hun-blev-har-11.html
3D-fo12017
12 / 44
12 lesskaber. men
det
bliver
med
relationer- ne i hævd, samarbejde og respekt for hinanden. for hvis man er optaget af at flytte skabe og skuffer, er
det
en ledel- sesmæssig opgave at holde fast på fag- ligheden og den organisatoriske kvali- tet,? siger inge pia christensen. un
der
støtter faglighed hun er optaget af gennemsigtighed og samstemthed. at se hinanden i øjnene og lære hinanden at kende er vigtigt. og
det
er både fagligt, ledelsesmæssigt og orga- nisatorisk. hun tilføjer et ekstra og fjerde til de tre ord: dialog, dygtighed og dristig- hed,
der
ken
det
egner region midt. nem- lig ordentlighed. ?hvordan bliver jeg en ordentlig kollega? og hvordan bliver vi dristige og ikke bare gør
det
, vi plejer? vi må tænke an
der
ledes og lytte til de gode idéer. og idéerne kom- mer fra personalet og de lokale ledelser. dem,
der
er ude i marken. og
det
kan væ- re alt fra ny teknologi til nye arbejdsgan- ge. hvordan un
der
støtter vi vores faglig- hed?? siger inge pia christensen,
der
særligt og selvfølgeligt bræn
der
for sy- geplejefagligheden og fortsætter: ?sygeplejerskerne er omkring patienter- ne og de pårørende 24 timer i døgnet. de andre fag kommer og går
med
der
es eks- pertise.
det
giver os en særlig opgave
med
at inddrage og samarbejde
med
pa- tienterne. når de ligger vågne om natten. når de pårørende er
der
. vi skal være op- mærksomme på at inddrage og trøste patienterne.
det
skal gøres
med
bag- grund i en evidensbaseret praksis, som er et resultat af forskning og udvikling, er- faringsbaseret evidens og patientens erfaring og præferencer.? men selv om sygeplejerskerne er tæt ved hendes hjerte, er hun opmærksom på
det
kliniske kollektiv, hvor de hver især bidra- ger
med
noget,
der
er større end dem selv, og hvor den største viden er den, de sammen skaber. slip potentialet løs
det
handler også om dialog. om dialogens betydning for patientens sikkerhed og tryghed. for som hun siger, så mindsker nærvær og inddragelse smerte. og utrygge, nervøse pårørende er den stør- ste risiko for unødig indlæggelse.
der
for er arbej
det
med
de pårørende et af hen- des og hospitalets store områ
der
. hendes egen rejse fra sygeplejerske til le
der
har været præget af innovative og nytænkende le
der
e,
der
har inspireret hende, og som har formået at slippe per- sonalets potentiale løs.
det
er også så- dan en le
der
, hun gerne selv vil være. som tidligere afdelingssygeplejerske havde hun unge, idérige personaler,
der
ville la- ve
det
bedste for de syge børn og
der
es familier. ?
det
er
der
, ressourcerne ligger. at få løst personalets potentiale. som senere oversygeplejerske var
det
så min opgave at forløse afdelingssygeplejerskernes potentiale. man skal gå foran, men give plads til de næste, så de kan udfolde sig,? siger inge pia christensen,
der
både væg- ter
det
tværfaglige samarbejde højt, men også
det
tværsektorielle samarbejde
med
kommuner og almen praksis. en af hendes kommende opgaver, som hun og- så havde i horsens. motivere og sætte retning ?
det
er en opgave,
der
kun bliver større. befolkningen bliver ældre. borgere har
det
bedst i eget hjem. og vi skal være hur- tige og adrætte, så patienterne kommer hjem uden store funktionstab. vi må se på, hvad har patienterne mest gavn af? hvor kan den hjælp gives
med
mindst mu- lig omkostning og størst mulig effekt? jeg vil sige, at samarbej
det
er bedret. vi har rakt hæn
der
ne ud mod hinanden. for vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse. sådan går jeg til
det
. vi har dedikerede og passionerede
med
arbej
der
e.
det
har altid været min tilgang. jeg skal motivere, ska- be rammer og sætte retning og få
det
til at blive muligt. og
det
er guld værd at væ- re omringet af mennesker,
der
gør en for- skel hver dag.
det
er jeg ydmyg overfor. jeg er ydmyg overfor den fagkundskab,
der
er. man skal huske at sige, hvad de er rigtigt dygtige til. vi må fortælle de stolte historier, for meget kan befolkningen ik- ke umiddelbart se, og
det
er fantastisk at være
med
til. når f.eks. akutteamet træ-
der
til, og alle rykker sammen. eller når noget tilsyneladende simpelt som en protese af en tommeltot giver patienten mulighed for atter at gribe efter livet.
det
er noget,
der
foregår lige her for øjnene af os,? slutter inge pia christensen. ?
det-jeg-kan-13.html