sand-til-dorete-39.html
3D-sy132015
40 / 100
40 sygeplejersken 13.2015 5 faglige minutter skrives på skift af fagredaktør jette bagh, un
der
viser kirsten dalby rasmussen og lektor eva hoffmann husk at se din sygdom i øjnene hendes fugtige hæn
der
hænger lidt fast i
det
grå papir, som er rullet ud over den sorte plastikbriks. sygeplejersken er med koncentreret blik og kyndig hånd i gang med at suge oversky- dende lymfevæske ud af områ
det
, hvor
hun
for mindre end en uge siden stadig havde sit venstre bryst.
det
er ikke, fordi
det
gør vanvittig ondt, men alligevel mærker
hun
, hvordan både krop og sjæl er spændt som en overstrakt fje
der
.
hun
har gjort sig pæn.
det
plejer
hun
, og hverken sygdom, ope- ration eller overskydende lymfevæske skal lave om på
det
. tvært- imod. lysten til farver, mønstre og
det
at gøre noget ud af sig selv er næsten blevet et terapeutisk værn mod beskidte patientstuer, et grimt ar og tabt kropsidentitet ? hendes måde at bevare sig selv på i en verden,
der
på så uendeligt mange må
der
ligger langt fra
det
hverdagsliv,
hun
normalt lever. et hverdagsliv,
der
inden længe skal suppleres af brystproteser, parykker og kemoterapi.
hun
ved godt, at
hun
er ramt, og at
der
er så meget,
hun
endnu skal klare. at
det
,
der
venter, ikke bare er noget,
der
kan overdøves af pænt tøj, læbestift, stearinlys og smukke blom- ster. alligevel forbehol
der
hun
sig ret til at holde fast i at klare
det
her på sin egen måde og værne om
det
,
der
er vigtigt for hende.
det
hele behøver ikke at være farveløst, trist og grimt, bare fordi
det
handler om en så alvorlig sygdom som kræft.
hun
smugkigger på sygeplejersken, som vel er ca. 15 år yng- re end hende selv og med al tydelighed forsøger at balancere både hygiejniske og menneskelige hensyn, mens
hun
gør, hvad
der
skal gøres. hendes hår er lidt fedtet, hendes fingernegle har forskellig længde, og på områ
det
lige un
der
den ne
der
ste knap i uniformens overdel har
hun
spildt en lille smule kaffe.
hun
er venlig og virker dygtig, men er med al tydelighed ikke et menneske, for hvem æstetikken spiller nogen særlig rolle. da væsken er suget ud, kan
hun
hurtigt mærke, hvordan vævets spændthed begyn
der
at sive ud af hendes krop og forplanter sig som en lettelse,
der
giver fornyet mod og styrke.
hun
rækker ud efter sin skjorte og tager
der
efter
det
smukke nye tørklæde på. ?
det
lettede godt nok at få
det
tappet ud,? siger
hun
hen- vendt til sygeplejersken. ?nu kan jeg igen lave de øvelser, som fysioterapeuten anbe- falede.? ?
det
er godt, du husker øvelserne, de er vigtige.? sygeplejer- sken smiler anerkendende. motiveret af den fornyede styrke får
hun
mod på at dele nogle tanker med sygeplejersken. ?se,? siger
hun
og rækker
det
lille hæfte,
der
beskriver øvelserne fra fysioterapeuten, frem mod sygeplejersken. ?jeg har hørt, at de sygeplejestu
der
ende skal arbejde med innovation og nye løsninger, og jeg tænkte faktisk, at
der
måske var nogen,
der
kunne arbejde med udseen
det
på de pjecer, som i deler ud til os patienter.?
hun
smiler forventningsfuldt til sygeplejersken, som tøvende rækker ud efter
det
lille hæfte,
der
er bun
det
ind i lyseblåt papir med hvide prikker. un
der
søgende og næsten undrende ven
der
og drejer sygeplejersken
det
lille hæfte. ?har du bun
det
pjecen ind?? ?ja, jeg syntes, forsiden så så trist og sygdomsagtig ud, og den mindede mig alt for meget om sygehuset, når den lå hjem- me i vores soveværelse.? mens
hun
siger
det
, kan
hun
allerede mærke, at
det
måske var en rigtig dårlig idé at dele den tanke med sygeplejersken, som nu kigger på hende med et blik,
der
ikke er blevet mindre forvirret. på en sær måde sid
der
hun
nu
der
og føler sig lidt skyldig og forkert. som om
hun
ikke passer ned i den form, sygeplejersken gerne vil have, at
hun
passer ned i. at
hun
ikke er ked af
det
på den rigtige måde. som om
hun
har tabt fokus for
det
væsentlige og fejlagtigt sid
der
dér og fabler om farver og papir med prikker. sygeplejersken lægger hånden på hendes arm og hove
det
lidt på skrå. da de to har skabt øjenkontakt, siger
hun
andæg- tigt i et alvorligt, næsten medlidende tonefald: ?
det
er meget vigtigt, at du giver dig selv lov til at se din sygdom i øjnene.?
hun
smiler flygtigt. stemningen er blevet akavet, og
hun
skyn
der
sig at pakke
det
prikkede hæfte ned i tasken igen, mens de kort aftaler, hvad
hun
skal gøre, hvis lymfevæsken igen bliver et problem. på en sær måde sid
der
hun
nu
der
og føler sig lidt skyldig og forkert. som om
hun
ikke passer ned i den form, sygeplejersken gerne vil have, at
hun
passer ned i. at
hun
ikke er ked af
det
på den rigtige måde. ?5 faglige minutter? er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. en klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger. eva hoffmann er 42 år og har været ansat på uc syd- danmark siden 2001.
hun
blev lektor i 2008. eva hoff- mann blev sygeplejerske i 1996. herefter arbejdede
hun
i fem år på kirurgisk afdeling på søn
der
borg sygehus. eva hoffmann har en diplomuddannelse i sygepleje fra 2001,
hun
blev master i klinisk sygepleje i 2006, certifi- ceret coach i 2008 og cand.cur. i 2015.
eller-hos-behandling-41.html
