jeg-hun-der-29.html
3D-fo12017
30 / 44
? marianne benzon nielsen, direktør i børnecancerfonden siden 2008. kåret af lederne
til
årets leder 2016. 55 år. opvokset i næstved. uddannet sygeplejerske i 1985 med oplæring på hvidovre. i 1995 desuden uddannet som merkonom fra niels brock. hendes første job var på ortopædkirurgisk afdeling på kommunehospitalet. efter halvan
det
år skiftede hun
til
rigshospitalets børneonkologiske afdeling, hvor hun i 1994 blev afdelingssygeplejerske. i 2002 blev hun leder af ronald mcdonald hus, der giver alvorligt syge børn og deres familier et midlertidigt hjem under behandlingen på rigshospitalet. har nu i syv år cyklet
til
paris med team rynkeby, et nordisk velgørenhedscykelhold, der samler penge ind
til
børn med kræft og deres familier. portræt forklaringen på, at hun i 2016 blev kå- ret
til
årets leder af organisationen lederne. ?ledelse handler om mennesker. at se hver enkelt og få dem
til
at føle sig som en del af et større projekt.
det
er nok den måde,
jeg
leder på,? siger hun. ?hvis mennesker skal vokse og tri- ves, har de brug for at blive set.? samme
til
gang havde den ?helt fantastiske? afdelingssygeplejerske på marianne benzons første afdeling. en nærværende kvinde, der ikke var bange for selv at give en hånd med ude blandt patienterne, og som be- handlede alle ens. ikke noget med at give overlægen særbehandling. marianne benzon var imponeret. og hun blev nysgerrig: hvordan er
det
lige, man motiverer andre
til
at gøre et godt stykke arbejde? hun vil- le lære teorien bag og startede ? bare kort tid efter at være blevet færdigud- dannet sygeplejerske ? på en master- uddannelse som merkonom. og når afdelingssygeplejersken og førsteas- sistenten hvert år tog på sommerferie sammen, sprang hun
til
som ferieaf- løser. ?de var alle sammen så søde, kol- legerne, fordi
jeg
var så ung. de gjor- de alt, hvad
jeg
sagde, uden at brokke sig,? siger hun og smiler.
det
var nu aldrig et bevidst mål for marianne benzon at blive leder og konstant at prøve kræfter med noget nyt. men
det
var sjovt, og
det
gjorde hende glad. ?
jeg
havde ikke noget imod at inve- stere noget af min egen tid i
det
, fordi
jeg
vidste, der ville være en gulerod i den anden ende ? nemlig følelsen af, at man bliver bedre og kan bidrage med noget nyt.? holy christ ? hvad nu? marianne benzons trang
til
udvikling er tydelig. efter at have været afde- lingssygeplejerske i otte år blev hun i 2002 leder af et dengang nyt projekt: ronald mcdonald hus, hvor alvorligt syge børn og deres familier kan bo under behandlingen. ?
jeg
havde været leder
til
pas længe
til
at se, hvordan tingene går i ring. så bliver ambulatoriet rykket oven på, og et par år senere bliver
det
rykket ned igen, og sådan bliver
det
ved. så selv om
jeg
var glad for at være på af- delingen, var
jeg
parat
til
at prøve no- get nyt,? siger marianne benzon. men
det
var ikke nogen ubesværet overgang. ?
jeg
kom med min sygeplejebag- grund og skulle være med
til
at byg- ge et hus op. der stod fire pæle ved siden af rigshospitalet, og
det
var så
det
.
det
var noget helt an
det
, end
jeg
havde prøvet før.
jeg
kom ud foran en computer og skulle lave fundraising, og
jeg
vidste jo absolut ingenting om
det
.? hun bevæger fingerspidserne over bor
det
, som om hun tegner huset for sig. så griner hun. ?
jeg
har nu aldrig været ked af at kaste mig ud i nye ting. hvis nogen spørger mig, om
jeg
vil prøve noget nyt, siger
jeg
næsten altid ja. og så bagefter, puh ? holy christ, hvad har
jeg
nu sagt ja
til
?? ?
det
kommer nok også fra syge- plejen ?
det
der med, at
det
nok skal gå. man har jo allerede haft bekym- ringerne før. hvad nu hvis nogen får respirationsstop? er
jeg
så dygtig nok
til
at håndtere
det
? og
det
er man jo, fordi
det
er man nødt
til
at være. og når man mærker
det
igen og igen, så lægger
det
noget godt i bagagen,? si- ger hun. mo
det
til
at prøve kræfter med
det
ukendte har marianne benzon bragt med
til
børnecancerfonden, hvor hun i dag er direktør og leder for fem med- arbejdere. ?
det
er vigtigt, at de hele tiden kan mærke en udvikling,? siger hun. ?
det
motiverer, når man kan se, at tingene rykker sig. at man udvikler sig personligt ved at løse nye opgaver ? 30
til-skal-medarbejdere-31.html