med-patientinvolvering-det-70.html
3D-sy122015
71 / 89
sygeplejersken 12.2015 71 patientologi man skelner mellem individuel
patientinvolvering
(også kaldet direkte involvering), som drejer sig om at involvere den enkelte patient og eventuelle pårørende i patientens behandlingsforløb, og kollektiv
patientinvolvering
(også kaldet organisatorisk invol- vering), som drejer sig om at involvere patienter og pårørende i projekter, råd eller udvalg for at sikre, at patient- og pårørende- perspektivet indgår i organiseringen, udviklingen og evalueringen af sundhedsvæsenet. man kan også skelne mellem patientinvol- vering i klinisk praksis og
patientinvolvering
i bre
der
e sundheds- fremmende aktiviteter. kombinerer man de to må
der
at skelne på, har man fire varianter af
patientinvolvering
(5), se tabel 1.
der
er brug for nytænkning
patientinvolvering
er kommet på dagsordenen på baggrund af en samfundsudvikling, hvor borgerne stiller krav til kvaliteten af de- res behandling og forventer at have indflydelse på behandlingsfor- løbet.
patientinvolvering
er også aktualiseret af, at befolkningen lever længere, evt.
med
en eller flere sygdomme og ska
der
samt følgevirkninger herefter. denne demografiske udvikling nødven- diggør nye økonomisk bæredygtige løsninger. målet
med
patien- tinvolvering er således at fremme den patientoplevede og faglige kvalitet inden for en samfundsmæssigt bæredygtig ramme. overalt i det danske sundhedsvæsen er sygeplejersker og andre faggrupper i fuld gang
med
at tilpasse sig den nye dagsorden, hvor patienter og pårørende opfattes som aktive
med
skabere af velfærdssamfundet, hvor
der
er stadigt mere fokus på sundheds- fremme og forebyggelse, og hvor sundhedsydelser leveres tættest muligt på borgerne, eventuelt
med
tele
med
icinske hjælpemidler. det fordrer, at sundhedspersoner
med
forskellige faglighe
der
or- ganiseres i team, som har netop de kompetencer,
der
skal til for at løse opgaverne sammen
med
den enkelte patient eller borger. både i udlandet og i danmark er
der
flere ste
der
iværksat forsøg
med
nye sundhedsøkonomiske styringsmekanismer,
der
beløn- ner ydelser, som skaber reel værdi for patienterne, fremfor blot at belønne antallet af ydelser,
der
leveres til patienterne. målet
med
alle disse elementer tilsammen er at skabe et nyt og bedre sund- hedsvæsen (6). tredobbelt mål kræver et vågent øje for at omstillingen af sundhedsvæsenet skal lykkes, er det af- gørende at anerkende, at de allermest betydningsfulde foran- dringer skal bæres igennem af de sundhedspersoner, som mø-
der
patienterne. uanset hvor fornuftige sundhedspolitikkerne ser ud som generelle betragtninger, kan de godt være både praktisk og etisk udfordrende at efterleve, og veluddannede sundhedspersoner kan have mange gode grunde til at være til- bageholdende over for abstrakte politiske sundhedsplaner og
patientinvolvering
et begreb
med
praktisk potentiale boks 1. kendetegn ved patientinvolverende sygepleje ? skaber betingelser for dialog
med
patienterne ? informerer og un
der
viser patienterne ? støtter patienternes sygdomsrelaterede egenomsorg ? forhol
der
sig til patienternes perspektiv ? skaber fælles dagsorden
med
patienterne ? inviterer patienterne
med
i fælles beslutningstagen ? samarbej
der
med
kolleger og andre om at skabe gode behandlings- forløb ?
med
virker til en patientinvolverende kultur tabel 1. fire varianter af
patientinvolvering
i klinikken andre sundheds- fremmende aktiviteter individuel involvering a b kollektiv involvering c d a. den enkelte patient er involveret i beslutning om og varetagelse af sit eget behandlingsforløb. b. den enkelte patient deltager i kurser og lignende aktiviteter,
der
fremmer sundhed og egenomsorg. c. patienter deltager i tilrettelæggelse af sundhedsydelser. d. patientorganisationer arbej
der
for sundhedspolitiske ændringer.
det-kan-den-72.html
