det-som-men-36.html
3D-fo32018
37 / 44
37 forkant 3. 2018 ? se og kan vende de helt konkrete pro- blems
til
linger,
som
løbende dukker op.? telemedicin - uundværligt støtteben for at imødegå udfordringerne med de store afstande er telemedicin et uund- værligt støtteben i sundhedspersona- lets daglige arbejde, særligt for
det
pleje- personale,
som
sidder i sundhedscentre- ne rundt omkring i byerne og i de mindre bygder, fortæller ella skifte. ?erfaringerne med telemedicin varie- rer på tværs af regioner, men overordnet set så fungerer
det
godt.
det
fungerer særlig godt inden for sårpleje. speciali- sterne på vores sårplejeambulatorium på dronning ingrids hospital i nuuk modta- ger ofte billeder online og vejleder på den måde plejepersonale rundt omkring i lan
det
.? mellem grønland og danmark bli- ver der i øvrigt også anvendt telemedi- cin, pointerer ella skifte: ?
det
er nogle gange vanskeligt at re- kruttere specialister
til
grønland, så i ste-
det
for at have eksempelvis øjenlæger
til
at sidde på hospitalet i nuuk, bliver bille- der af patienternes øjne sendt
til
glo- strup, hvorfra specialister vejleder i den rette behandling.? sygeplejersker har en nøglefunktion rekruttering og fastholdelse af sygeple- jersker har været og er fortsat en stor udfordring i grønland. at arbejde i afsi- des egne af grønland kan være hårdt og krævende, og ofte bliver sygeplejersker kun ansat i kortere vikariater. gennem- strømningen af personale er særligt stor i de afsidesliggende byer og større byg- der. man skal ikke underkende, at
det
kan være vanskeligt at være delvist isoleret fra omverdenen, lige
som
man af og
til
også vil stå alene med opgaver og be- slutninger,
som
man skal vejledes og støttes i på distancen, forklarer ella skif- te. men på den anden side så er netop dét, at man
som
sygeplejerske i grønland ofte bliver kastet ud i udfordrende og uforudsete opgaver, også
det
,
som
gør jobbet både særligt lærerigt og udviklen- de, påpeger hun: ?sygeplejersker i grønland spiller en vigtig rolle og indtager på mange måder en nøglefunktion i sundhedsvæsenet, men også i samfun
det
. de har desuden en bredde i deres arbejde,
som
man kun finder i sygeplejen få andre steder, lige-
som
de også typisk har et stort selv- stændigt ansvar og langt videre beføjel- ser, end sygeplejersker normalt har. f. eks. har de bemyndigelsen
til
på egen hånd at igangsætte en behandling på baggrund af nogle retningslinjer og stan- darder,
som
de har adgang
til
via inter- nettet.? ikke så mange ansøgninger
det
er dog ikke udelukkende i de fjerne byer og bygder, at der er udfordringer fakta om den grønlandske sundhedsreform ? sundhedsreformen trådte i kraft 1. januar 2011 og havde
til
formål at skabe ?mere sundhed for pengene? og at sikre grønlandske borgere en mere lige adgang
til
sundhedsvæsenets ydelser uanset bopæl. de tre overordnede omdrejningspunkter var etableringen af fem sundhedsregioner, uddannelse og telemedicin. ? sundhedsvæsenet gik således i 2011 fra at være opdelt i 16 sundhedsdistrikter
til
fem sundhedsregioner. (avanaa, disko, qeqqa, sermersooq, kujataa). ledelse og administration blev samlet på færre personer, så der i dag er fem regionsledelser på kysten og fire områdeledelser (kirurgi, psykiatri, akut og medicinsk) på dronning ingrids hospital i nuuk. ? tidligere havde hver eneste af de 16 distrikter et lille sygehus med mellem en og fem distriktslæger. her blev der
til
budt primær og akut pleje, og sundhedscentrene havde operationsstue, røntgenudstyr, fødeafdeling, laboratorium m.m. patienter med akutte og ikke akutte sygdomme blev refereret
til
dronning ingrids hospital i nuuk eller
til
behandling i danmark, hvis vejret
til
lod
det
. ellers måtte distriktslægerne være forberedte på af og
til
at skulle foretage akutte og komplicerede operationer. kilder: ?evaluering af grønlands sundhedsreform ? oplevede og målbare effekter? ? statens institut for folkesundhed, 2017.
har-som-ella-38.html