til-studiekonto-000-81.html
3D-sy022016
82 / 92
82 sygeplejersken 2.2016 arktisk sygepleje/grønland
der
har
altid været etiske regler i
det
gamle inuitsamfund. famili- erne levede sammen, kendte hinandens formåen og delte, hvad de havde. de gamle udgjorde en vidensbank for behandling af skind, fangstredskaber og fangstområ
der
og var bærere af en kultur, som de gav vi
der
e til næste generation. inuit havde dengang intet skrift- sprog, man fortalte historier, som blev gengivet i generationer. når de ældre i bygden ikke var til gavn mere, blev de enten myr-
det
eller gik frivilligt ud i isen og frøs ihjel.
det
var barskt, men nødvendigt for bygdens overlevelse. i dag er
det
an
der
ledes.
der
er en række særlige grønlandske ud- fordringer, bl.a. geografien med en lille og spredt befolkning med forskellig kultur. familierne er splittet,
der
er fokus på individua- lisme, selvrealisering og storbyliv. de skrøbelige gamle er kommet på al
der
domshjem og modtager mere eller mindre omsorg. kun én mulighed for pleje
har
man brug for pleje efter kl. 16, er
der
kun én mulighed i grøn- land,
det
er at flytte på al
der
domshjem eller plejehjem. døgnpleje findes ikke i grønland. al
der
domshjemmet kan ligge mange ti- mers sejlads fra den bygd, man kommer fra. naalakkersuisut, som er lan
det
s styrende organ, mener, at god livskvalitet er at kunne være aktiv, at have gode mellemmenne- skelige relationer og høj grad af selvbestemmelse samt at være tilfreds.
det
bety
der
, at mennesker i alle situationer
har
krav på at blive mødt med respekt, nærvær og ligeværdighed af omsorgs- sektorens personale. men selv i de bedste al
der
doms- og plejehjem kan
der
ske fejl og svigt.
det
er
der
for vigtigt at sikre en ordentlig adfærd og om- gangstone og være opmærksom på uheldige udviklinger i perso- nalegruppen og i den faglige kultur. på mange af de al
der
domshjem, jeg
har
besøgt i grønland, ople- ver jeg, at
der
er stor uvidenhed om, hvad man som omsorgsgiver kan tillade sig at sige, og hvordan man kan tillade sig at behandle et skrøbeligt gammelt menneske,
der
er afhængig af hjælp.
det
bety
der
ikke, at kærligheden til gamle mennesker ikke er
der
, men at den er svær at forvalte. nogle ste
der
i grønland
har
jeg chokeret plejepersonale, som var overbevist om, at
det
var dem,
der
bestemte over livet på al
der
doms- hjemmet.
det
gør de ikke af ondskab, men af uvidenhed. jeg
har
oplevet, at man bandt hæn
der
fast til kørestolen, fordi hæn
der
ne for ofte var nede i de nedre regioner. jeg
har
oplevet, at man bruseba- dede en dement person, som lå på gulvet, fordi han ikke ville i bad. ingen mø
der
på arbejde for at skade andre mennesker. man ved bare ikke, at man ikke måtte gøre de ting. svaret er ofte, når de bliver konfronteret: ?jamen, jeg ville jo bare hjælpe ham.?
det
er grimme eksempler på uvidenhed og dårlig ledelse.
det
er nødvendigt at inspirere le
der
e og medarbej
der
e på
det
enkelte plejehjem, al
der
domshjem, ældrekollektiv eller ude i hjemmene til at vur
der
e, hvilke holdninger og menneskesyn
der
er på ste
det
, samt hvordan
det
te udmønter sig i omgangstonen og relationerne mellem personale og plejemodtagere. rosemarie elsner, sygeplejerske, tidligere forstan
der
; elsnerpitu@gmail.com personalemedlemmer
har
ikke altid den nødvendige baggrund og viden, når de skal pleje mennesker med demens på al
der
domshjem i grønland. en sygeplejerske og un
der
viser peger på de mest fremherskende problemer og anviser nye veje, som kan mo
der
nisere plejen og styrke de gamles mestringsevne. store etiske udfordringer på ældre- og demensområ
det
har
man brug for pleje efter kl. 16, er
der
kun én mulighed i grønland,
det
er at flytte på al
der
domshjem eller plejehjem. døgnpleje findes ikke i grønland. al
der
- domshjemmet kan ligge mange timers sejlads fra den bygd, man kommer fra. blå bog. rosemarie elsner rosemarie elsner blev sygeplejerske i 1977. hun
har
arbej
det
15 år i
det
grønlandske sundhedsvæsen og 25 år i ældreområ
det
, først som for- stan
der
i nanortalik i sydgrønland og siden på plejehjemmet i nuuk. rosemarie elsner
har
ønsket at opgra
der
e ældreområ
det
gennem for- midling af viden om forhold vedrørende ældre i grønland. de sidste 10 år
har
emnet været demens, da
det
viste sig, at
der
var store problemer med plejen. forfatteren
har
brugt medierne til un
der
visning, og spe- cielt radioen
har
været god, fordi den når ud til alle byg
der
. hun
har
un
der
vist på flere uddannelsesste
der
, holdt foredrag om ældre i udlan-
det
og været projektle
der
udsendt fra grønland vedrørende projekter un
der
eu. at lytte til og samarbejde med de skrøbelige ældre, som
har
nogle andre behov end raske,
har
været væsentligt for rosemarie els- ner. hun
har
besøgt alle grønlandske byer tre gange. nu er hun pensio- neret, men deltager fortsat i enkelte projekter.
det-til-med-83.html
