til-der-har-30.html
3D-fo42015
31 / 44
31 forkant 4. 2015
der
var populær i 2000, blev malet over, og lokale kunstnere sørgede i ste
det
for at dekorere væggene. de unge kræftpa- tienter blev taget med på råd, så dekora- tionen hverken blev for dyster eller for barnlig. ?
det
var en af mine kolleger i ungeaf- snittet,
der
havde kontakt
til
kunstner- ne, og ligesom med andre projekter var
det
i høj grad styret af medarbej
der
nes engagement. de mødtes med kunstner- ne om aftenen og fik selvfølgelig løn for de timer, de brugte på
det
. jeg har blan-
det
mig uden om selve udformningen af projektet og har helt bevidst givet mine kolleger frihed
til
at præge
det
. i ste
det
har jeg påtaget mig rollen som praktisk projektle
der
f.eks. i forhold
til
at koordi- nere med sygehusets tekniske afdeling, og når projektet er løbet ind i problemer, har
det
været min rolle at træffe beslut- ninger,? siger rikke degn og un
der
stre- ger, at
der
er mange lavpraktiske beslut- ninger at træffe i et projekt,
der
som ud- gangspunkt ellers virker meget oversku- eligt. ud over at være praktisk gris så er
det
også hende,
der
udformer fondsansøg- ningerne og sen
der
forespørgsler
til
fir- maer som eksempelvis svane-køkkenet,
der
har doneret afsnittets nye køkken. dekorationen af stuerne blev bl.a. fi- nansieret via penge fra knæk can- cer-indsamlingen. da dekorationen af ungestuerne var på plads, rejste en ny problems
til
ling sig: de to stuer på afdelingen, som er for- beholdt kvin
der
med kræft i æggestok- kene og livmo
der
halskræft, var også meget triste ? kunne
der
gøres noget for dem? løsningen blev en kunstuds
til
ling med portrætter malet af en anerkendt kunst- ner. rikke degn sendte en ansøgning
til
den lokale afdeling af lions club, som støttede projektet med 30.000 kr., så afdelingen fik mulighed for at købe nogle af bille
der
ne,
der
har hængt på afdelin- gen fra januar
til
oktober i år.
det
er tidskrævende rikke degn anslår, at hun har hentet i omegnen af 250.000 kr. hjem
til
d1, men de er ikke kommet dryssende ned fra himlen. ?man skal være inds
til
let på, at
det
er særdeles tidskrævende at søge og gen- nemføre projekter.
der
for har jeg også sagt
til
medarbej
der
ne, at vi lige nu hol-
der
en pause i forhold
til
at involvere os i flere projekter,? siger rikke degn. hun er helt bevidst om, at hendes af- deling med mange unge kræftpatienter står i en gunstig situation i forhold
til
at søge fonde og virksomhe
der
om støtte. ?
det
er klart, at
det
virker at trække kræftkortet, og at andre sygdomme uden tvivl vil have svært ved at
til
trække sig samme opmærksomhed som os, men
det
er netop
der
for vi siger, at alle skal kunne benytte sig af vores
til
bud, hvis de har lyst,? siger hun. med
det
niveau, som fundraising har på d1, kan hun ikke se, hvilke problemer
der
skulle være forbun
det
med at bede virksomhe
der
og fonde om hjælp.
til
gengæld er hun på en studietur
til
eng- land stødt på initiativer,
der
overskri
der
hendes grænse. ?england har jo en langt mere integre- ret tradition for, at store fonde går ind og sætter initiativer i værk på sygehusene. de finansierer specialpersonale og kræ- ver, at behandlingen skal foregå efter bestemte koncepter, og så må andre pa- tientgrupper ikke benytte sig af
der
es faciliteter. den model tror jeg aldrig vil kunne vinde indpas i danmark,? siger rik- ke degn. sådan laver du den bedste ansøgning:
der
findes flere professionelle fundraising-firmaer i danmark,
der
lever af at hjælpe andre med at finde frem
til
fondsmidlerne. forkant har lokket direktør lotte jensen fra up front europe
til
at give følgende råd
til
indhol
det
af en ansøgning. up front europe er et af de fundraisingfirmaer,
der
har længst erfaring med at rådgive og uddanne private og offentlige virksomhe
der
. up front europe har desuden sin egen fondsdatabase: ? få en god idé. den skal være innovativ og gerne medarbej
der
dreven. ? partnerskab. relevante samarbejdspartnere giver større impact. spørg patienterne på afdelingen og/eller patientorganisationerne. måske skal
der
knyttes forskere
til
projektet eller repræsentanter fra sygeplejerskeuddannelsen? ? husk at cleare initiativet med ledelsen. ? planlæg projektet nøje. fortæl fonden, hvad
der
skal ske, og beskriv hver enkelt aktivitet. ? egenfinansiering. mange fonde vil gerne have, at man selv y
der
en indsats ? f.eks. i form af medarbej
der
timer. ? evaluering. man skal turde sætte tal på de mål, man vil nå, så man
til
sin tid kan vur
der
e, om projektet kom i mål. ? formidling.
det
er en god idé at gøre sig tanker om, hvordan andre end de medvirkende i projektet får viden om
det
. ? exitstrategi. tænk over hvad
der
skal ske, når projektet ophører. hvordan integreres erfaringerne i hverdagen? ? pengene. lav et grundigt og gennemtænkt budget.
til-som-der-32.html