sygeplejersker-flere-patienter-37.html
3D-fo32017
38 / 48
38 ? at lægge pres på den øvre ledelse, så sygeplejersker
ikke
bliver erstattet af f.eks. social- og sundhedsassistenter. ?ledende sygeplejersker kan ofte påvirke beslutninger om, hvordan
det
faglige miks skal være på arbejds- pladsen.
der
for kan de formidle forsk- ningen vi
der
e til beslutningstagerne på de enkelte hospitaler, sådan at
der
kan blive ansat flere sygeplejersker. en højere andel af social- og sund- hedsassistenter er nemlig forbun
det
med dårligere behandling af patien- terne, lavere jobtilfredshed og flere omkostninger, fordi de dårlige resul- tater, som
det
medfører, fyl
der
langt mere end de besparelser, man forven- ter,? siger linda aiken. mere aktuelt end nogensinde un
der
søgelsen konklu
der
er også, at sygeplejersker er vigtigere end nogen- sinde. med medicinske fremskridt, ny teknologi og mere intense patientfor- løb kommer de tunge patienter til at fylde mere og mere i sundhedsvæse- net ? og
det
kræver højt kvalificeret sygepleje, pointerer forskerne.
det
billede genken
der
irene char- lotte hesselberg, formand for le
der
- foreningen i dansk sygeplejeråd. og
det
gæl
der
ikke
kun sygeplejen på ho- spitalerne, påpeger hun. ?
det
her er mere aktuelt end no- gensinde. fordi liggetiden på hospita- lerne er kortere, bliver flere patienter sendt hjem uden at være helt færdig- behandlede. og på plejehjemmene har mange ældre i forvejen adskillige diagnoser.
det
bety
der
, at
der
også er et stort behov for kompleks sygepleje i ældreplejen, hvis du skal give borger- ne et værdigt liv ? og
der
er
det
ikke
nok at sende en sosu-assistent eller fysioterapeut ind,? siger irene hessel- berg. ligesom linda aiken håber hun, at solide forskningsresultater kan være en vej til at få ansat flere sygeplejer- sker i sundhedsvæsenet. ?når de,
der
sid
der
og skal finde ud af, hvordan ressourcerne strækker længst, så har man her et godt fag- ligt, evidensbaseret argument.
det
kan godt være, at
det
koster lidt flere lønkroner at ansætte flere sygeplejer- sker, men
det
sparer man rigeligt ind på kvaliteten,? siger irene hesselberg. ?samtidig kan vi pege på, at vi
ikke
er ude i en fagkamp.
det
er ua?æn- gig forskning,
der
viser, at
det
gør en forskel. at
det
ikke
er helt ligegyldigt, hvem vi sen
der
ud til patienterne.
det
er også en refleksion, som le
der
e bør gøre sig. har vi den rigtige slags per- sonale her på afdelingen, eller skal teamet sammensættes an
der
ledes?? forsker:
det
er old news forskningen er tydelig.
det
store spørgsmål er imidlertid: gør
det
over- hove
det
nogen forskel? kan
det
rent faktisk lade sig gøre at påvirke beslut- ningstagerne med gode argumenter?
det
er ph.d. lisbeth uhrenfeldt, som selv er uddannet sygeplejerske og nu forsker i sygepleje og hospitals- ledelse ved aalborg universitet,
ikke
så s
ikke
r på. ?jeg bliver trist, når jeg ser den forskning komme frem igen. o.k.,
det
er så stadfæstet endnu en gang, at
det
er vigtigt at have kvalificeret arbejds- kraft og en ordentlig ratio mellem sy- geplejersker og patienter. men aiken nåede frem til lignende resultater al- lerede i 2002, og
det
skal vi diskutere i 2017 som noget nyt.
det
er old news,
det
her,? siger lisbeth uhrenfeldt. ?hvis man ønsker
det
, er
der
mas- ser af evidens for, hvad den bedste ret- ning for sygeplejen er. problemet er, at
der
ikke
er interesse for den viden i danmark.
der
for er
det
forskning, som
ikke
kommer til at få konsekven- ser i danmark, desværre. her er hold- ningen: hvor lidt kan vi nøjes med?? ifølge lisbeth uhrenfeldt bety
der
det
, at mange ledende sygeplejersker står i en svær situation, hvor
der
es egen etik og faglige viden
ikke
bliver hørt.
det
efterla
der
dem med to mu- lighe
der
: ret ind eller skift job. ?
det
kan være et ganske stort pro- blem at være le
der
i
det
her, fordi vi i
det
danske sundhedsvæsen ofte
ikke
har en øvre faglig ledelse,
der
vare- tager personalets og patienternes be- hov. vi har en ledelse,
der
varetager de økonomiske krav. og i den verden er
der
ikke
plads til de ledende ansat- te, som
ikke
makker ret,? siger hun.
det
store problem er, at den mang- lende lydhørhed over for både evi- densbaseret forskning og sygeplejer- skernes faglighed kan få de bedste sygeplejersker til at forlade faget, me- ner hun. ?hvis de dygtige sygeplejersker oplever, at ledelsen
ikke
er lydhør over for
der
es dårlige samvittighed og
der
es bekymringer om driften, så forla
der
de afdelingen,? siger lisbeth uhrenfeldt,
der
netop afdækkede den konsekvens i en ph.d.-a?andling fra 2007.
der
er
der
for brug for et stærkt fag- ligt netværk,
der
kan støtte op om de ledende sygeplejersker, mener hun. og så er
der
brug for mere uddannel- se. ?jeg kunne godt tænke mig, at flere i afdelings- og klinikledelserne var sy- geplejersker med en kandidatuddan- nelse i sygepleje oveni. for
det
kræver en særlig viden og sprog at handle på den viden, vi har fra f.eks. aikens stu- dier,? siger lisbeth uhrenfeldt. vigtigst af alt efterspørger hun po- litisk handling i form af en nedskre- vet, officiel politik om, at
der
skal være et vist forhold mellem antallet af syge- plejersker og antallet af patienter.
det
er den eneste måde, at forsknings- resultater som
det
te vil udmønte sig i bedre arbejdsbetingelser og bedre sygepleje. ?for
det
første vil
det
fastholde de dygtigste medarbej
der
e. for
det
an
det
vil
det
sænke behovet for vikarer, som er dyre og
ikke
kan levere
det
samme som fastansatte. for
det
tredje vil
det
give bedre behandling, hvilket bl.a. vil medføre færre genindlæggelser,? siger lisbeth uhrenfeldt. ?i dag går polit
ikke
n på at skaffe flere varme hæn
der
. men man taler
ikke
om, hvad de hæn
der
skal kunne. om kvalifikationer. hvis
der
ikke
er de rette folk og den rette tid til at lave
det
rette arbejde, så får vi et system,
der
skaber usikre patienter og masser af genindlæggelser.?
sygeplejersker-flere-der-39.html