det-der-pct-17.html
3D-sy142015
18 / 92
være endnu sværere at leve
med
. dels overlader man nogle opgaver
til
kolle- gerne, og dels skal man forholde sig
til
den dårlige samvittighed, der måske kan opstå over for især borgerne, hvis man må skyde en opgave
til
næste dag,? siger ka- ren albertsen. særligt udsat faggruppe
det
forværrede arbejdsmiljø kan have store konsekvenser for både sygeplejersker og borgere, påpeger både karen albertsen og helge hvid, som er professor på center for arbejdslivsforskning på roskilde uni- versitet. ?forskning dokumenterer i dag, at risi- koen for hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser og muskel- og ledsmerter vokser, når man konstant skal arbejde hurtigt. er sygeplejerskerne pressede, har de må- ske heller ikke
det
samme overskud og overblik ude hos borgerne. og
det
øger risikoen for, at borgerne ikke får den bed- ste eller rette pleje og behandling,? siger helge hvid. begge forskere peger på, at sygeplejer- skerne er en særligt udsat faggruppe i for- hold
til
for høj arbejdsmængde og -tempo. ?normalt har faggrupper
med
høj ar- bejdsmængde også en betydelig indflydel- se på deres arbejds
til
rettelæggelse, hvilket kan være
med
til
at mindske presset og der
med
arbejdstempoet. men sygeplejer- sker har ofte ikke den store indflydelse på
til
rettelæggelsen, og deres arbejde er også tit præget af, at der sker uforudsete ting, hvilket i sig selv kan være
med
til
at skabe et travlt arbejdsmiljø,? siger helge hvid og
til
føjer: ?derudover kan en god ledelse og god kollegial støtte også virke aflastende i for- hold
til
for høj arbejdsmængde. en god ledelse vil kunne hjælpe
med
at prioritere opgaverne, og
det
er vigtigt, at man har nogle kolleger at vende dagligdagen
med
? ikke mindst, hvis man har følelsen af, at man ikke kan løfte sine opgaver fagligt forsvarligt. men
det
kan være svært, især når man som sygeplejerskerne i kommu- nerne ofte arbejder meget alene.? karen albertsen
til
føjer: ?ledelsen har en stor opgave i at hjælpe sygeplejerskerne
med
at vælge
til
og fra, ikke mindst så
det
bliver synligt, hvilke konsekvenser prioriteringen får.
det
skal være tydeligt, at
det
er politisk besluttet, hvilket niveau plejen skal være på. den beslutning skal den enkelte sygeplejerske eller plejehjem ikke stå
med
,? siger karen albertsen. 18 sygeplejersken 14.2015 kommunalt arbejdsmiljø forsker: hold fast i pauserne! ifølge den nye undersøgelse er antallet af kommunale sygeplejersker, der altid må springe spisepausen over, firedob- let fra 2 pct. i 2012
til
8 pct. i 2015. men tallet stiger
til
42 pct., når man tæller sygeplejersker
med
, som ofte sløjfer frokostpausen. selvom flertallet af sy- geplejerskerne altså stadig når at spise deres frokost, er
det
vigtigt, at de andre også begynder at holde frokostpause igen, siger forsker i arbejdsliv fra ros- kilde universitet, helge hvid. ?så får de i
det
mindste ét lille afbræk i den travle arbejdsdag. arbejder man i højt tempo hele tiden, belaster
det
krop og sind endnu mere. der skal være mu- lighed for at restituere i løbet af dagen,? siger helge hvid. udrykningsenhed skal give arbejdsmiljøet et spark en håndfuld konsulenter fra kommunernes landsforening, kl, skal hjælpe arbejdsplad- ser
med
at identificere, håndtere og forebygge psykiske arbejdsmiljøproblematikker. udrykningsenheden
med
navnet spark har
til
formål at styrke samarbej
det
og handle- kompetencen hos ledere og
med
arbejdere. den primære målgruppe for spark?s indsats er lokal-
med
og trio (ledere,
til
lid- srepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter). spark står for: samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne ? parternes støtte
til
lokal dialog og handling?. in- dsatsen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne mellem kl og forhandlingsfæl- lesskabet, herunder dansk sygeplejeråd. i øjeblikket er kommunernes landsforening ved at ansætte en sekretariatsleder og 4-6 konsulenter, som skal stå for opgaven. efter planen skal udrykningsenheden være parat i løbet af foråret 2016.
det-til-der-19.html
