man-ikke-det-32.html
3D-sy132015
33 / 100
problem med opbakningen
til
den måde, arbejdsmarke
det
fungerer på. på
det
danske arbejdsmarked er der mange, der forsikrer sig mod ledighed i en a-kasse. dermed får de ret
til
en vis kompensation for den tabte løn, når de bliver ledige, uanset hvordan deres pengesager og privatliv ellers ser ud.
til
gengæld har arbejdsgiverne aftalt med fagforeningerne i overenskomster- ne, at de kan afskedige folk med relativt kort varsel. ?hvis vi trækker os op i helikopterper- spektiv, ser vi, at dagpengesystemet giver os s
ikke
rhed. vi har et fleksibelt arbejds- marked, hvor s
ikke
rhedsnettet understøt- ter os, hvis vi skulle blive ledige.
det
ska- ber mobilitet, fleksibilitet og konkurrence- evne. men hvis færre melder sig i a-kasse, ændres der på balancen,? siger stine ras- mussen. der kan f.eks. ske
det
, at fagforenin- gerne kræver længere opsigelsesvars- ler, fordi medlemmerne
ikke
længere er
til
fredse med dagpengesystemet. politikerne underbød kommission
det
er klart, at
det
bliver mindre attrak- tivt at være medlem af en a-kasse, når dagpengene
til
nyuddannede sættes ned, siger økonomiprofessor nina smith fra aarhus universitet. hun var formand for dagpengekommissionen, der i okto- ber anbefalede, at dimittendsatsen
til
ledige blev sat ned fra 82 pct. af
det
hø- jeste beløb, man kan få i dagpenge,
til
78 pct. politikerne gik dog mere drastisk
til
værks i
det
forlig, som umiddelbart efter blev indgået mellem venstre, so- cialdemokraterne og dansk folkeparti. de tre partier vil sætte dagpengene for nyuddannede
ikke
-forsørgere helt ned
til
71,5 pct. men hvorfor landede dagpengekom- missionen egentlig på 78 pct.? kommis- sionen bestod af fagforeningsfolk, ar- bejdsgivere og akademikere. de mente, at en dimittendsats på mindre end 78 pct. ville komme for tæt på kontanthjæl- pen (se boks), og at
det
kunne ?medføre en risiko for, at nyuddannede vælger a- kassen fra,? som de skrev i rapporten.
det
mente de, selv om kontanthjælp
ikke
er en forsikring, man har ret
til
. kon- tanthjælp er offentlig forsørgelse, som man kun kan få, hvis man populært sagt
ikke
har nogen penge på kistebunden el- ler en ægtefælle, der kan skaffe mad på bor
det
. kommissionen ville
ikke
? som politi- kerne ? operere med to forskellige sat- ser: én for forsørgere og én for folk uden børn. kommissionen ønskede
ikke
at gøre forskel på folk.
det
ville være i strid med princippet om, at dagpenge er en forsikringsordning, der alene handler om forhol
det
mellem
det
enkelte individ og arbejdsmarke
det
.
ikke
om private forhold. prisen har været for høj sygeplejersken har spurgt dagpengekom- missionens formand, nina smith, hvad
det
betyder for opbakningen
til
dagpengesy- stemet, at dimittendsatsen sættes mar- kant længere ned, end kommissionen an- befalede. ?
det
er klart, at
det
bliver
ikke
mere at- traktivt at være medlem af en a-kasse,? siger hun og understreger, at hun
ikke
kan udtale sig om effekten af den lave sats, som politikerne har valgt. for den har hun
ikke
undersøgt. ?men jeg er faktisk
ikke
så bange for, at
det
med dimittendsatsen har så stor en ef- fekt på a-kassemedlemskabet.
det
kan jeg jo
ikke
bevise, men
det
siger jeg ud fra den betragtning, at vi stadig har et attraktivt forsikringssystem, som er stærkt støttet af
det
offentlige. selvfølgelig betyder
det
noget (for opbakningen
til
a-kassen, red.), at sygeplejersker nok
ikke
får så høj en arbejdsløshed i de kommende år. men
det
er stadig relativt fordelagtigt at være medlem. for hvis man bliver arbejdsløs i sygeplejersken 13.2015 33 dagpenge a-kassen dsa sygeplejerskernes a-kasse, dsa, er danmarks billigste.
det
koster 407 fra- dragsberettigede kroner om måneden at være medlem.
det
er gratis at være studentermedlem. ud over arbejdsløs- hedsforsikring
til
byder dsa medlem- merne jobformidling og rådgivning om jobsøgning, karriereudvikling og uddan- nelse fra konsulenter, som kender syge- plejerskernes arbejdsmarked. vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor s
ikke
rhedsnettet under- støtter os, hvis vi skulle blive ledige.
det
skaber mobilitet, fleksibilitet og konkurrenceevne.
man-har-der-34.html