har-der-til-21.html
3D-fo22018
22 / 44
22
der
er brug for flere sygeplejersker. den
nye funktion som sygeplejefaglig leder er oprettet for at sikre, at der er den rette sygeplejefaglige kvalitet i arbejdet. en central opga- ve er at analysere medarbejdernes behov for uddannelse og kompetenceudvikling. sammen med kvalitets- og udviklingskoordinatoren på plejecentret skal
den sygeplejefaglige leder bl.a. im- plementere et nyt delegeringskatalog, som er ved at blive udarbejdet på tværs af kommunen. her beskrives, hvilke opgaver i ældreplejen der kan delegeres til hvilke fag- grupper. man vil altså kunne se, hvilke kompetencer en given opgave kræver, og hvem der kan løse den: kræver opgaven en sygeplejerske, eller kan den delegeres til en sosu-assistent? kataloget beskriver medarbejdernes kompetencer på tre niveauer, fortæller heidi buch hansen: 1. grundkompetencer, uddannelsesniveau 2. kompetencer efter en generel oplæring 3. kompetencer efter en borgerrelateret oplæring hvis delegeringskataloget skal bruges optimalt på ple- jecentret, er det altså nødvendigt, at der er tydelighed om hver enkelt medarbejders kompetencer. ?med tiden skal den enkelte medarbejders kompeten- cer dokumenteres i personalemappen. dermed er vi tæt på et kompetencekort, som er et andet tiltag, vi gerne vil implementere i fremtiden,? siger heidi buch hansen. kompetencekort skal give overblik i takt med, at borgerne er blevet dårligere, er det blevet mere kompliceret for sygeplejerskerne at delegere opga- ver til f.eks. sosu-assistenter. ?kompetencekortene skal skabe en tydelighed over hver medarbejders kompetencer, både hvad angår ud- dannelse og den oplæring, som medarbejderen har mod- taget. det kan gøre det nemmere for sygeplejerskerne at delegere opgaver. desuden vil kortene give overblik over uddannelsesbehov, så det samlede sygeplejefaglige grundlag kan løftes,? siger heidi buch hansen. et mere detaljeret overblik over husets kompetencer vil skabe opmærksomhed på, hvor fagligheden skal styrkes. dermed kan man søge mere målrettet efter nye medar- bejdere. ?vi vil sikre et højt sygeplejefagligt udviklingsmiljø, og det kan kun lykkes ved, at der er ledelsesopbakning. ledelse gør en forskel ? vi har brug for en sygeplejefaglig leder, som bliver målt på, om indsatserne har en effekt,? forklarer heidi buch hansen. forløbsansvarlig koordinerer borgernes forløb i aarhus kommune har man taget konsekvensen af, at borgerne er mere syge og plejekrævende, ved at indføre forløbsmodellen. ?der er mange udredninger umiddelbart efter hjem- komsten, og behovet for en tværfaglig koordinering mellem sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og plejepersonale er stigende. risikoen for, at borgere falder ned mellem to stole, er større, når der er mange aktører i spil,? siger sundheds- og omsorgschef kirstine markvorsen. den tværfaglige koordinering varetages i den nye mo- del på den måde, at borgerne får tilknyttet en forløbsan- svarlig og en kontaktperson. den forløbsansvarlige kan f.eks. være en sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller sosu-assistent alt efter borgerens behov. kontakt- personen er typisk den, der ser borgeren mest, typisk en sosu-hjælper eller -assistent. ?den forløbsansvarlige skal kunne holde det rehabili- terende perspektiv, have fokus på borgerens sundheds- kompetencer, og så skal man kunne integrere borgerens ønsker og den samlede funktionsevne, når man vurderer, hvilke ydelser og indsatser der skal til. samtidig skal man også kunne skifte til den akutte sygeplejefaglige udred- ning, analyse og handling. det er en udfordring,? siger kirstine markvorsen. implementeringen af modellen tager tid, og der er sta- ?
til-med-skal-23.html