til-det-har-37.html
3D-sy012016
38 / 92
38 sygeplejersken 1.2016 på job grethe pedersen har været indlagt i halv- anden uge i
det
akutte apopleksiafsnit n25 i glostrup.
hun
er stadig ude af stand til at tale og synker dårligt, men efterhån- den kan
hun
selv stå op af sengen, gå på badeværelset og gå små ture på gangen.
hun
har fået
det
så godt, at
hun
er klar til at blive flyttet til rehabiliteringsafsnit n35. sygeplejerske louise falden sætter sig til rette for at tale
med
hende om overflytningen. først tager
hun
samta- lebogen, en spiralblok i a4-format, og sikrer sig, at alfabetkortet er ved hån- den. på kontoret står en plastikkasse
med
forskellige billedværktøjer, som kan støtte samtalen, men dem har
hun
ikke brug for her, for grethe pedersen er god til at bruge stavekortet, når
hun
skal spore personalet ind på, hvad
hun
øn- sker at fortælle.
det
er mandag morgen, og louise fal- den spørger, hvordan weekenden er gå- et. grethe pedersen staver sig til, at
hun
har ligget i sin seng.
med
et spørgsmål ad gangen får louise falden afdækket, hvor mange gange
hun
har været oppe. grethe pedersen peger på bogstaverne bad og viser ud mod gangen. ?du har været i bad? gik du selv der- ud?? spørger louise falden og får et nik efter hvert spørgsmål.
med
stor og tydelig skrift skriver louise falden ned i samtalebogen, hvad der skal trænes i rehabiliteringsafsnittet: ?tale + synkefunktion. mobilisering og selvstæn- dig bad/toilet?. grethe pedersen bekræf- ter, at hendes børn ved,
hun
skal overflyt- tes. men nu står
det
også i samtalebogen, som de pårørende er velkomne til at læse og skrive i. ?nu er
det
din tale og din synkefunk- tion, vi skal arbejde rigtig meget
med
,? opsummerer louise falden. ?du vil også gerne vide, hvornår du kan få ernæringssonden ud?? spørger
hun
, da grethe pedersen peger på sin nasalsonde.
det
kan louise falden dog ikke svare på.
hun
forklarer, at terapeu- terne først skal vurdere, om synkefunk- tionen er god nok. opsummér og anerkend afdelingens udvalg af billedmateriale ræk- ker fra atlas og kalender til ja-nej-kort og billedark, f.eks. et om smerter
med
bille- der af en kniv, en hammer og an
det
, som patienten kan bruge til at beskrive smer- tens karakter
med
. alt personale bliver undervist i samtale- støtte efter sca-metoden, som bygger på principperne anerkendelse og synliggø- relse, og en vigtig del er, at personalet hele tiden opsummerer og tjekker, at de har forstået den afasiramte rigtigt. ?
det
er enkle tiltag, som alle kan finde ud af,? siger louise falden. ?men samtalestøtten er enormt be- tryggende både for os og patienterne. vi finder som regel en måde at føre en samtale på. man når langt
med
at aner- kende, at patienterne har inde i hove-
det
, hvad de vil sige. at de bare har svært ved at få
det
ud.? læs om sca-metoden i sygeplejersken nr. 11, 2014: ?nyt redskab til kommunikation
med
afasiramte?. tekst kirsten bjørnsson ? foto søren svendsen s å da n ta l e r d e m e d a fas i ra m t e pat i e n t e r i apopleksienheden på glostrup hospital har alt personale været på kursus i, hvordan man kommunikerer bedre
med
afasiramte. din bedste oplevelse
med
en patient for nylig? ?en patient havde meget svært ved at tale, og vi havde prøvet forskelligt. men så fik han en lightwriter at skrive på.
det
er et redskab, hvor både den, der skriver, og den, der sidder overfor, har en skærm at læse sætningen på. lige pludselig havde vi en patient, vi kunne kommunikere
med
. hver gang han skrev en sætning, skulle han også sige den.
det
var han irriteret over i begyn- delsen, men han blev rigtig god til
det
.?
har-louise-grethe-39.html
