forskningsråd.
det-hun-den-30.html