til-det-den-72.html
3D-sy012016
73 / 92
sygeplejersken 1.2016 73 spiseforstyrrelser kelighed, og at de ofte tyr
til
spiseforstyrrelsen, hvis de oplever ikke at leve op
til
egne forventninger
til
moderskabet (4,6,7). disse tendenser ses også tydeligt i denne undersøgelse. der
kan
blandt mødre med en spiseforstyrrelse arbejdes på at skabe et mere realistisk billede af, hvad
det
vil sige at være en god mor. fokus
kan
rettes mod de positive egenskaber, moderen besidder, da
det
te
kan
være med
til
at underminere oplevelsen af u
til
strækkelighed. boks 1. anbefalinger
til
fagprofessionelle ? inddrag netværket omkring moderen. netværket
kan
være en vigtig støtte og aflastning og
kan
understøtte moderen i en positiv retning. ? følg op på spiseforstyrrelsen under graviditet og efter fødslen. ? fokuser på hensigtsmæssig spisning, omsorg over for barnet og ly- sten
til
at være mor. ? hjælp med at skabe et mindre perfektionistisk og mere realistisk billede af moderskabet. ? fjern fokus fra selvkritikken, og hjælp moderen med at se hendes positive egenskaber. undersøgelsen peger i øvrigt på, at
det
vil være hensigtsmæssigt at: ? udvide og udbrede kendskabet
til
og omfanget af specialiserede
til
bud
til
målgruppen ? opkvalificere fagprofessionelle, herunder sundhedsplejersker og sygeplejersker ? bryde tabuet omkring
det
faktum, at en spiseforstyrrelse også ram- mer voksne, gravide og mødre. undersøgelser har vist, at mødre med en spiseforstyrrelse be- kymrer sig over at give spiseforstyrrelsen videre
til
børnene, og at de derfor skjuler spiseforstyrrelsen (4,5,7). flere mødre for- tæller samtidig i eksisterende undersøgelser, at spiseforstyrrel- sen påvirker deres emotionelle overskud, og at de oplever at pri- oritere spiseforstyrrelsens behov over børnenes (5,6,7). disse tendenser er ligeledes fun
det
i denne undersøgelse.
det
anbefa- les at inddrage og aktivere
det
netværk, som findes omkring mo- deren. moderen skal opfordres
til
at acceptere den støtte og hjælp, netværket
kan
til
byde.
det
generelle billede blandt fag- professionelle er, at de mødre, som rækker ud efter hjælp, også er dem, som får
det
bedst. organisatoriske anbefalinger endelig anbefales
det
at udvide og udbrede kendskabet
til
og om- fanget af specialiserede
til
bud
til
mødre med en spiseforstyrrelse.
det
estimeres, at mange går igennem graviditet og moderskab med en ubehandlet spiseforstyrrelse, fordi den gravide ikke spot- tes og
til
bydes den nødvendige hjælp. læger og andre fagpersoner bør følge op, hvis en gravid tidligere er behandlet for en spisefor- styrrelse, og opkvalificerende indsatser i forhold
til
fagprofessio- nelle omkring moderen, herunder i særdeleshed opkvalificering af sundhedsplejersker, bør sættes i værk. undersøgelsen er finansieret af helsefonden. litteratur 1. micali n, treasure j, simonoff e. eating disorders symptoms in pregnancy: a longitudinal study of women with recent and past eating disorders and obe- sity. j psychosom res 2007;63(3):297-303. 2. franko dl, blais ma, becker ae et al. pregnancy complications and neonatal outcomes in women with eating disorders. am j psychiatry 2001:158(9):1461-6. 3. koubaa s, hällström t, hirschberg al. early maternal adjustment in women with eating disorders. int j eat disord 2008;41(5):405-10. 4. rørtveit k, ålstöm s, severinsson e. experiences of guilt as a mother in the context of eating difficulties. issues in mental health nursing 2009;30(9):603-10. 5. stitt n, reupert a. mothers with an eating disorder: ?food comes before any- thing?. journal of psychiatric and mental health nursing 2013;21(6):1-9. moderen skal opfordres
til
at acceptere den støtte og hjælp, netværket
kan
til
byde.
det
generelle billede blandt fagprofessio- nelle er, at de mødre, som rækker ud efter hjælp, også er dem, som får
det
bedst.
eating-disorder-mothers-74.html
