det-til-der-84.html
3D-sy022016
85 / 92
sygeplejersken 2.2016 85 vores beboere og f.eks. har haft beboeren med
til
en aktivitet, som han havde stor glæde af, men som han i kraft af sin demens ikke er i stand
til
at erindre som en god og positiv oplevelse. her er
det
en bevidst overskridelse af selvbestemmelsesretten ikke at tage bebo- erens nej for pålydende, men
det
er
til
beboerens fordel. magtanvendelse kan forebygges
der
er brug for, at medarbej
der
e og le
der
e får viden om de plejefag- lige foranstaltninger,
der
kan forebygge magtanvendelse, og for, at medarbej
der
e,
der
arbej
der
med omsorg og pleje af demensramte, får faglig supervision. motivation, evaluering af de anvendte magt- anvendelser, mere uddannelse og skærpet opmærksomhed forbed- rer muligheden for at forstå årsagerne
til
, at et demensramt menne- ske råber, nægter at blive vasket eller ikke vil have skiftet forbinding. for at sikre nænsom omsorg og mindre brug af magt må man skaffe indsigt i de bagvedliggende årsager
til
borgerens adfærd.
det
kræver høj faglighed, viden, tålmodighed, refleksion og perso- naleressourcer.
det
sidste er ikke nødvendigvis
til
stede.
der
er stor udskiftning af personale, og vi ved, at for stor ud- skiftning skaber utryghed og usikkerhed hos de demensramte. en del af de ansatte er taget fra gaden, flere har mange lig i lasten. samtidig med, at
der
bliver sparet på personalet, får de ansatte ikke den viden, de har krav på, og
der
for magter nogle ikke en ærlig og respektfuld relation. de signaler, vi sen
der
gennem kropsholdning, stemmeleje og ansigtsudtryk, er mere afgørende end de ord, vi bruger, når vi taler sammen. når vi f.eks. går ind
til
en meget råbende eller ag- gressiv kvinde, gør vi ubevidst vores krop klar
til
kamp. signalet bliver opfattet og bety
der
, at kvinden råber endnu højere og bliver endnu mere aggressiv. omsorgsarbejde kan være belastende omsorgsarbejde er modsætningsfyldt, for
det
rummer både in- volvering og ikke-involvering på samme tid. fordi man som om- sorgsarbej
der
både engagerer sig i den enkeltes behov og skal honorere arbejdspladsens krav om udførelse af de foreliggende arbejdsopgaver, uanset hvor få medarbej
der
e
der
er
til
at gøre arbej
det
, tvinges omsorgsarbej
der
en
til
at vælge og fravælge dele af omsorgsarbej
det
. heri ligger samtidig et centralt dilemma i om- sorgsarbej
det
: at engagementet i arbej
det
kan blive en belastning. den professionelle omsorg på plejehjem og al
der
domshjem ad- skiller sig
der
for fra den omsorg,
der
udføres som ulønnet aktivitet i familien, hvor
det
er familiære bånd,
der
danner grundlag for omsorgen, men professionelt arbejde med omsorg rummer også lighedspunkter med den omsorg,
der
udføres i familien. den om- sorgsmodtagende skal f.eks. være ren, i tøjet, have mad, medicin, frisk luft og følelsesmæssig omsorg. som professionel omsorgsar- bej
der
går man hjem, når arbejdsdagen er slut. man bliver ikke kontaktet uden for arbejdstiden, nyopståede problemer løses af kollegerne, og man kan skifte job eller blive fyret. i og med at ældreomsorg er lønarbejde, giver
det
sammenlig- net med den omsorg,
der
udføres i familien, plads
til
distance. at man udfører arbej
det
for en løn, og ikke fordi man f.eks. er datter/ svigerdatter/ægtefælle, rummer risiko for magtskævhed mellem omsorgsgiver og omsorgsmodtager, mellem institution og individ.
det
er dog værd at huske, at
der
i de små al
der
domshjem, skær- mede enhe
der
, plejehjem og i hjemmeplejen hver dag foregår en masse gode ting, som vi kan være
til
fredse med. efter alle mine kurser i hele grønland er
det
min opfattelse, at folk er meget iv- rige efter viden og glade, når de får den. de fleste glæ
der
sig
til
at vende
til
bage
til
de gamle og vise dem, hvad de har lært. litteratur 1. ol
der
people for ol
der
people. projekt un
der
eu, 2007-. rapport fra 2010. se www.o4os.eu 2. giddens a. mo
der
nitet og selvidentitet. københavn: gyldendal akademisk. english abstract elsner r. major ethical challenges in geriatic and dementia nursing. sygeplejersken 2016;(2):82-5. at many nursing homes in greenland, caregivers are generally un-
der
-informed regarding appropriate communication with, and care of, frail and care-dependent el
der
ly persons. this is not to say that em- pathy with el
der
ly persons is lacking, but that it is difficult to put into practice. geographical constraints and skills deficits mean that el
der
ly persons in nursing homes are living far from close relatives and may be in the care of persons recruited ?off the street? who hold no formal qualifications whatsoever. inevitably, the lack of contact with family, and care-giving that is not necessarily based on the latest knowledge pose challenges. the article discusses residents with dementia and criteria for their care if the goal is quality of life and the ability to cope with everyday life. keywords: dementia, el
der
ly, greenland, management, knowledge- sharing. arktisk sygepleje/grønland
dsr-job-www-86.html
