sig-alt-har-23.html
3D-fo42015
24 / 44
24 des
til
en lynhurtig fotosession klokken ni. interviewet tager vi senere på telefon, har
vi aftalt. derfor springer vi ud af bus- sens døre, så snart den er svunget op foran indkørslen. med tasker og kamera- er og gule presseskilte blafrende efter os stormer vi gennem security, ned ad en dunkel baggang med tunge døre, og, da vi når til den brede gang med det
tykke gulvtæppe, et lidt mere adstadigt tempo. helt nede for enden, inde til højre, ligger baren med de runde borde og de mørke- blå vægge. her venter dagens folkevalg- te fotomodel, rolig, professionel og be- undringsværdigt tilstedeværende. vi er et kvarter forsinkede, men får alligevel den lovede halve time. fotografen tager over. indre marked og patienter at det lige er christel schaldemose, der skal fortælle om eu-parlamentets arbej- de, er ikke tilfældigt. hun er den danske stedfortræder i udvalget om miljø, folke- sundhed og fødevaresikkerhed, og den med folkesundhed synes oplagt som samtaleemne i et interview til ledende sygeplejersker. men det viser sig, det er på et helt andet område, eu-vedtægter- ne har størst betydning for, hvad der foregår i det danske sundhedsvæsen: ?jeg har mest hands on-oplevelser i forhold til noget, der påvirker danske sy- geplejersker som medlem af udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttel- se,? fortæller hun over telefonen nogle uger senere. ? masser af eu-lovgivning påvirker hver eneste dag sundhedspersonalets hver- dag. lige fra regler om medicin, medicinsk udstyr, bekæmpelse af antibiotikaresi- stens til patienters ret til at blive behand- let i et andet eu-land. de regler stiller krav til sundhedsledernes praksis, dvs. at reglerne stiller krav til, at personalet skal orientere patienter om deres ret til be- handling i udlandet, lovgivningen stiller krav til personalet om at indberette bi- virkninger ved medicinsk udstyr, og der stilles øgede krav om god håndhygiejne hos personalet for at modvirke smitte- spredning af bakterier fra patienter.,? si- ger christel schaldemose. den er vi nødt til at spørge ind til. for på papiret, helt præcist lissabon-traktaten, står der, at sundhedsvæsenet til stadig- hed er medlemsstaternes eget, nationa- le ansvar. ?det er korrekt,? bekræfter parlamen- tarikeren. ?men eu har mulighed for at supplere den indsats, hvis det giver mening. som borger i eu har man nogle rettigheder, også som patient. eu-domstolen har truffet en række afgørelser i den forbin- delse. og fra parlamentets side har vi ud- sendt en række direktiver om f.eks. hånd- tering af antibiotikaresistens, hygiejne- beredskab og beredskab over for smit- somme sygdomme som eksempelvis ebola og fugleinfluenza. derfor er de na- tionale sundhedsvæsener nødt til at samarbejde på visse punkter.? standarder for registrering fundamentalt handler det om at skabe et gyldigt sammenligningsgrundlag for de enkelte sundhedsvæsener, siger christel schaldemose. vel at mærke uden at trække mere bureaukrati og papirarbejde ned over sektoren: ?det handler ikke om mere registrering, men det handler om at standardisere re- gistreringerne om f.eks. antal fejlbe- handlinger eller ventetider, så patienter- ne har adgang til den rette viden om kva- liteten i de enkelte lande. men vejen dertil er stadig lang og kommer til at ske grad- vist. vi har gode diskussioner i udvalget om det indre marked og forbrugerbe- skyttelse om, hvad der overhovedet er de rigtige data at sammenligne. og hvordan vi sørger for at få dem indsamlet, uden at vi fjerner fokus fra kerneopgaven.? i den forbindelse går en stor del af snakken på best practice: ?det er altid et politisk valg, hvordan man indretter og prioriterer et sund- hedsvæsen. derfor er vi meget optagede af at lære af hinanden ? hvem har proble- mer, og hvem er gode til tingene? vi er 28 medlemslande, og man hverken kan eller skal nødvendigvis gøre tingene ens i f.eks. italien og danmark. men vi kan sag- tens blive klogere af at udveksle erfarin- ger.? ikke et grænseløst væsen men kan man forestille sig et grænseløst, europæisk hospitalsvæsen i fremtiden? ?nej, det tror jeg ikke,? understreger christel schaldemose: ?globaliseringen er fordelagtig i for- hold til at udveksle informationer på kryds og tværs. men eu skal ikke bestem- me, hvordan vi finansierer vores sund- hedssystem i danmark. de fleste lande har en blanding af et skattefinansieret og arbejdsgiverbetalt sundhedsvæsen modsat de skandinavi- ske lande, hvor det er fuldt skattefinan- sieret. derfor bliver det ikke på det felt, der skal standardiseres. eu har nærmere en mangeartet, supplerende, rådgivende funktion i forhold til at udveksle viden og erfaringer.? og altså også informationer, der rela- terer sig til både sundhedspersonale og patienters frie bevægelighed hen over landkortet, fortæller parlamentarikeren: ?eu-regler øger muligheden for, at sundhedsfagligt personale kan søge job andre steder i eu. bla igennem det så- kaldte erhvervspas, som er et dokument til brug i hele eu, der enkelt beskriver hvil- ke kompetencer, den pågældende sund- hedsmedarbejder har. lovgivningen fratager dog på ingen måde den ansættende myndighed an- svaret for at tjekke om oplysningerne er korrekte fx hos sidste ansættelsessted.? siger christel schaldemose, der tilføjer at eu i begyndelsen af 2016 barsler med et nyt alarmsystem for sundhedsperso- nale, der har mistet deres autorisation i ét eu-land, således at jobsøgning i et an- det land umuliggøres. ?mobiliteten må aldrig ske på bekost- ning af patientsikkerheden,? siger chri- stel schaldemose. usynlighed en udfordring parlamentets arbejde handler dog ikke kun om dialog medlemslandene imellem. men christel schaldemose indrømmer, det kan være svært at gøre eu?s indfly- delse på dansk sundhedspolitik mere synlig for den enkelte europæiske borger. ?det er en øm tå,? siger hun som indled- ning til sit svar: ?som politikere har vi en stor del af an- svaret for at komme i tale med de folk, eu?s beslutninger berører. jeg taler lø- bende med regionsrådene for hele tiden at forstå, hvad der foregår. men vi skal ?
til-der-det-25.html