man-ikke-det-32.html
3D-sy132015
33 / 100
problem med opbakningen
til
den m�de, arbejdsmarke
det
fungerer p�. p�
det
danske arbejdsmarked er der mange, der forsikrer sig mod ledighed i en a-kasse. dermed f�r de ret
til
en vis kompensation for den tabte l�n, n�r de bliver ledige, uanset hvordan deres pengesager og privatliv ellers ser ud.
til
geng�ld har arbejdsgiverne aftalt med fagforeningerne i overenskomster- ne, at de kan afskedige folk med relativt kort varsel. ?hvis vi tr�kker os op i helikopterper- spektiv, ser vi, at dagpengesystemet giver os s
ikke
rhed. vi har et fleksibelt arbejds- marked, hvor s
ikke
rhedsnettet underst�t- ter os, hvis vi skulle blive ledige.
det
ska- ber mobilitet, fleksibilitet og konkurrence- evne. men hvis f�rre melder sig i a-kasse, �ndres der p� balancen,? siger stine ras- mussen. der kan f.eks. ske
det
, at fagforenin- gerne kr�ver l�ngere opsigelsesvars- ler, fordi medlemmerne
ikke
l�ngere er
til
fredse med dagpengesystemet. politikerne underb�d kommission
det
er klart, at
det
bliver mindre attrak- tivt at v�re medlem af en a-kasse, n�r dagpengene
til
nyuddannede s�ttes ned, siger �konomiprofessor nina smith fra aarhus universitet. hun var formand for dagpengekommissionen, der i okto- ber anbefalede, at dimittendsatsen
til
ledige blev sat ned fra 82 pct. af
det
h�- jeste bel�b, man kan f� i dagpenge,
til
78 pct. politikerne gik dog mere drastisk
til
v�rks i
det
forlig, som umiddelbart efter blev indg�et mellem venstre, so- cialdemokraterne og dansk folkeparti. de tre partier vil s�tte dagpengene for nyuddannede
ikke
-fors�rgere helt ned
til
71,5 pct. men hvorfor landede dagpengekom- missionen egentlig p� 78 pct.? kommis- sionen bestod af fagforeningsfolk, ar- bejdsgivere og akademikere. de mente, at en dimittendsats p� mindre end 78 pct. ville komme for t�t p� kontanthj�l- pen (se boks), og at
det
kunne ?medf�re en risiko for, at nyuddannede v�lger a- kassen fra,? som de skrev i rapporten.
det
mente de, selv om kontanthj�lp
ikke
er en forsikring, man har ret
til
. kon- tanthj�lp er offentlig fors�rgelse, som man kun kan f�, hvis man popul�rt sagt
ikke
har nogen penge p� kistebunden el- ler en �gtef�lle, der kan skaffe mad p� bor
det
. kommissionen ville
ikke
? som politi- kerne ? operere med to forskellige sat- ser: �n for fors�rgere og �n for folk uden b�rn. kommissionen �nskede
ikke
at g�re forskel p� folk.
det
ville v�re i strid med princippet om, at dagpenge er en forsikringsordning, der alene handler om forhol
det
mellem
det
enkelte individ og arbejdsmarke
det
.
ikke
om private forhold. prisen har v�ret for h�j sygeplejersken har spurgt dagpengekom- missionens formand, nina smith, hvad
det
betyder for opbakningen
til
dagpengesy- stemet, at dimittendsatsen s�ttes mar- kant l�ngere ned, end kommissionen an- befalede. ?
det
er klart, at
det
bliver
ikke
mere at- traktivt at v�re medlem af en a-kasse,? siger hun og understreger, at hun
ikke
kan udtale sig om effekten af den lave sats, som politikerne har valgt. for den har hun
ikke
unders�gt. ?men jeg er faktisk
ikke
s� bange for, at
det
med dimittendsatsen har s� stor en ef- fekt p� a-kassemedlemskabet.
det
kan jeg jo
ikke
bevise, men
det
siger jeg ud fra den betragtning, at vi stadig har et attraktivt forsikringssystem, som er st�rkt st�ttet af
det
offentlige. selvf�lgelig betyder
det
noget (for opbakningen
til
a-kassen, red.), at sygeplejersker nok
ikke
f�r s� h�j en arbejdsl�shed i de kommende �r. men
det
er stadig relativt fordelagtigt at v�re medlem. for hvis man bliver arbejdsl�s i sygeplejersken 13.2015 33 dagpenge a-kassen dsa sygeplejerskernes a-kasse, dsa, er danmarks billigste.
det
koster 407 fra- dragsberettigede kroner om m�neden at v�re medlem.
det
er gratis at v�re studentermedlem. ud over arbejdsl�s- hedsforsikring
til
byder dsa medlem- merne jobformidling og r�dgivning om jobs�gning, karriereudvikling og uddan- nelse fra konsulenter, som kender syge- plejerskernes arbejdsmarked. vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor s
ikke
rhedsnettet under- st�tter os, hvis vi skulle blive ledige.
det
skaber mobilitet, fleksibilitet og konkurrenceevne.
man-har-der-34.html
