nuuk-med-den-73.html
3D-sy022016
74 / 92
74 sygeplejersken 2.2016 arktisk sygepleje/grønland ne herfra,
der
gennemfører specialistrejserne
til
de øvrige byer. men for specialer,
der
ikke findes i grønlands sundhedsvæsen, f.eks. neurologi,
der
matologi og oftalmologi, rekrutteres specialisterne fra danmark
til
såvel nuuk som de øvrige byer. speciallægerne led- sages i nødvendigt omfang af operations- og anæstesipersonale. sygehuse og sundhedscentre i alle regioner i alle regioner er
der
ét regionssygehus og 2-3 sundhedscentre. her
til
kommer et antal sygeplejestationer og bygdekonsultationer (ca. 60 i hele grønland). regionssygehuse regionssygehuset er regionens største og mest specialiserede be- handlingssted,
hvor
byens borgere modtager behandling og vej- ledning i sundhedsfremme og forebyggelse. hovedarbejdsområdet er almen medicin, herun
der
profylakti- ske børneun
der
søgelser og vaccinationer, ligesom
der
også findes psykiatrisk hjemmesygepleje/distriktspsykiatri, fødselsbetjening, sundhedspleje samt fysioterapi. et regionssygehus har en sengeafdeling (15-20 senge), almin- delig lægekonsultation med ambulatorium, livss
til
sambulatorie, veneriaklinik, jordemo
der
konsultation, laboratorium, skadestue/ akut modtagelse, røntgen, laboratorium, apotek, fødestue, opera- tionsstue, sundheds- og hjemmepleje samt byens apotek. et regionssygehus kan
der
for betegnes som en ?primærsektor sundhedsenhed? med mulighe
der
for behandling un
der
indlæg- gelse. på alle regionssygehuse er
der
læger, som kan håndtere akutte situationer,
der
kræver kirurgiske indgreb som f.eks. et kejsersnit, blindtarmsoperation samt aborter. i de
til
fælde,
hvor
denne kompetence ikke er
til
stede, lukkes
der
midlertidigt for fødsler, og de gravide flyttes enten
til
et nærliggende regionssyge- hus eller
til
dih ca. tre uger før forventet termin. ved alvorlige, akutte situationer er den primære opgave stabi- lisering af patienten inden evakuering
til
enten dronning ingrids hospital eller danmark.
der
er dog situationer,
hvor
en dårlig pa- tient ikke kan flyttes (vejrlig og teknik). her gøres det bedst mulige. telefonsupervision anvendes i situationer,
hvor
personalet kom- mer
til
kort eller er nødt
til
at gøre noget, de ikke tidligere har prø- vet. aktuelt arbejdes på brug af telemedicin (videosupervision). i det daglige er
der
et tæt samarbejde mellem faggrupperne. alle er inds
til
let på at arbejde tværfagligt uden stramme faggrænser. på regionssygehuse er typisk ansat 4-5 læger, 4-6 sygeplejer- sker, 2-5 sundhedsassistenter/sundhedsmedhjælpere. herudover fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, anæstesisygeplejerske, bioanalytiker, farmakonomer, lægesekretær, kontormedarbej
der
, portører, tolke samt ufaglærte afdelingsmedhjælpere. sundhedscentre sundhedscentre
til
by
der
sundhedsydelser
til
lokalbefolkningen. som på regionssygehusene er hovedarbejdsområdet almen medi- cin,
hvor
den ambulante funktion fyl
der
mest. det kan sammenlig- nes med praktiserende læge,
hvor
der
er mulighed for indlæggelse i en lille sengeafdeling med 4-12 senge. som på regionssygehusene er
der
livss
til
sambulatorier, veneri- aklinik, skadestue/akut modtagelse, røntgen, laboratorium, apo- tek og operationsstue
til
små kirurgiske indgreb. somatisk hjem- mesygepleje udgår fra sundhedscentrene. læger, sundhedsplejersker samt jordemo
der
fra regionssyge- huset kommer på regelmæssige besøg i byg
der
ne med henblik på konsultationer, forebyggende un
der
søgelser og rådgivning. på sundhedscentre er typisk ansat 1-2 læger, 2-3 sygeplejersker, 2-5 sundhedsassistenter/sundhedsmedhjælpere. her
til
ufaglærte afde- lingsmedhjælpere, portør, tolk og lægesekretær/kontormedarbej
der
. sygeplejestationer/bygdekonsultationer i alle byg
der
findes et sundhedshus/bygdekonsultation,
hvor
der
er ansat en bygdesundhedsarbej
der
,
hvor
af mange har 22 ugers basal sundhedsuddannelse, en sundhedsassistent eller sygeplejerske (ganske få ste
der
). i store byg
der
kan
der
være ansat to personer. i alle byg
der
findes et sundhedshus/ bygdekonsultation,
hvor
der
er ansat en bygdesundhedsarbej
der
,
hvor
af mange har 22 ugers basal sundhedsuddannelse, en sundhedsassistent eller sygeplejerske (ganske få ste
der
).
med-som-til-75.html
