det-der-til-60.html
3D-sy022016
61 / 92
sygeplejersken 2.2016 61 ledelse på dette tidspunkt anvendes det samme redskab,
som
anvendes i selve
den
kliniske visitation for at afgøre, om patienten tilhører målgruppen for hospitalsbehandling. dette redskab indehol
der
ud over beskrivelse af cgi og belastningsgrad også en matrix,
der
kan guide
den
kliniske beslutningsproces.
den
kliniske beslutningsproces i
den
kliniske visitation anven
der
klinikerne redskabet sammen med patienten, hvilket ikke var intentionen oprindeligt. redska- bet,
som
kaldes mga (målgruppeafgrænsning) se figur 1, er trykt
som
plakat og hænger i alle kliniklokaler. klinikerne har erfaret, at det giver god mening både for dem og for patienterne at forsøge at forstå sværhedsgra
den
af patientens lidelse gennem en fælles gennemgang af mga. tilbage til auditten: auditteamet vur
der
er nu, om klinikerens oprindelige vur
der
ing var korrekt. herefter bevæger teamet sig til niveau 3,
som
handler om
den
kliniske beslutningsproces. blev pa- tienten tilbudt behandling? hvis ja, var det
den
rette behandling? hvis nej, er
der
forslag til, hvad
der
så skal ske? på dette niveau er auditteamet helt inde i kernen af det,
som
klinikerne bræn
der
for,
den
kliniske beslutningsproces.
den
ne del af processen er heller ikke hurtig. her diskuteres både diagnoser og lidelsestryk, og da en del af formålet med audit er læring, får
den
ne proces plads. når de 10 visitationsnotater er gennemgået, rundes audit af med en gennemgang af resultaterne. da klinikeren selv har været med i hele processen, er
der
oftest tale om en kort repetition af fun
den
e. selve auditten er slut, men i direkte forlængelse af dette begyn
der
ledelsen. audit
som
ledelsesmæssigt værktøj i afrundingen har le
der
en mulighed for at tale direkte til klinike- ren om kvaliteten af
den
nes ydelser. her kan le
der
en på baggrund af friske data,
som
er gennemgået sammen med klinikeren, pege på områ
der
, hvor klinikeren udmærker sig, og områ
der
, hvor
der
er plads til forbedringer. alle auditører inklusive le
der
en har en sundhedsfaglig uddannelse og lang klinisk erfaring, så
der
er fuld fælles forståelsesramme. det aftales med klinikeren, hvilke områ-
der
der
skal satses på frem mod næste audit,
som
fin
der
sted 10 uger senere. hvis
der
har været udfordringer, sammenlignes resul- taterne fra tidligere audit med
den
seneste. hele auditredskabet er udviklet lokalt og fungerer
som
database. herfra kan
der
genere- res figurer,
der
illustrerer
den
udvikling,
som
klinikeren gennem- går. i forhold til
den
enkelte kliniker anvendes auditresultater også til mus
som
et redskab til at afdække områ
der
, hvor klinikeren har behov for un
der
visning, uddannelse eller andet det kommende år. på
den
ne måde auditeres hver kliniker ca. fire gange årligt. at pro- cessen er meningsfuld for klinikerne, kan ses ved, at de i feriepe- rio
der
, hvor audit kan falde uregelmæssigt, efterspørger at blive auditeret. når klinikerne selv be
der
om at blive auditeret, kan man være rimelig sikker på, at
der
er tale om et meningsfuldt redskab. det kan være svært for en le
der
at tale med
den
enkelte kliniker om
den
nes præstation. det er
som
om, at
der
er tradition for ikke at tale direkte om
den
kliniske præstation, medmindre
der
er noget,
der
slet ikke fungerer, eller man befin
der
sig i en erklæret lærings- situation. klinikeren er på en måde trådt ind på en helle efter endt uddannelse, men erfaringerne fra cvi viser, at det slet ikke er, hvad klinikerne ønsker. de ønsker tilbagemelding på
der
es præ- station, men de ønsker en meningsfuld og direkte tilbagemelding. de vil vide, hvad
der
er godt, og hvad
der
skal være an
der
ledes. og
den
bedste måde at tale om dette på er gennem eksemplerne,
som
kommer frem i audit. endelig kan de hyppige audit bruges til at afsløre trends på tværs af det kliniske personale, hvor
der
er behov for en indsats,
der
ikke er personorienteret. f.eks. fandt auditteamet, at
der
ikke var gennemført en egentlig vur
der
ing af selvmordsrisiko i 9 pct. af visitationerne bredt fordelt på klinikerne.
der
for blev kravene til vur
der
ing af selvmordsrisiko strammet, og efterfølgende er fejl- procenten faldet til 2 pct. auditteamet var uenige i vur
der
ingen klinikeren er på en måde trådt ind på en helle efter endt uddannelse, men erfaringerne fra cvi viser, at det slet ikke er, hvad klinikerne ønsker. de ønsker tilbagemelding på
der
es præstation, men de ønsker en meningsfuld og direkte tilbagemelding.
audit-clinical-quality-62.html
