det-hun-spor-77.html
3D-sy142015
78 / 92
78 sygeplejersken 14.2015
sorg
tefællen dør? er en del af
det
te projekt (10). bogen henvender sig især til de mennesker, som er i berøring med
sorg
, dvs. de gamle efterladte, pårørende og professionelle. bogen erstatter de myter, der gennem mange år har været om ældre og
sorg
, med aktuel vi- den, f.eks.: ? ?nu må du se at komme over
det
.? ? ?
det
er jo den vej, vi alle skal.? ? ?i fik jo et langt liv sammen.? ? ?
sorg
grupper er for børn og unge.? ? ?
det
er jo naturens gang.? ? ?hvor gammel blev han?? (10). i forhold til gamle mennesker er
det
vigtigt at have en forståelse for, at
det
ikke
er tilfældigt, hvordan de udtrykker
sorg
, eller hvor- dan pårørende og sundhedspersonale håndterer gamles
sorg
. der eksisterer uskrevne sociale regler for, hvordan
det
er normalt og passende for gamle mennesker at sørge.
det
kan kaldes for
sorg
- kultur og påvirker os i forhold til, hvordan vi bør være over for gamle mennesker, der mister en ægtefælle.
sorg
kulturen med de uskrevne sociale regler kan være både positiv og negativ for vores måde at agere på. kulturen er positiv, fordi den angiver nogle retningslinjer for, hvordan vi skal opføre os over for andre mennesker, når de sørger. f.eks. når man kondolerer ved at give blomster til en begravelse.
sorg
kulturen er negativ, fordi den begrænser den sørgende. der er regler, der skal overholdes, ellers risikerer de gamle at føle sig anderledes eller blive opfattet sådan.
det
er naturligt, at gamle mennesker dør. de kan sørge, men
ikke
for meget. kan disse uskrevne regler have påvirket både asta og mig? min formodning var, at asta sørgede, men samtidig også ville føle en vis lettelse over
ikke
længere at skulle passe sin meget de- mente og kræftsyge ægtefælle. asta bekræfter, at myter og negative følger af
sorg
kulturen lever i bedste velgående, da hun vælger
ikke
at fortælle andre om sin
sorg
; ?de gider nok
ikke
høre på
det
.? man ved i dag, at
sorg
ikke
handler om alder, men om den re- lation og de følelser, der har været ægteparret imellem. tabet af ægtefælle, og hvad
det
kommer til at betyde for den efterlevende, kan
ikke
forudsiges.
det
af hænger af, hvem der mister hvad, hvornår og hvordan og har
ikke
noget med alder eller længde af ægteskab at gøre.
sorg
forløber individuelt og af hænger af den enkeltes liv. faktorer, der kan komplicere
sorg
en hos gamle, kan være man- ge. gamle, der mister en ægtefælle, har måske oplevet flere døds- fald blandt familie og venner forinden. den gamle efterladte kan selv have flere helbredsproblemer. måske bliver
det
nødvendigt at flytte til noget mindre. og hvis den gamles
sorg
så samtidig
ikke
anerkendes i samfun
det
? hvordan sygdomsforløbet har været, kan også have betydning for et
sorg
forløb.
det
viser sig, at et langt, kronisk sygdomsforløb strækkende sig over mere end et år kan være medvirkende til at udvikle kompliceret
sorg
hos den efterladte.
sorg
må
ikke
bagatelliseres asta kom til en afklarende samtale hos psykologen i
det
palliative team ca. syv måneder efter tabet af sin ægtefælle. hun havde på
det
tidspunkt fået
det
bedre. forårets komme havde hjulpet hende til så småt at finde fodfæste igen, fortalte hun. et øget fokus på uhensigtsmæssige myter om gamle og
sorg
kan forhåbentlig føre til, at
sorg
hos gamle
ikke
bagatelliseres. tospor- smodellen sætter
ikke
alder på
sorg
, og den sætter
ikke
tid og dato på, hvornår
sorg
en er slut.
det
skal omgivelserne heller
ikke
gøre. litteratur 1. http://e.dok.rm.dk > aarhus universitetshospital > kræftafdelingen > sam- tale med efterlevende. 2. http://www.pavi.dk > om palliation > who tosporsmodellen viser, at
sorg
ikke
som tidligere antaget foregår i faser, men i to parallelle spor.
det
tabsorienterede spor og
det
restaurerende spor. den na- turlige
sorg
reaktion er ken
det
egnet ved, at den sørgende dynamisk veksler imel- lem de to spor.
perjeta-med-eller-79.html
