det-der-med-15.html
3D-fo32018
16 / 44
16 mentlig føre
til
en klage, men her når du at tale med
patienten, inden det
kommer så vidt. det handler ikke om, at vi vil prøve at tale dem fra det. vi bruger faktisk også dialogsamtalen som læringsgrundlag. det er vores mulighed for at sige: ?kan vi gøre det her anderledes næste gang?? lærer at lytte yderligere bliver personalet netop nu klædt ekstra på i forhold til kommu- nikation med patienterne. som over- sygeplejerske har merete bech poul- sen været i gamet i mange år, og hun har noteret en langsom, men sikker ændring i patienternes måde at være på: ?jeg har helt bestemt set en æn- dring i patienternes profiler de senere år. jeg tænker, det er hele vores sam- fundsorden, hele autoritetsbegrebet, der står på prøve. det er ikke kun over for os, det er også politi, skolelærere og andre, der oplever at få sat spørgs- målstegn ved deres betydning. med internettet kan patienterne jo selv have afsøgt en viden om deres syg- dom på forhånd. derfor uddanner vi lige nu hele vores personale i en kom- munikationsmodel, hvor man bliver bedre til at lytte efter, hvad patienten selv synes, der er det vigtigste at tale om i konsultationen og på den måde også oplever at blive hørt.? de pårørende fik lov til at forstyrre processen positivt i lyngby-taarbæk kommune blev en gruppe pårørende inddraget som medskabere af en ny demenshandleplan. elisabeth millang, souschef i kommunens center for sundhed og omsorg, fortæller i har siden 2014 i lyngby-ta- arbæk arbejdet med en stra- tegisk inddragelse af pårø- rende til demente, som har vist sig at være meget konstruktiv i udviklin- gen af kommunens demensindsats. en række reaktioner på et læserbrev i vores lokalavis i sommeren 2014 om det at være pårørende til en dement nærtstående gav politikerne i lyng- by-taarbæk kommune anledning til at sætte fokus på vores håndtering af hele demensindsatsen. det blev besluttet, at der skulle arbejdes med udvikling af et nyt demensgrundlag, og at det bl.a. skulle ske i samarbejde med pårørende til demente. allerede tidligt i forløbet blev det besluttet, at flere arbejdsgrupper med bl.a. le- dere og medarbejdere på tværs af plejehjem, hjemmepleje og trænings- området sideløbende skulle arbejde med emnet. og her blev en pårøren- degruppe nedsat for at kvalificere indholdet i en fremtidig handleplan. vi satte en annonce i lokalavisen og rekrutterede ad den vej ca. 10 deltage- re til gruppen, og arbejdet gik i gang. kunsten at styre kaotiske input jeg selv og en udviklingskonsulent fra kommunen var gennemgående figu- rer i processen og var til stede ved en række møder, som var af to-tre timers varighed. møderne lå ca. hver anden måned. af hensyn til de pårørendes arbejdsforhold lå møderne sidst på dagen med servering af et let måltid. gruppen var mangeartet, fordi delta- gerne var forskellige steder i deres liv og deres pårørendes demensforløb: nogle havde en ægtefælle, som var rimelig nydiagnosticeret, som boede hjemme, andre havde en ægtefælle eller en far på plejehjem, og atter an- dre var pårørende til demente beboe- re i den sidste tid på plejehjem. alle beskrev de tydeligt det kaos, man som pårørende befinder sig i. hverdagen bliver vendt op og ned, alle rutiner og vaner forsvinder, og hjemmet bliver i højere grad til en arbejdsplads for kommunens medar- bejdere. samtidig skal man håndtere en fremtid, der tegner sig usikkert. den pårørende bliver alene om både praktiske gøremål og om at træffe flere og flere vanskelige beslutnin- ger. da lene og jeg begyndte at stille nogle forsigtige spørgsmål, kom alle v
til-med-det-17.html