det-til-der-32.html
3D-sy022016
33 / 92
sygeplejersken 2.2016 33 teknologi nedskæringer ?de havde hørt, at
det
er pga. dyr medicin, at der skulle afskediges sygeplejersker og læger. desuden har noget af personalet konfronteret patienterne med, hvilken dyr medicin de fik, og hvilke konsekvenser
det
kunne have for personalet.
det
er
ikke
forekommet mange steder, men
det
er forekommet,? siger leif vestergaard pe- dersen, der har fået refereret udsagn som: ?hvis du
ikke
skifter
til
den her anden me- dicin, så er der en sygeplejerske her på afdelingen, der skal fyres.? ?
det
er selvfølgelig helt u
til
stedeligt, og jeg tror, at
det
er udtryk for, at perso- nalet har været under et stort pres fra deres ledelsessystem.
det
er
ikke
noget, sygeplejersker eller læger bare gør,? si- ger han. prognosen havde effekt men
ikke
alle steder fra lyder der kritik. sundhedsøkonom og professor jakob kjellberg fra
det
nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning synes
ikke
,
det
er kritisabelt, at danske regioner og regionernes grossist amgros i 2015 var ude med prognoser for medicinudgifter, der var over dobbelt så høje som de faktiske stigninger. ?
det
er prognosens natur, at den er us
ikke
r. nogle gange er prognoser lidt for høje og nogle gange for lave,? siger han. desuden blev prognoserne også brugt
til
det
, som de skulle, siger han. nemlig
til
, at regionerne sørgede for, at
det
ikke
endte så galt som forudsagt. regionernes læger fik f.eks. meget hurtigere end for- ventet implementeret en ny, billigere bio- logisk behandling mod bl.a. gigt. her har 99 pct. af patienterne i løbet af meget kortere tid end forudset skiftet behand- ling, oplyser danske regioner. en anden forklaring på den store forskel mellem prognosen og de faktiske udgifter er, at der kom færre udgifter end forventet
til
en ny behandling for hepatitis c. her hav- de regionerne for en s
ikke
rheds skyld sat antallet af behandlinger højt, fordi man skønnede, at der var et stort ?mørketal?, dvs. mange ?ukendte? patienter. ?uheldigt at prognose
ikke
holdt? selv om sygehusene i 2015 slap med en mindre udgiftsstigning
til
medicin, end de historisk har set i de seneste år, advarer både jakob kjellberg og formanden for danske regioners sundhedsudvalg, ulla astman, mod at negligere, at medicinud- gifter er en udfordring. regionernes udgifter
til
til
skud
til
den medicin, patienterne selv køber på apote- ket, steg sidste år meget mere end skøn- net.
det
var forventet af staten, som la- ver den slags skøn, at regionerne ville spare en halv mia. kr. på disse
til
skud. i ste
det
steg udgiften med 80 mio., så den i alt gode halve mia. måtte regionerne finde andre steder, bl.a. på hospitalerne. samtidig er
det
kendt, at der er ny, dyr medicin på vej mod bl.a. cystisk fibrose, kræft og andre sygdomme, og
det
vil bety- de, at udgifterne
til
sygehusmedicin fortsat vil vokse mere end den ene procent, som staten ?
til
lader? regionernes budgetter at vokse årligt. derfor er vi i danmark nødt
til
at finde en model for, hvordan vi prioriterer medicinudgifterne fremover, mener både sundhedsøkonomen og ulla astman. ?
det
er rigtigt nok, at prognosen for 2015
ikke
helt holdt, og
det
er selvfølgelig uheldigt,? siger ulla astman. ?men den faktiske udgiftsstigning på 5,2 pct. er stadig 10 gange højere end den vækst i budgetterne, som vi havde fået af regeringen i økonomiaftalen for 2015. i dag er sygehusmedicin
det
eneste områ- de, vi
ikke
må prioritere på, og
det
har vi rejst en debat om. for vi mener, at vi bli- ver nødt
til
at prioritere, så vi
ikke
får den voldsomme vækst, der ellers ser ud
til
at komme.? model for prioritering ønskes danske regioner har
ikke
lagt sig fast på nogen model for prioritering endnu. men de meldte i slutningen af januar ud, at fremtidens prioritering skal leve op
til
fire kriterier: 1. kontinuitet i forhold
til
de to eksiste- rende råd for faglig vurdering af medi- cin, kris og rads. 2. vurdering af både faglighed og økonomi. 3. uafhængighed af
det
politiske system. 4. patientinddragelse, så modellen er gen- nemsigtig for borgerne, og så patien- terne får en stemme i prioriteringerne. ulla astman håber, at danmark er klar med en løsning, der har bred opbakning, inden for et par år.
til
bage i august 2015 skønnede regio- nernes medicinindkøbsselskab amgros, at udgifterne
til
sygehusmedicin i 2016 ville stige med 14 pct. lige nu forventer danske regioner
ikke
, at stigningen bli- ver så høj. men der foreligger
ikke
nogen ny prognose for 2016.
med-har-thorsen-34.html
