dedicare-alle-norge-63.html
3D-sy142015
64 / 92
64 sygeplejersken 14.2015 diabetes de kliniske retningslinjer for injektion af
insulin
til voksne
med
diabetes anbefaler, at den voksne diabetiker oplæres i at rotere systematisk mellem indstikssteder (1). ydermere beskriver in- strukser på afdelingsniveau, bl.a. for endokrinologisk afdeling m, at patienterne skal tilbydes et stikkeskema, der anvendes som led i oplæring af
insulin
injektion (2), se boks 1. under indlæggelse er det ofte sygeplejersken, der giver patien- ten
insulin
. mange patienter er ikke i stand til at varetage insuli- ninjektion under indlæggelse, enten pga. sygdom, alder eller fordi de ikke er vant til at få
insulin
. i løbet af en dag giver flere for- skellige sygeplejersker den enkelte patient
insulin
. når patienten
med
diabetes igen kan varetage
insulin
injektion eller skal oplæres i selv at tage
insulin
, vejleder sygeplejersken patienten i at være opmærksom på at rotere mellem indstikssteder. men hvad vil det sige at rotere mellem indstikssteder? hvordan kan sygeplejersken synliggøre over for patienten, at rotation er vigtigt, hvis hun ikke selv anvender et stikkeskema og der
med
kan se, hvor der er injice- ret sidste gang? øger manglende brug af stikkeskema patientens risiko for
lipohypertrofi
, netop fordi patienten ikke oplever, at sy- geplejersken har fokus på at rotere mellem indstikssteder? måske glemmer sygeplejersken at fortælle, hvad rotation indebærer? ovenstående spørgsmål blev afsæt til en struktureret litteratur- søgning om brug af stikkeskemaer ved
insulin
injektion. litteratu- ren er søgt i databaserne pub
med
og cinahl. ophobning af fedtvæv under huden
lipohypertrofi
, i daglig tale ofte kaldt
insulin
puder eller insuli- ninfiltrater, defineres som ophobninger af fedtvæv under huden.
lipohypertrofi
opstår bl.a. som følge af, at
insulin
injiceres det samme sted for mange gange. andre årsager til udvikling af lipo- hypertrofi kan være manglende nåleskift samt ved indgift af store doser af
insulin
. ved palpering af huden kan man mærke en hård bule eller knude. nogle gange kan infiltratet ses
med
det blotte øje (3). når der injiceres i et område
med
lipohypertrofi
, kan optagel- sen af
insulin
blive forsinket eller uregelmæssig. det øger risikoen for både hyper- og hypoglykæmi og
med
fører svingninger i blod- glukose (4). dysregulation har store konsekvenser de evidensbaserede kliniske retningslinjer for
insulin
injektion til voksne
med
diabetes samt udenlandske studier peger på, at dys- regulation kan have store konsekvenser for patienten (1,5,6). en dårlig regulation
med
fører ofte usikkerhed hos patienterne, fordi de aldrig præcist ved, hvor deres blodglukose ligger (7). derud- over har mange patienter
med
diabetes angst for hypoglykæmi. hypoglykæmi optræder hyppigere, hvis man har lokaliseret et område
med
lipohypertrofi
og på baggrund af dette begynder at injicere
insulin
et andet sted.
insulin
optages hurtigere i et om- råde uden
lipohypertrofi
, og som følge heraf bliver
insulin
behovet mindre. tal fra diabetesforeningen viser, at flere end hver anden patient
med
diabetes bevidst lader blodglukoseniveauet være højere end anbefalet af frygt for utilsigtet hypoglykæmi (8). et højere blod- glukoseniveau gennem længere tid øger risikoen for senkomplika- tioner såsom øjenforandringer, nedsat nyrefunktion og hjerte-kar- problemer f.eks. i form af blodpropper og arteriosklerose. høje blodglukoseværdier kan altså på lang sigt have alvorlige konse- kvenser for patienten
med
diabetes (7). at
lipohypertrofi
er et stort problem, ses ved, at over halvde- len af alle
insulin
behandlede diabetikere har
lipohypertrofi
(9). et irsk studie fra 2013 viste, at kun 23 pct. af patienterne
med
lipohypertrofi
roterede mellem injektionssteder, hvorimod 85 pct. af de patienter, der roterede mellem injektionssteder, ikke havde
lipohypertrofi
. rotation mellem injektionssteder er af lige så stor betydning som nålelængde og nåleskift og bør derfor indgå som en væsentlig del af injektionsteknik ved
insulin
giv- ning (10). lisa holm rasmussen, sygeplejerske; lh24@hotmail.com anne holm nyland, udviklingssygeplejerske, cand.cur., mette juel rothmann, sygeplejeforsker, cand.scient.san., ph.d., alle arbejder på endokrinologisk afdeling m, odense universitetshospital når patienten
med
diabetes skal oplæres i injektionsteknik, er det en god idé at anvende et stikkeskema for at sikre systematisk rotation mellem indstikssteder og der
med
forebygge
lipohypertrofi
(
insulin
puder). anbe- falingen er baseret på litteratur, egen empiri og kliniske vejledninger. brug af stikkeskemaer sikrer korrekt injektion af
insulin
16 sygeplejersker svarede korrekt på, hvad
lipohypertrofi
er. alle nævner manglende rotation som en mulig årsag til
lipohypertrofi
, lidt over halvdelen, at det kan skyldes for store doser
insulin
, og kun en tredjedel nævner mange års insu- linbehandling som en mulig årsag.
skemaet-injektion-til-65.html
