der-med-til-6.html
3D-sy102013
7 / 12
sygeplejersken 10.2013 77 videnskab sygepleje behov for, at pårørende kunne tale
med
sygeplejersker om tanker og oplevelser, når de var på hospitalet. i samtalen
med
sygeple- jersker blev der åbnet for tanker og følelser om at være uforbe- redte, sårbare og angste i tiden lige efter, at kræftdiagnosen var givet. en pårørende udtrykte
det
således: ?alting faldt til jorden
med
et brag?, og en anden udtrykte: ?ja,
det
var sgu slemt, for
jeg
græd meget, og
jeg
havde
det
ganske forfærdeligt, og
det
var værst om morgenen.
jeg
ved ikke hvorfor, og
jeg
havde ingen at snakke
med
an
det
end min kone, og hun var jo også langt nede.?
det
viste sig, at
det
ikke blot var følelser og tanker, der optog pårørende, men at der også opstod fysiske gener: ?...
jeg
havde svært ved at sove ...? eller ?...
jeg
havde ondt alle steder og var bange og sådan ...?
det
viste sig, at diagnosetidspunktet var en belastende tid, men også et an
det
tidspunkt blev oplevet som særlig vanskeligt.
det
var i
det
tidsrum, hvor hustruen/samleveren/moderen var til opera- tion, og hvor den pårørende var overladt til sig selv og måske ikke magtede at tage kontakt til personalet: ?... ja,
det
var slemt,
det
syntes
jeg
, og
jeg
kunne godt have ønsket, der var nogen heroppe måske ... at der havde snakket
med
mig ... ikke mindst på opera- tionsdagen.? på operationstidspunktet oplevedes uro, utryghed og bange anelser, især hvis operationen syntes at trække ud: ?
jeg
tænkte ... gad vide ... er hun død eller hvad.? undersøgelsen åbnede derved for en større opmærksomhed på den del af forløbet, der ikke umiddelbart foregik i mamma-ambu- latoriet som i
det
te tilfælde, hvor ventetiden under operation blev oplevet som særlig vanskelig. en tid, hvor pårørende kan føle sig sårbare og overladt til sig selv og måske skal bruge ekstra ressour- cer på at henvende sig til en sygeplejerske. at dele tanker
med
andre noget an
det
, der viste sig at være betydningsfuldt, var at dele tanker
med
andre både om egen situation og sygdommen. de pårørende fortalte, hvordan de havde behov for at drøfte forlø- bet
med
nære familie
med
lemmer, f.eks. deres voksne børn eller andre. følgende kom til udtryk: ?... og så ... børnene de ringer også hjem og ... også flere pårørende ...
jeg
har haft mange at snakke
med
.? en anden udtrykte: ?...
jeg
har en kammerat, der er formand i bordtennisklubben, hans kone har haft kræft, så han ringer jævn- ligt til mig, fordi han ved, at
det
er rart at snakke om eller have nogen at snakke
med
, så
det
er sådan set ham,
jeg
mest har snak- ket
med
.? kontakten
med
andre gav pårørende mulighed for at sætte ord på situationen
med
en kræftramt i familien og der
med
mulighed for at få bearbej
det
de tanker og følelser, der opstod omkring diag- nosetidspunktet. at dele tanker
med
andre kan være en balance- gang i forhol
det
mellem ægtefæller: ?
jeg
har også oplevet,
jeg
har talt
med
min familie og gode venner, og så har
jeg
nogle gange gået ind i et an
det
rum (sammen
med
dem), men
det
er i hvert fald forkert, for så føler hun sig udenfor ... men
jeg
troede faktisk,
jeg
gjorde hende en tjeneste.? udtalelsen viser, hvor vanskeligt
det
kan være at gøre
det
rigtige, når der er forskellige behov at tage hensyn til. et ønske om at ville beskytte og drage omsorg for den syge kan i ste
det
af den syge opfattes som sårende. at bevare håbet analysen åbnede for, hvordan hverdagen og fremtidsplaner for både patient og pårørende ændrede sig
med
kræftdiagnosen, hvilket udtrykkes i følgende citater: ?
jeg
har aldrig før været
med
konen ude at handle, men nu kører
jeg
med
vognen, og min kone sorterer lidt i
det
, og
jeg
bærer
det
ud.? andre udtryk som: ?... vi tager en dag ad gangen?, eller ?... vi har prøvet at tænke lidt positivt ...? og et an
det
udsagn, hvor håbet træder frem ?? men man kan jo også se, at der er flere og flere, der klarer
det
.? på trods af sygdommens ændring i hverdagen viste analysen, at der hos pårørende var en positiv indstilling til livet. dagligdagen og vante handlinger og arbejdsopgaver blev nytænkt, og der var en vilje til at tænke positivt og holde fast i et håb for fremtiden og for helbredelse. tilstedeværelse i mø
det
analysen i relation til sygeplejerskerne viste, at
det
kan være en udfordring, at der på samme tid skal drages omsorg for to personer
med
forskellige reaktioner, som måske befinder sig på forskellige steder i et kriseforløb. patient og pårørende kan aktuelt have vidt
det-til-der-8.html
