tema-2018-forkant-19.html
3D-fo12018
20 / 44
20 ?
der
er jo ikke et rigtigt og forkert svar på, hvordan vi fordeler en pose penge, eller hvilke liv der er vigtigst at redde. der træder vi ind som mennesker og ledere og må forholde os til
?hvem er vi??, ?hvorfor er vi her??, og ?hvad skal vi?? siger kasper warming. i hans øjne er der ingen grund til at frygte, at sygeplejefaglige ledere bli- ver udrangeret: ?det
er kun, hvis vi tror, at det, som maskinerne efterhånden kan udføre, er meningen med det hele, at vi vil føle os overflødige. det tror jeg ikke vil ske. historien har vist, at vi er gode til at finde ind til kernen af vores eksi- stens eller finde en ny mening.? ledelsesfilosoffen mener dog, at det er sandsynligt, at både ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet må gentænke deres rolle: ?vi kommer til at forstå faglighed på en ny måde. hvis vi har intelligen- te maskiner til at gå fagligt i dybden, kalder det på, at vi sætter vores fag- lighed meget mere i spil på tværs af sektorer, afdelinger og specialer. der vil være brug for os,? vurderer han. hvordan er man egentlig leder for en chatbot eller et andet intelligent redskab? ?det er man slet ikke. ledelse handler om mennesker. men maski- ner, som ikke har en fri vilje, skal der- imod styres,? svarer kasper warming og pointerer: ?hvis man kan håndtere den skel- nen, tror jeg, at vi vil betragte den kunstige intelligens som et redskab på linje med andre redskaber, men- nesket har skabt.? bare atomer også sarah maria rasch vurderer, at der er behov for stram styring af den kunstige intelligens i mange år frem. ?kunstig intelligens har ingen mo- ral og kan ikke træffe beslutninger om behandling. desuden er der et stykke vej til, at dens anbefalinger er gennemsigtige. hvornår er data fyl- destgørende nok til, at man kan læg- ge datamatens resultat til grund for en diagnose eller en behandling, og hvem har ansvaret, hvis den afsted- kommer en utilsigtet hændelse? jeg tvivler på, at ansvaret kommer til at ligge hos ibm,? lyder betragtningerne fra seniorantropologen ved alexan- dra instituttet. hun påpeger, at ansvar er det springende punkt, når vi taler om kunstig intelligens i sundhedsvæse- net. ?det kræver en række etiske over- vejelser og politiske beslutninger, hvis kunstig intelligens skal rulles ud i sektoren, når teknologien engang bliver moden,? siger hun og henviser til, at nogle af overvejelserne i øjeblik- ket bliver luftet i den selvbestaltede siri-kommission med politikeren ida auken og formanden for interesseor- ganisationen ida, ?omas damkjær petersen, i spidsen og i etisk råd. det er dog ikke kun teknologisk udvikling og politisk handlekraft på nationalt plan, der er en forudsæt- ning for, at vi for alvor kan bruge kun- stig intelligens til noget. sarah maria rasch vurderer, at den nye person- dataforordning, der træder i kraft til maj, også får indflydelse. ?en computer som watson skal have store mængder personlige data at trække på for at kunne give valide svar, og derfor kan det blive en sten på vejen for den kunstige intelligens, når der samtidig er en række strikse regler for, hvad vi som borgere giver samtykke til, hvis vi siger ja til, at vo- res data må bruges i forbindelse med en undersøgelse i sundhedsvæsenet, og når der er en begrænsning for, hvor længe data må gemmes, og hvil- ke registre der må samkøres,? siger sarah maria rasch. uanset om chatbots og supercom- putere er på vej til at blive de nye sundhedsorakler eller ej, har ledel- sesfilosoffen kasper warming en sid- ste pointe om menneskets forhold til intelligente løsninger: ?det er i virkeligheden ?ollet, at vi siger kunstig intelligens. vi burde bare sige intelligens, for der er ikke noget kunstigt ved intelligens, og det er ikke noget, vi som mennesker har patent på. intelligens er jo i virkelig- heden bare neurale koblinger, som findes overalt i naturen. når alt kom- mer til alt, er det hele jo atomer.?
chatbot-har-med-21.html