2016-aarhus-med-75.html
3D-sy012016
76 / 92
76 sygeplejersken 1.2016 intensiv sygepleje sygeplejerskerne på intensiv afdeling
har
erkendt, at f lere pa- tienter får anlagt trakeostomi i forbindelse
med
deres respira- torbehandling. samtidig er antallet af sengepladser steget, og der er derfor ansat en del nyt personale fra andre hospitaler. det
har
med
ført faglig undren og mange diskussioner, idet sy- geplejerskerne
har
forskellig praksis og mening om, hvad den ideelle sygepleje er, af hængigt af hvor den enkelte sygeplejer- ske er oplært og uddannet. centrale spørgsmål
har
været, hvorvidt
patienter
med
trake- ostomi må spise/drikke, når den ballon (cuff ), som sidder om- kring trakeostomirøret, er pustet op (cuffet-up i daglig tale)? når patienten føler tørst og
har
lyst til lidt at drikke, kan det så skade? er der risiko for fejlsynkning? og hvad
med
lyd- og symptomløs aspiration, også kaldet silent aspiration, er det risikabelt? disse og lignende spørgsmål diskuteres ofte i afde- lingen, og der
har
derfor været brug for at udarbejde evidens- baserede retningslinjer til optimering af de sygeplejefaglige handlinger. en arbejdsgruppe, som består af fire sygeplejersker fra in- tensiv afdeling, en erfaren ergoterapeut, afdelingens kliniske sygeplejespecialist og en videnskabelig
med
arbejder
har
som en følge diskuteret, om der findes evidens for, hvorvidt patien- terne må få væske/mad, når trakeostomien er cuffet-up? om sygeplejerskerne
med
fordel kan teste
patienter
ne for fejlsynk- ning? samtidig ønskede vi at finde ud af, om vi kan forebygge fejl- synkning, samt hvordan sygeplejerskerne kan understøtte er- goterapeutens arbejde. formålet
med
denne artikel er at beskrive vores erfaringer
med
udviklingen af en evidensbaseret klinisk retningslinje om sygepleje til trakeostomerede
patienter
i risiko for dysfagi (pro- blemer
med
at spise, drikke og synke) og silent aspiration (når en patient
med
dysfagi fejlsynker i stilhed, uden at det ledsages af hoste eller anden reaktion). problemets omfang i danmark blev der fra juli 2013 ? juni 2014 indlagt 31.906 patien- ter på intensive afdelinger, heraf 44 pct.
med
henblik på respira- torbehandling (1). ca. 10 pct. af disse
patienter
får trakeostomi. i samme periode er 414
patienter
registreret
med
en respirator- associeret pneumoni (vap), hvoraf 36,7 pct. dør. ifølge rapporten er dette tal formentlig underrapporteret (1). vap er en nosoko- miel infektion, som bl.a. kan opstå som følge af aspiration og silent aspiration. mellem 50 og 83 pct. af
patienter
ne
med
trakeostomi
har
syn- keproblemer.
patienter
med
tidligere kendt dysfagi eller kendt komorbiditet
har
den højeste risiko for at udvikle synkeproble- mer (2). i et studie (3)
med
553
patienter
er der fundet aspira- tion og silent aspiration hos henholdsvis 48,8 pct. og 36,8 pct. af
patienter
ne. da aspiration til lungerne er den hyppigste årsag til nosokomiel infektion, er det vigtigt at identificere
patienter
i risiko for dysfagi (3). typiske tegn på dysfagi vores normale synkeproces består af tre faser: mund-, svælg- og spiserørsfaserne og involverer 30 muskler og seks kranienerver. den første fase er viljebestemt, men de to næste faser er
med
fødte reflekser, der ikke kan standses, når de først er gået i gang. når vi synker, kontraheres vores svælgmuskler og lukker af for den øvre del af svælget. samtidig løftes strubehovedet, hvorved strubelåget trykkes bagud og lukker af for luftrøret. herved undgår man at få mad/væske i luftrøret (2). denne proces kaldes laryngeal elevation. typiske tegn på dysfagi er, at patienten hoster og får kvæl- ningsfornemmelser før, under og efter synkning, savler, forsøger at rense halsen (clear throat), er lang tid om at synke, gemmer maden i kinden,
har
smerter ved synkning samt boblende tale ef- ter synkning (2,4). samtidig skal man være opmærksom på silent aspiration (4). der kan være flere andre årsager til dysfagi, komorbiditet, høj alder, den mentale status og lungeproblemer. væsentlige faktorer for, at patienten kan synke, er, at patienten
har
en stabil lunge- dorthe wiinholdt, sygeplejerske, mph, videnskabelig
med
arbejder, enhed for sygeplejeforskning og evidensbasering; dchr0117@regionh.dk rené ric
har
d, klinisk sygeplejespecialist, mks. anæstesiologisk afdeling z susan rydahl-hansen, forskningsleder, professor, ph.d., cand.cur., enhed for sygeplejeforskning og evidensbasering, og forskningslektor, sek- tion for sygepleje, institut for folkesundhed, aarhus universitet alle ansat på bispebjerg og frederiksberg hospital (bfh) der er ikke enighed om principperne bag plejen af trakeostomerede
patienter
, når de er i risiko for dysfagi og silent aspiration. uenigheden
har
ført til udarbejdelse af en klinisk retningslinje
med
evidensbaserede anbefalinger. sygepleje til trakeostomerede
patienter
i danmark blev der fra juli 2013 ? juni 2014 indlagt 31.906
patienter
på intensive afdelinger, heraf 44 pct.
med
henblik på respiratorbehandling.
dysfagi-med-der-77.html
